Omkring 100.000 børn, unge og voksne i Danmark lider af OCD. Der findes gode behandlingsmetoder, men desværre er der mange med OCD, der ikke får opsøgt den rette hjælp og behandling. Det vil OCD-foreningen forsøge at gøre noget ved med en kampagne, der kører på de sociale medier fra onsdag den 11. april og seks uger frem.

Mange kan gå med OCD i årevis uden egentlig at vide, hvad der sker for dem. Og familien bliver let en del af mønstrene med at tjekke ting igen og igen eller udføre bestemte handlinger igen og igen. For de irrationelle tanker og handlinger dæmper angsten kortvarigt. Erfaringerne viser, at når den OCD-ramte erkender symptomerne og får den rette specialiserede behandling, er der rigtig gode chancer for, at livet igen bliver spændende og rart at leve.

Med kampagnen håber OCD-foreningen at skabe større opmærksomhed om lidelsen og give både de OCD-ramte og deres pårørende et skub i retning af at søge hjælp. Det kan være ved at kontakte OCD-foreningen for råd og vejledning eller ved at kontakte egen læge, der kan henvise til et specialiseret behandlingstilbud. Behandlingen består i kognitiv adfærdsterapi eventuelt i kombination med medicin.

Kampagnen er støttet økonomisk af Spar Nord Fonden (hovedsponsor) og Brødrene Hartmanns Fond.

Kontakt Selvi Tas (4214 9581 / selvi@ocd-foreningen.dk), Tina Heide (tina@ocd-foreningen.dk) eller Stig Andersen (4019 7682 / stig@ocd-foreningen.dk) for yderligere information om kampagnen.

Read More →

Psykolog Camilla Karmark har skrevet en artikel om såkaldt “overvejende obsessiv OCD”, som du kan læse her.  Inden for OCD skelner man mellem to typer. Der er den overvejende kompulsive OCD, som er kendetegnet ved, at man har rigtig mange tvangshandlinger og ritualer, som man føler sig underlagt.

Den anden type af OCD kaldes for overvejende obsessiv OCD, og den er kendetegnet ved, at man har en masse tvangstanker, som gør en meget bange. Det er tvangstankerne, som er omdrejningspunktet for OCD’en – om end der også bliver koblet forskellige former for ritualer og undgåelse på. I artiklen vil fokus være på denne sidstnævnte type af OCD. På engelsk omtales overvejende obsessiv OCD også som ”Pure O”.

 

Read More →

OCD-foreningen har indgået et samarbejde med Legal Desk, som laver juridiske selvhjælpsløsninger online.

Samarbejdet betyder, at du nu har mulighed for at støtte vores arbejde ved at testamentere et beløb, der tilgodeser OCD-foreningen. Du skal blot oprette et simpelt testamente, hvor du indsætter et legat til fordel for OCD-foreningen. Hvis du allerede har et eksisterende testamente, kan du også sagtens tilføje et legat til dette. Det hele er gratis og kræver blot at du udfylder en webformular.

Når du har oprettet legatet, skal det underskrives, enten foran notar eller foran vitterlighedsvidner.

Støt OCD-foreningen via et legat ved at klikke her

Read More →