Skønhedens grimme ansigt

 

Af Maja Dam og Silje Hansen Wester­heim, psyko­lo­ger, Kogni­tiv Terapi Køben­havn

Et smukt ydre har altid været anset som værdi­fuldt, men fokus­set på skøn­hed har alli­ge­vel aldrig været så stort, som det er i dag. Aldrig har vi kunnet komme så tæt på andres perfekte udse­ende og deres perfekte liv, som vi gør det gennem fjern­syn og soci­ale medier, og aldrig har vi haft den samme grad af frihed og mulig­hed for at repa­rere det uper­fekte med makeup, opera­tio­ner og botox.

I takt med at samfun­det ændres, ændres også udtryk­ket for psyki­ske lidel­ser. Det er mulig­vis derfor, at vi i de sene­ste år har ople­vet en større tilstrøm­ning af klien­ter, der lider af Body Dysmorp­hic Disor­der (BDD).

Hvad er Body Dysmorphic Disorder?

BDD er kende­teg­net ved en hæmmende overo­p­mærk­som­hed på opfat­tede fejl eller defek­ter i ens udse­ende, hvil­ket fører til et bety­de­ligt ubehag. Tankerne kan kredse om alle krop­s­dele, men de stør­ste bekym­rin­ger kred­ser oftest om håret, ansig­tet, næsen eller huden. De fleste er også opta­get af flere områ­der på samme tid. Mange af os kan genkende en util­freds­hed ved dele af vores krop eller ansigt, men perso­ner med BDD vil typisk have svært ved at tage afstand til tankerne og bruger meget tid på grub­le­rier og bekym­rin­ger om deres udse­ende samt på hertil knyt­tede ritu­a­ler.

Ofte har den BDD-ramte en grund­læg­gende anta­gelse om vigtig­he­den af et smukt ydre, og at dette smukke ydre vil være knyt­tet til en øget livskva­li­tet. Denne anta­gelse skaber grobund for en række grub­le­rier om forti­den og bekym­rin­ger for frem­ti­den samt dagdrømme om, hvor­dan det hele kan afhjæl­pes gennem ritu­a­ler eller større indgreb.
Ritu­a­lerne, som typisk kende­teg­ner en BDD-lidelse, er eksem­pel­vis over­dre­vet brug eller undgå­else af spejle, pillen i huden for at forsøge at udjævne huden, forsøg på at kamu­f­lere de indbildte defek­ter enten ved brug af over­dre­ven makeup eller ved brug af en bestemt tøjstil. Mange benyt­ter soci­ale medier som et værk­tøj til at sammen­ligne sig med andre og goog­ler meto­der til at ændre de defekte krop­s­dele i håbet om at finde en løsning på, hvor­dan de kan komme ud af deres tilstand. Og i værste fald – hvil­ket ofte er et resul­tat af disse bekym­rin­ger – en række kosme­ti­ske opera­tio­ner.

Fælles for disse ritu­a­ler er, at de ikke fører til en lettelse som forven­tet, men tvær­ti­mod vil forværre pro­blemet. Et ansigtsløft vil for eksem­pel kunne dæmpe bekym­rin­gerne om slap hud her og nu, men deref­ter vil bekym­rin­gerne flytte over til et andet foku­s­om­råde, for eksem­pel arrene efter opera­tio­nen. Dette sker, fordi man kritisk vurde­rer sit udse­ende og vigtig­he­den af det.

Dette bety­der dog ikke, at enhver form for bekym­ring omkring vores udse­ende er pato­lo­gisk. De fleste af os vil kunne genkende os selv i enkelte af de nævnte foku­s­om­rå­der og ritu­a­ler. I dag er det også meget almin­de­ligt at ’fikse lidt på sit udse­ende’, uden at det bety­der, at man har en lidelse. De fleste tanker og ritu­a­ler hos en BDD-ramt er ekstre­mer af norma­lad­færd, men den BDD-ramte og de pårø­rende vil ofte være enig i, at bekym­rin­gerne og ritu­a­lerne fylder for meget.

Temperaturen på vores selvbillede

Vores indre billede af os selv er ikke stabilt over tid, men kan ændre sig, i takt med at vi ældes eller på anden måde ændrer udse­ende i form af tøjstil og makeup. Deru­d­over påvir­kes vi også af de menne­sker, vi omgi­ver os med, og den feed­back, vi modta­ger. For de fleste af os ligger vores egen vurde­ring af vores udse­ende lidt varmere og mildere, end andre vil vurdere os (Epley & Whit­church, 2008). For den BDD-ramte er det dog, som om termo­meteret ikke funge­rer, som det skal, og vurde­rin­gen vil konstant ligge lavere, end hvad andre ville vurdere perso­nen til.

Forsk­ning viser, at vores livskva­li­tet ikke afhæn­ger af, hvor pæne vi er, men hvor pæne vi føler, at vi er i andres øjne, og hvor stor betyd­ning vi tillæg­ger dette (Veale, Will­son & Clarke, 2009). BDD-ramte er over­be­vi­ste om, at andre vil vurdere deres udse­ende nega­tivt, og at dette vil have konse­kven­ser for, hvor­vidt de kan blive accep­te­ret. Derfor vil den BDD-ramtes livskva­li­tet klart være forrin­get.

Hvor udbredt er lidelsen?

Der er ikke fore­ta­get store befolk­ningsundersøgelser af lidel­sen. Alli­ge­vel synes BDD, som man har kend­skab til i store dele af verden, at være under­di­ag­nosti­ce­ret og mere udbredt end tidli­gere troet. Mindre studier peger på, at tilstan­den rammer omkring 0,7-5,3% af befolk­nin­gen. Under­rap­por­te­rin­gen kan skyl­des flere årsa­ger blandt andet skam, mang­lende behand­lings­til­bud samt et mang­lende kend­skab til lidel­sen blandt befolk­nin­gen og ikke mindst blandt behand­lere.

Behandlingen

Briti­ske klini­ske retnings­linjer, som bygger på bedst tilgæn­ge­lig evidens, anbe­fa­ler kogni­tiv adfærds­te­rapi (KAT) udført af KAT-behand­lere med kend­skab til BDD og til ekspo­ne­ring og respons­hin­dring – gerne i kombi­na­tion med anti­de­pres­siv medi­cin (NICE, 2005).
I behand­lin­gen af BDD er psyko­e­duka­tion vigtig, altså at lære den ramte om egen tilstand. Dette giver en forstå­else for, hvad BDD er, og hvad det er, som vedli­ge­hol­der denne pro­blemstilling hos den ramte. Behand­lingen bygger i stor stil på ekspone­ring og respons­hin­dring, altså at den BDD-ramte grad­vist bliver udsat for en fryg­tet situ­a­tion uden at handle på den med sikker­heds­ad­færd eller undgå­else. Eksem­pel­vis at stå i et ubeha­ge­ligt lys uden at skjule den ople­vede fejl eller defekt, at lægge makeup på den halve tid eller gå i trænings­cen­ter uden at sammen­ligne ens udse­ende med andres.

For at hjælpe perso­nen med at være i disse situ­a­tio­ner arbej­der vi på at finde hjælp­somme tanker, som kan udfor­dre de kriti­ske tanker, samt ved at udfor­dre anta­gel­ser som eksem­pel­vis at ’ingen vil kunne elske mig, medmin­dre jeg har et perfekt ydre’. Det er også hjælp­somt at lære at kontrol­lere bekym­rin­ger og gruble­rier omkring defek­ter. Det vil kunne hjælpe den BDD-ramte til at stå imod tran­gen til at udføre hand­lin­ger, som vedli­ge­hol­der proble­met. Heru­d­over er det hjælp­somt at lære, hvor­dan fokus på egne fejl og andres tanker om disse kan flyt­tes over på andre og sundere fokus­punk­ter ved hjælp af øvel­ser.

Forhå­bent­lig vil vi i frem­ti­den se et større tilbud i det offent­lige og en bedre udbre­delse af viden om BDD, så de BDD-ramte får bedre mulig­hed for at få kend­skab til lidel­sen og dermed søge rele­vant hjælp. En hjælp, der i høj grad findes, dog primært i den private sektor i Køben­havns­om­rå­det.