OCD (Obses­sive Compulsive Disor­der) er en psyki­a­trisk lidelse med tilba­ge­ven­dende tvang­stan­ker og / eller tvangshandlinger.
OCD er ikke en sinds­syg­dom, selvom mange med lidel­sen er bange for at blive opfat­tet som sinds­syge af omgi­vel­serne. OCD findes i alle svær­heds­gra­der, lige fra den helt milde med kun lejlig­heds­vis optræ­den til den svært inva­li­de­rende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslag­lagt af tvang­stan­ker og handlinger.

Tvang­stan­ker (obses­sio­ner) er ideer, tanke­bil­le­der eller indsky­del­ser, der dukker op i bevidst­he­den igen og igen på en ensar­tet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, over­dre­ven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinag­tigt gene­rende og uhyre svære at modarbejde.

Tvangs­hand­lin­ger (kompulsio­ner) og ritu­a­ler er tilba­ge­ven­dende hand­lin­ger, der udfø­res efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden fryg­tet begi­ven­hed og ofte foran­le­di­get af tvang­stan­ker. De hyppig­ste tvangs­hand­lin­ger er vaske/rengøringsritualer, kontrol­ri­tu­a­ler (checken), tælleri­tu­a­ler og ordens-/sym­me­tri­ri­tu­a­ler.

Nogle har udeluk­kende tvang­stan­ker, andre næsten ‘kun’ ritu­a­ler. Men oftest er det en kombi­na­tion af begge dele.

Såvel tvang­stan­ker som hand­lin­ger erken­des af patien­ten som over­drevne og menings­løse, men på grund af den samti­dige angst og følelse af uro er de færre­ste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.

Selv om tvangs­symp­to­mer kan ses ved alvor­lige sinds­li­del­ser, skal det endnu en gang slås fast, at OCD-ramte ikke er sindssyge.

Hvornår

Obses­sive Compulsive Disor­der bryder oftest ud i de tidlige ungdomsår (omkring puber­te­ten) og i begyn­del­sen af tyverne. OCD kan dog også bryde ud på andre tids­punk­ter i livet, for eksem­pel i 3 års alde­ren eller når man er fyldt de 50 år. OCD rammer begge køn lige hyppigt.

Årsag

Årsa­gen er ikke ende­ligt klar­lagt, men efter de sene­ste års inten­sive forsk­ning i tilstan­den må man i dag antage, at lidel­sen kan skyl­des en kombi­na­tion af psyko­lo­gi­ske og neuro­bi­o­lo­gi­ske årsa­ger, hvor en forstyr­relse i et af hjer­nens signal­stof­fer, sero­to­nin, spil­ler en meget vigtig rolle.

For eksem­pel har man inden for den nyeste forsk­ning påvist, at en særlig type strep­tokok-bakte­rier kan give børn OCD. Den type OCD kaldes også PANDAS, en forkor­telse for Pedi­a­tric Autoim­mune Neuro­p­sy­chi­a­tric Disor­ders Asso­ci­a­ted With Strep­to­coc­cal Infection.

Behandling

En bestemt type anti­de­pres­siv medi­cin, de såkaldte sero­to­nin-genop­ta­gel­ses­hæm­mere (SSRI-præpa­ra­ter, også kaldet de nye anti­de­pres­siva, depres­sionspil­ler, lykkepi­l­ler etc.), har vist sig effek­tive i behand­lin­gen af OCD. Tradi­tio­nel psyko­te­rapi har ingen doku­men­te­ret virk­ning på lidel­sen, hvor­i­mod kogni­tiv-adfærds­te­rapi, der retter sig speci­fikt mod tvangs­symp­to­merne har vist sig effek­tiv. En kombi­na­tion af SSRI og kogni­tiv terapi har vist sig at være en yderst effek­tiv behandlingsform.

Medi­cinsk behand­ling fore­går typisk hos en privat­prak­ti­se­rende psyki­a­ter og beta­les af den offent­lige syge­sik­ring. Børn skal behand­les hos en speci­a­list i børne- og ungdoms­psy­ki­a­tri (jf. Sund­heds­sty­rel­sen).

Kogni­tiv adfærds­te­ra­pe­u­ti­ske behand­ling fore­går typisk hos en privat­prak­ti­se­rende psyko­log. Har du “let til mode­rat OCD”, og tilhø­rer du alders­grup­pen 18-38-årige, har den prak­ti­se­rende læge mulig­hed for at henvise dig til samta­ler hos en privat prak­ti­se­rende psyko­log, der har overenskomst med syge­sik­rin­gen. I det tilfælde vil du kunne få 60 % tilskud fra det offent­lige til samtalerne.

Helbredelse eller bedring?

Prog­no­sen for en delvis helbre­delse eller lindring af symp­to­merne er i dag særde­les gunstig, hvis man modta­ger den rette behand­ling. Kun over­for en lille rest­gruppe er der i øjeblik­ket ingen effek­tiv behand­ling (Der forskes på områ­det “behand­lings­re­si­stent OCD”, se f.eks Stan­ford Univer­sity’ forsk­nings­pro­gram).
OCD er en kronisk lidelse. En del ople­ver at blive helt fri for deres symp­to­mer i lange peri­o­der af deres liv og andre, de fleste, kan få redu­ce­ret symp­to­merne så meget, at de kan leve et helt normalt liv.

Hvor mange?

Tidli­gere (før 1980′erne) blev Obses­sive Compulsive Disor­der anset for en sjæl­den sygdom med dårlige udsig­ter for bedring. I dag anslår man ud fra store befolk­nings­un­der­sø­gel­ser i mange lande, at tilstan­den rammer omkring 2% af befolkningen.
Når man tidli­gere har under­vur­de­ret antal­let af OCD-ramte, hænger det formodent­lig sammen med, at stør­ste­delen af patien­terne holder deres lidelse for sig selv, af frygt for af omgi­vel­serne at blive opfat­tet som sinds­syge. Man ser sjæl­dent OCD-ramte indlagt på de psyki­a­tri­ske afde­lin­ger, hvil­ket kan være en medvir­kende årsag til at mange læger, psyko­lo­ger og andet sund­heds­per­so­nale ikke er fortro­lige med lidelsen.

OCD i Danmark

I Danmark blev Obses­sive Compulsive Disor­der hos voksne intro­du­ce­ret til den danske læge­stand af profes­sor i psyki­a­tri, dr. med. Tom Bolwig og psyki­a­ter Else­bet Steno Hansen i artik­len “Obses­sive Compulsive Tilstande”, Viden­skab og prak­sis, Ugeskrift for læger, 156-26, 27. juni 1994; og om OCD hos børn skrev profes­sor i børne- og ungdoms­psy­ki­a­tri, dr. med.  Per Hove Thom­sen-artik­len “Obses­sive Compulsive Tilstande hos børn og unge”, Viden­skab og prak­sis, Ugeskrift for Læger, 158-34, 19. august 1996.

Per Hove Thom­sens bog, “Når tanker bliver til tvang”, Hans Reitzels Forlag 1997 (bogen blev genud­gi­vet i en redi­ge­ret version i 2003 under titlen “Børn og unge med tvangs­symp­to­mer”, Hans Reitzels Forlag) intro­du­ce­rede OCD til en større offent­lig­hed. Else­bet Steno Hansen og Tom G. Bolwig udgav i 2002 bogen, “Når ritu­a­lerne tager magten – en bog om OCD”, Munks­gaard Danmark.

For et par år siden blev der fore­ta­get en viden­ska­be­lig under­sø­gelse af OCD-ramtes livskva­li­tet i Danmark: “Quality of life with OCD. A self-repor­ted survey among members of the Danish OCD Asso­ci­a­tion” af Chri­stine Buhl Søren­sen, Line Kirkeby, Per Hove Thom­sen; Psychi­a­tric Hospi­tal for Chil­dren and Adoles­cents, Risskov.

Abstract:
Obses­sive-compulsive disor­der (OCD) is today the fourth most frequent diag­no­sis issued within psychi­a­try. OCD can be quite inca­pa­ci­tat­ing for the affected person and often beco­mes chro­nic. The purpose of the present study has been to help illu­mi­nate the chara­cter of the quality of life among the members of the Danish OCD Asso­ci­a­tion. The data was compi­led from 406 questionnai­res sent out to all those members of the Danish OCD Asso­ci­a­tion who had repor­ted to suffer from OCD. The level of response was 54.4%. Persons with OCD signal­led striking influ­en­ces on their acade­mic, occu­pa­tio­nal and social functions and thereby a corre­spon­ding influ­ence on their quality of life in gene­ral. Emer­ging were signi­fi­cant levels of comor­bi­dity and suici­dal tendency. The time inter­val between symp­tom onset and the establis­h­ment of a correct diag­no­sis was found to be 13 years in average in this study. There appea­red to be a marked tardi­ness in treat­ment as a consequence of the latency period between onset of symp­toms and the establis­h­ment of a diag­no­sis. This has proven to be of importance in rela­tion to the provi­sion of proper treat­ment, the deve­l­op­men­tal course of the OCD condi­tion, and not least in the quality of life for the person with OCD as well as his/her family members.

Nordic Jour­nal of Psychi­a­try, issue: Volume 58, Number 3 / April 2004. Pages: 231 – 236; Publis­her: Taylor & Fran­cis Health Scien­ces, part of the Taylor & Fran­cis Group