Nedenfor er kursusbyer/onlinekurser og datoer for pårørendekurserne i efteråret 2026. Der er tale om endagskurser på hverdage, som afholdes rundt omkring i landet. Du kan læse om kursusprogrammet nederst på siden.

Klik dig ind på det kursus, du vil tilmelde dig, og gennemføre tilmeldingen.

NB! Der er 12 pladser på et kursus, og pårørende skal være mindst 15 år for at deltage på kurserne. Du kan tilmelde op til tre personer, og de oplysninger, du skal have klar for hver person, er: Navn, Adresse, Postnr., By, Mobilnr. og E-mailadresse. Du skal også angive hver deltagers relation til den OCD-ramte samt deltagernes og den OCD-ramtes alder.

Hvis et kursus er fyldt op, vil der blive åbnet for en mulighed for at blive skrevet på venteliste.

Betaling for deltagelse

Samtidig med tilmelding til et kursus skal der betales for deltagelse i kurset:

Der skal betales 50 kr. + gebyr på 10 kr.

  • hvis deltageren er personligt medlem af OCD-foreningen eller er en del af et husstandsmedlemskab og har betalt kontingent. NB! Støttemedlemskab giver ikke nedsat deltagerpris.
  • hvis deltageren melder sig ind i foreningen eller betaler kontingent umiddelbart efter tilmelding til kurset. Indmeldelse i OCD-foreningen: Vælg menupunktet Webshop eller Bliv medlem under menupunktet ”Støt os”.

Der skal betales 400 kr. + gebyr på 10 kr.

  • hvis du ikke er medlem af OCD-foreningen

 

Kursusudbud efterår 2026

Region Sjælland og Hovedstaden – Underviser Stine Næsted

København9 onsdag den 16. september 2026 kl. 10 til 15.30

Slagelse tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 10 til 15.30

København10 torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10 til 15.30

 

Region Nord, Midt og Syd – Underviser Malene Klindt Bohni

Aarhus9 mandag den 14. september 2026 kl. 9.30 til 15.30

Odense4 tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 9.30 til 15.30

Frederikshavn onsdag den 21. oktober 2026 kl. 9.30 til 15.30

Aarhus10 tirsdag den 10. november 2026 kl. 9.30 til 15.30

 

Der udbydes derudover et onlinekursus

Onlinekursus5 er for pårørende til OCD-ramte fra hele landet. Kurset afholdes mandag den 2. november 2026 fra kl. 10 til 15.30. Underviser: Stine Næsted

 

Spørgsmål om kurserne kan sendes til projektleder Mette Olesen Mail: mette.olesen@ocdforeningen.com Projekttelefon: 5233 4395, mandag og torsdag kl. 10-12.

 

Undervisere

Malene Klindt Bohni er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis, foredrag, undervisning og arbejde som psykolog ved Enhed for Angst og OCD, Aarhus Universitetshospital.

 

 

 

 

 

Stine Næsted er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med bl.a. behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis samt foredrag og undervisning

 

 

 

 

 

Kursusprogrammet

Kursusprogrammet vil om formiddagen være oplæg om de mest presserende udfordringer for OCD-ramte. Efter frokost – fra kl. 13 til 15.30 – vil der være mulighed for i små grupper at tale sammen om det, der mere konkret presser sig på for dig som pårørende, for at dele konkrete erfaringer og for at stille underviseren mere konkrete spørgsmål.

Kurserne vil gå helt tæt på de situationer, som er særlig svære for pårørende til OCD-ramte.

Udover beskrivelse af OCD og den måde, OCD fungerer på, vil underviserne fokusere på:

  • Hvordan kan du stå sammen med din kære mod OCD’en?
  • Hvad kan du gøre, når du som pårørende bliver involveret i OCD’en?
  • Hvad kan du gøre, og hvad skal du ikke gøre, når den OCD-ramte er i gang med tvangsritualer (”i OCD-loop”)? Do’s and dont’s.
  • Hvordan er din rolle som pårørende til en OCD-ramt – som mor, far, søskende, nær ven osv.?
  • Hvad er din rolle som pårørende, når den OCD-ramte er i behandling?
  • Hvordan påvirker OCD relationen mellem den OCD-ramte og dig som pårørende?

 

Videospots

Du kan se videospots fra pårørendekurserne i efteråret 2024 om OCD, pårørenderollen, behandling mv. De kan være rigtig nyttige for såvel OCD-ramte som pårørende, så gå ind på siden Videospots fra pårørendekurser og tjek dem ud.