Af SANNE JENSEN, psykolog, ph.d.-studerende og PER HOVE THOMSEN, professor, overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Den 18. november 2019 publicerede vi resultaterne fra et nyt delstudie af the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) omkring langtidsperspektiverne for norske, svenske og danske børn og unge i alderen 7 til 17 år i behandling for OCD. Hovedresultatet var, at langt de fleste børn og unge har god gavn af kognitiv adfærdsterapi, også når vi fulgte dem over en tre-årig periode efter behandlingen. Nogle patienter fik flere sessioner end standard og andre blev suppleret med medicin.

Vi identificerede dog også en gruppe, som måske ikke havde fået tilstrækkelig behandling i forhold til, hvad de kunne have brug for, fordi de blev ved med at have symptomer i opfølgnings­perioden. Man var i særlig risiko for at tilhøre denne gruppe, hvis man var teenager, havde kontaminationssymptomer (dvs. vaskeritualer og tvangstanker om snavs eller smitte) og nedsat sygdomsindsigt. Desværre blev resultaterne mediedækket med bl.a. den misvisende overskrift: “Tvangsramte unge kan få det værre af udbredt behandling”.

To pointer er særligt væsentlige at fremhæve for at undgå misforståelser:

1) Der er ingen som helst grund til at tro, at patienterne skulle have fået det værre af selve behandlingen! Resultaterne tyder i stedet på, at behandlingen for nogle patienter ikke har haft tilstrækkelig effekt, så patienterne blev ved med at have symptomer, selvom de dog blev mindsket i behandlingsperioden.

2) Der er masser af patienter med kontaminationssymptomer, der opnår god effekt af kognitiv adfærdsterapi. Det er altså ikke sådan, at disse patienter i sig selv udgør en særlig gruppe, for hvem behandlingen ikke har god effekt. Men for nogle patienter øger tilstedeværelsen af kontaminationssymptomer altså risikoen for ikke at opnå tilstrækkelig god effekt af behandlingen på længere sigt.

Læs mere