Ny pjece om at være pårørende til OCD-ramt
Psykolog Malene Klindt Bohni er forfatter til en ny pjece fra OCD-foreningen om det at være pårørende til en OCD-ramt. Du kan hente pjecen ved at klikke på dette link.
Malene skriver i introduktionen:
“Når en person rammes af OCD, rammes de pårørende også – på den ene eller den anden måde. Det kan være hårdt at stå på sidelinjen, når en, man holder af, er ramt af OCD. Afhængigt af hvordan OCD-symptomerne viser sig, og hvor svære de er, kan de blive styrende for de pårørendes liv også.
Denne pjece er skrevet til alle pårørende til OCD-ramte. Forældre, søskende, børn, kærester/ægtefæller, bedsteforældre, osv. Selv om relationerne er forskellige, står man som pårørende ofte i nogle af de samme dilemmaer: Hvordan støtter og hjælper man bedst den OCD-ramte — uden samtidig at vedligeholde OCD-symptomerne?
Det er en svær balancegang. I denne pjece får du nogle gode råd til, hvad du som pårørende til en OCD-ramt kan gøre.”