I et meget koncen­tre­ret projekt­for­løb fik OCD-fore­nin­gen i efter­å­ret 2020 produ­ce­ret og udgi­vet fire podcasts under over­skrif­ten “OCD i en coro­na­tid”. De to jour­na­list­stu­de­rende Clara Vester­gaard Lausen og Anna Kalriis-Niel­sen Kong­gaard stod for inter­views, redi­ge­ring og publi­ce­ring af podca­stene, Selvi Tas var projekt­le­der, og Stig Ander­sen og Tina Heide var redak­tio­nel “back­ing group” for de to jour­na­list­stu­de­rende. Midler fra Velliv Fore­nin­gen finan­si­e­rede projektet.

Selvom afsæt­tet for podca­stene var den aktu­elle coro­na­si­tu­a­tion, inde­hol­der podca­stene meget gene­rel infor­ma­tion om OCD og giver også et godt indblik i, hvor­dan det er at være OCD-ramt.

Du finder de fire podcast neden­for. Du kan lytte til podca­stene ved at klikke på play-knappen.

 

 

Thea tæller alt
Thea på 27 år lider af OCD, som er en angst­li­delse, hvor den ramte er plaget af tvang­stan­ker og tvangs­hand­lin­ger. Som 20-årig star­tede hun med at udføre over­drevne tælleri­tu­a­ler, som blandt andet bety­der, at et bruse­bad for hende kan tage ekstremt langt tid: Der skal tryk­kes på sham­poo og balsam to gange fem gange, sæbe og skuresvamp skal bruges et bestemt antal gange, osv. Alt sammen i et forsøg på at dæmpe sin angst for, at noget ubeha­ge­lig skal ske.

Hør Thea fortælle, hvor­dan angsten for coro­nas­mitte har forvær­ret hendes OCD, da hun nu skal udføre endnu flere tælleri­tu­a­ler i et forsøg på at dæmpe angsten for smitte.

Over 60 procent har fået det værre
På Børne- og Ungdoms­psy­ki­a­trisk afde­ling på Aarhus Univer­si­tets­ho­spi­tal kører der i øjeblik­ket et forsk­nings­pro­jekt i samar­bejde med OCD-fore­nin­gen, der skal under­søge, hvilke påvirk­ning corona­kri­sen har på OCD-ramte.

Hør psyko­log David Højgaard og over­læge Judith Nissen fortælle om de fore­lø­bige resul­ta­ter, der bl.a. viser, at 61,2 procent af de voksne OCD-ramte i under­sø­gel­sen har ople­vet en forvær­ring af deres OCD samt ople­ver en øget ængste­lig­hed og tristhed.

 

Corona­kri­sen ramte hårdt
37-årige Henrik Lundahl Revs­høi har så længe han kan huske lidt af OCD, som blandt andet har været præget at smit­te­angst, over­dre­ven hygiejne og tjek­ke­ad­færd. Nedluk­nin­gen på grund af corona­kri­sen vendte op og ned på hans verden.
”Nu havde jeg lige fået at vide, at jeg virke­lig skulle øve mig i at modstå tran­gen til at vaske hænder, og så får jeg dagen efter, at jeg har afslutte mit forløb med psyko­lo­gen, at vide af selve­ste stats­mi­ni­ste­ren, at nu skal jeg virke­lig til at passe på!” fortæl­ler han.

Når OCD’en rammer Henrik, er det som om, at alt lukker ned, lyset sluk­kes, og der kommer et mylder af sorte tanker. Henrik har derfor udvik­let en adfærd, hvor han forsø­ger at undgå de situ­a­tio­ner, der trig­ger hans OCD.

Speci­alp­sy­ko­log Mikkel Arendt fra Aarhus Univer­si­tets­ho­spi­tal forkla­rer, at undgå­el­ses­ad­færd som Henriks kan være lige så stor en udfor­dring som de tvangs­hand­lin­ger, man oftest forbin­der med OCD. Det skyl­des, at undgå­el­ses­ad­fær­den typisk bety­der, at man bliver begræn­set i at leve livet, som man gerne vil, tage en uddan­nelse og i det hele taget gøre de ting, som andre er i stand til.

Henriks angst for smitte gav ham udfor­drin­ger på sit arbejde. Der var ikke noget i myndig­he­der­nes anbe­fa­lin­ger, der sagde, at man ikke måtte køre i tog, men på grund af sin smit­te­angst turde Henrik ikke køre i tog i forbin­delse med en opgave, han skulle på. Hør, hvor­dan han fandt en løsning sammen med sin chef.

Kogni­tiv adfærdsterapi
Hør Mikkel Arendt forklare prin­cip­perne i kogni­tiv adfærds­te­rapi, der er den tera­pi­form, der har vist sig mest effek­tiv i behand­lin­gen af OCD. Et vigtigt element i tera­pien er såkaldt ekspo­ne­ring og respons­hin­dring, hvor den OCD-ramte bliver konfron­te­ret med de situ­a­tio­ner, der normalt vil føre til angst og tvang­stan­ker om, at noget kata­stro­falt vil ske, for eksem­pel sygdom eller død. Respons­hin­drin­gen består i grad­vist at drosle ned for de hand­lin­ger, den OCD-ramte normalt ville udføre for at dæmpe angsten – for eksem­pel over­dre­ven hånd­vask, tjek af, om dørene er låst eller undgå­el­ses­ad­færd. Når den OCD-ramte ople­ver, at kata­stro­fen alli­ge­vel ikke indtræf­fer, vil angst­ni­veauet efter­hån­den dale.

 

Kompli­ce­ret søskendeforhold
Det er i forvejen en stor udfor­dring og opgave at være pårø­rende til en OCD-ramt, og corona­kri­sen har ikke gjort det nemmere. Liva ople­vede, hvor­dan hendes OCD-ramte store­søsters forsøg på at sikre sig mod smitte bela­stede deres forhold i en peri­ode, hvor de begge boede hjemme hos foræl­drene. Hør hende fortælle om, hvor­dan søste­rens OCD helt fra de var små har påvir­ket deres forhold, og hvor­dan hun efter­hån­den har opnået en forstå­else for, hvor­for store­søste­ren ikke altid havde over­skud til at inter­es­sere sig for lille­søste­rens liv.

Gode råd til pårørende
Som pårø­rende kan man meget ofte komme i tvivl om, hvor­dan man bedst støt­ter den OCD-ramte – særligt i situ­a­tio­ner, hvor udefrakom­mende fakto­rer som corona­kri­sen stres­ser den OCD-ramte. Hør Malene Klindt Bohni, psyko­log med speci­ale i behand­ling af OCD og angst, giver nogle gode råd til, hvad man bør og ikke bør gøre.

 

Bliver væk fra psykiatrien
En del perso­ner med psyki­a­tri­ske lidel­ser har undladt at søge hjælp i psyki­a­trien under corona­kri­sen. Ifølge Mikkel Rasmus­sen, ledende over­læge på psyki­a­trisk afde­ling, Vejle, har det blandt andet været på grund af fryg­ten for smitte, men også restrik­tio­ner på besøg på boste­der og syge­huse har spil­let ind.
Han ser en risiko for en egent­lig mental sund­heds­krise og dermed vold­somt pres på psyki­a­trien i kølvan­det på corona­kri­sen. Hør hans bud på, hvor­dan vi kan forsøge at imødegå dette pres.

Større forstå­else
Psyko­log Stine Næsted, der er speci­a­li­se­ret OCD-behand­ler, ser også en risiko for et pres på psyki­a­trien på grund af den store utryg­hed, uvis­hed og fysisk isola­tion, som mange har ople­vet. Hun har dog været posi­tivt over­ra­sket over hvor få i hendes patient­gruppe, der har været utrygge ved at komme i hendes prak­sis til et fysisk møde. Hun har samti­dig ople­vet, at video- og tele­fon­kon­sul­ta­tio­ner har funge­ret over­ra­skende godt.

Hvis vi over­ho­ve­det skal finde noget posi­tivt i corona­kri­sen, peger hun på, at vi alle nu har gjort os nogle erfa­rin­ger med den tænk­ning og adfærd, som man typisk finder hos de OCD-ramte, der lider af smit­te­angst. Hun håber, at det kan føre til en større forstå­else for, hvor­dan det er at være OCD-ramt og dermed gøre det nemmere at forklare, hvad OCD er for en lidelse.