I forbindelse med genopstart af lokalgruppe i Odense d. 29/2 2024 holder OCD-foreningen et spændende arrangement, hvor psykolog (cand. psych.) Hjalti Jonsson kommer og holder et oplæg om OCD.

Hjalti er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005 og har specialiseret sig i udredning og behandling af OCD og angstlidelser. Hjaltis oplæg vil være meget brugbart for både OCD-ramte og pårørende.

Koordinator Edith Givskov Christensen byder velkommen sammen med konstitueret formand Søren R. Segel. Der vil være kaffe og lidt at spise.

Tid: Torsdag 29. februar 2024 kl.19.00-21.30
Sted: Auditoriet blok 1, indgang 220 A, Psykiatrisk Afdeling Odense, J.B. Winsløvs Vej 18, 5000 Odense C
Pris: 40 kr. inkl. Kaffe te og lidt brød. Entré betales via MobilePay 651534 mrk. “Odense” eller kan betales kontant ved indgangen.
Tilmelding: Senest d. 20/2, 2024 til edith@ocd-foreningen.dk eller mads.nielsen@ocd-foreningen.dk

Dbh
Edith Givskov Christensen
Søren R. Segel
Mads Millner Nielsen

Read More →

Spændende dobbeltarrangement med Mads Millner Nielsen og Stine Næsted

I forbindelse med opstart af lokalgruppe i Frederikssund holder OCD-foreningen et spændende dobbeltarrangement. Kom og hør frivilligkoordinator hos OCD-foreningen Mads Millner Nielsen fortælle sin ærlige og personlige fortælling om livet med OCD: ”Fra mørke og lukkethed til accept, åbenhed og at se lyset igen”.

Herefter holder psykolog (cand.psych.aut.) Stine Næsted, Praksis for Kognitiv Terapi København, oplæg om OCD, som hun har stor viden om.

Tid: Torsdag den 22. februar kl. 19-21.
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund.
Tilmelding: Til lontaktperson i lokalgruppe Frederikssund Bente Thelin, bente@ocd-foreningen.dk, Mads Millner Nielsen mads.nielsen@ocd-foreningen.dk / 4290 9594 eller Edith Givskov Christensen, edith@ocd-foreningen.dk

Lokalgruppemøderne starter op fra januar. Hold øje med www.ocd-foreningen.dk samt OCD-foreningens Facebookside for nærmere info.

Mødested lokalgruppemøderne: Frivillighuset i Frederikssund, Lundevej 7, 3600 Frederikssund.

Read More →

Olav Hergel er forfatter og journalist og har vundet en lang række priser, heriblandt Cavling-prisen. Nu har han skrevet en personlig bog om sin mor, hendes psykiske sygdom og de lange skygger, det har kastet i Olavs eget liv i form af depression og OCD.

Olav Hergel var kun syv år gammel, da moren første gang blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun var en del af kredsen omkring Karen Blixen og mødte her sit livs store, men uforløste kærlighed, i skikkelse af digteren Thorkild Bjørnvig. En ulykkelig kærlighed, der også fik store konsekvenser for Olav og hans søster, da moren tog sit eget liv.

Depressionsforeningen har i samarbejde med OCD-foreningen arrangeret følgende to foredrag, det første på onsdag i Roskilde:

Når lyset er stærkere end mørket
– Foredrag om at skabe et godt liv trods psykisk sygdom

Kl. 19:00 –21:00, 10. januar 10, 2024, Roskilde
Yderligere informationer og tilmelding via dette link.

Read More →

Der er stadig for mange OCD-ramte, der går alt for længe med en ubehandlet OCD, skriver Søren Rossé Segel, konstitueret formand for OCD-foreningen, i indledningen til sit indlæg Vi skal alle blive bedre til at spotte OCD på onlinemediet Socialt Indblik.

I indlægget, som knytter an til artiklen Genkendt: Det var en kæmpe hjælp at finde ud af, at jeg ikke var alene – at tvangstankerne havde et navn om journalist og forfatter Olav Hergels liv med OCD,  peger Søren på øget viden og større åbenhed om OCD som afgørende for, at lidelsen bliver opdaget, og den OCD-ramte kan opsøge den rette behandling.

OCD kommer til udtryk på så mange forskellige måder, at det kan svært at sige meget konkret om, hvordan man specifikt kan opdage OCD. Den første betingelse for, at man kan være opmærksom på signalerne er dog, at vi alle får så megen viden som muligt om OCD – også om andre varianter end de mere klassiske som bakterieangst med overdreven håndvask til følge eller tjekkeadfærd. Det kan f.eks. dreje sig om nogle af de ekstremt tabubelagte og skamfulde tvangstanker om at begå vold eller seksuelle overgreb.

Read More →