Arbej­det i OCD-fore­nin­gen tager afsæt i formåls­pa­ra­graf­fen i vores vedtæg­ter. Formåls­pa­ra­graf­fen kan du læse herun­der. Deru­d­over har OCD-fore­nin­gens besty­relse udar­bej­det en liste over konkrete punk­ter, som der skal skabes lydhør­hed for hos de rele­vante sund­heds­po­li­ti­ske aktø­rer. Disse punk­ter, som du kan se neden­for, vil løbende blive revi­de­ret.

§ 2. FORMÅL
Fore­nin­gens formål er at:
Stk.1. Fremme kend­ska­bet til og forstå­else for OCD hos OCD-ramte, pårø­rende samt læger og forskere m.v.
Stk.2. Skabe samar­bejds­re­la­tio­ner mellem natio­nale, nordi­ske, euro­pæ­i­ske og inter­na­tio­nale orga­ni­sa­tio­ner, der arbej­der for at fremme forsk­ning og oplys­ning.
Stk.3. Fremme medmen­ne­ske­lig forstå­else for OCD og påvirke det omgi­vende samfund til en posi­tiv grund­hold­ning over for perso­ner ramt af OCD.
Stk.4. Påvirke dansk poli­tik til forstå­else for, aner­ken­delse af og støtte til OCD-ramte.
Stk.5. Fremme inter­esse for at forske i OCD.
Stk.6. Virke netværks­ska­bende for OCD-ramte og pårø­rende, f.eks. gennem: afhol­delse af fored­rag af forskere, OCD-ramte eller pårø­rende, etab­le­ring af  etværks­grup­per for OCD-ramte, etab­le­ring af netværks­grup­per for pårø­rende, udar­bej­delse af infor­ma­tion om OCD.
Stk.7. Gennem oplys­ning og i samar­bejde med fagfolk og offent­lige myndig­he­der fore­bygge at sygdoms­pe­ri­o­den forlæn­ges unødigt eller gøres perma­nent ved fejl­be­hand­ling eller ved iværk­sæt­telse af fejl­ag­tige foran­stalt­nin­ger.

 

VI ARBEJDER FOR…

• at OCD-patien­terne inden for en kort tids­ramme tilby­des kogni­tiv adfærds­te­rapi hos behand­lere, der har speci­a­li­se­ret sig i netop behand­ling af OCD

• at behand­ling af OCD med speci­a­li­se­ret kogni­tiv adfærds­te­rapi skal være uden eller med en lav egen­be­ta­ling

Mere speci­fikt arbej­der OCD-fore­nin­gen for:

• at alle OCD-patien­ter bliver guidet til speci­a­li­se­ret behandling/genbehandling – enten via privat­prak­ti­se­rende psyko­lo­ger eller via psyki­a­trien.

• at tilskud­det til psyko­log­be­hand­ling følger patien­ten, så den syge kan bruge det til speci­a­li­se­ret behand­ling – uanset om behand­le­ren har overenskomst med syge­sik­rin­gen eller ej.

• at der gives tilskud til det nødven­dige antal behand­lin­ger – og ikke til et bestemt antal.

• at alders­græn­sen i forhold til tilskud til behand­ling hos privat­prak­ti­se­rende psyko­lo­ger fjer­nes.

• at der i OCD-pakke­for­lø­bene gives et større antal egent­lige tera­pi­ti­mer, så patien­terne ikke stres­ses i behand­lings­for­lø­bet, fordi de løber tør for tera­pi­ti­mer.

• at der i forbin­delse med OCD-pakke­for­lø­bene er mulig­hed for nogle timers opfølg­ning på behand­lin­gen og at der gives mulig­hed for genbe­hand­ling, uden den OCD-ramte skal igen­nem med ny henvis­ning fra egen læge.

Henvis­ning til behandlingscentre/klinikker, hvor patien­ter med mode­rat til svær OCD tilby­des speci­a­li­se­ret kogni­tiv adfærds­te­rapi, går via de prak­ti­se­rende læger, der imid­ler­tid ikke er trænede i at diag­no­sti­cere eller vurdere graden af OCD. OCD-fore­nin­gen ønsker derfor, at henvis­ning hos de prak­ti­se­rende læger fore­går ved hjælp af spørgs­mål, der er udar­bej­det af speci­a­li­ster inden for OCD. Dette for at sikre, at de spørgs­mål, der er rele­vante for sygdom­men OCD, bliver stil­let, at alle får de samme spørgs­mål og dermed de samme mulig­he­der for reelt at give et billede af funk­tions­ned­sæt­telse og svær­heds­grad af sygdom­men. Henvis­nin­gen kan på den måde laves af patient og prak­ti­se­rende læge sammen og i forbin­delse med konsul­ta­tio­nen.

OCD-fore­nin­gen ønsker desu­den, at det af afvis­nin­ger på behand­ling frem­går hvor­for den OCD-ramte ikke vurde­res at falde inden for den målgruppe, der kan opnå behand­ling på klinik­kerne – og at der i alle tilfælde gives mulig­hed for at sende henvis­nin­gen retur med en uddyb­ning.

Af Sund­heds­sty­rel­sens retnings­linjer frem­går bl.a.:

• Det er god prak­sis at tilbyde kogni­tiv adfærds­te­rapi til børn, unge og voksne med mild OCD, da der er påvist en mulig effekt, og der ikke er kendte ulem­per ved behand­lin­gen

• Det er god prak­sis at over­veje at tilbyde børn, unge og voksne, der fort­sat har mode­rat til svær OCD efter et forløb med kogni­tiv adfærds­te­rapi, yder­li­gere et forløb med kogni­tiv adfærds­te­rapi.

• Anvend kun efter nøje over­vej­else selek­tive sero­to­nin­gen­op­tags­hæm­mere (SSRI) som tillæg til behand­ling med kogni­tiv adfærds­te­rapi som første­valg i behand­lin­gen af voksne med mode­rat til svær OCD, da der ikke er påvist en forskel i effekt, og der er kendte bivirk­nin­ger forbun­det med SSRI

Med udgangs­punkt i disse retnings­linjer ønsker OCD-fore­nin­gen:

• at der skabes reel mulig­hed for, at kogni­tiv adfærds­te­rapi kan være første­valg i behand­lin­gen af OCD hos børn, unge og voksne med mild, mode­rat eller svær OCD.

Reel mulig­hed for at kogni­tiv adfærds­te­rapi kan være første­valg, skabes blandt andet ved:

• At regio­ner­nes behandlingscentre/klinikker ikke afslår behand­ling af OCD-patien­ter med OCD i mode­rat eller svær grad.

• At der i forbin­delse med afslag på behand­ling på regio­ner­nes behandlingscentre/klinikker ikke henvi­ses til medi­cinsk behand­ling som alter­na­tiv til behand­ling på centrene.

Baggrund

OCD er en ikke-psyko­tisk psykisk lidelse, der kræver behand­ling, da den ellers kan have en inva­li­de­rende effekt på den ramtes livs­ud­fol­delse.

OCD kan behand­les med speci­a­li­se­ret kogni­tiv adfærds­te­rapi eller en kombi­na­tion af terapi og medi­cin.

Forsk­nings­re­sul­ta­ter viser, at resul­ta­terne af behand­ling af OCD med speci­a­li­se­ret kogni­tiv adfærds­te­rapi er endog meget gode og over­be­vi­sende.

Mange OCD-ramte får behov for genbe­hand­ling i form af et forløb med speci­a­li­se­ret kogni­tiv adfærds­te­rapi.

Mange OCD-ramte og pårø­rende ople­ver, at de – efter kontakt med behand­lings­sy­ste­met via deres prak­ti­se­rende læge – er over­ladt til selv at finde og helt eller delvist betale for behand­ling af deres lidelse. De OCD-ramte ople­ver, at de får afslag på behand­ling eller genbe­hand­ling på regio­ner­nes klinikker/behandlingscentre og må derfor selv finde frem til og helt eller delvist betale for behand­ling hos privat­prak­ti­se­rende psyko­lo­ger.

Godkendt af besty­rel­sen i forbin­delse med besty­rel­ses­mø­det den 10. marts 2018.