Psykolog Camilla Karmark har skrevet en artikel om såkaldt “overvejende obsessiv OCD”, som du kan læse her.  Inden for OCD skelner man mellem to typer. Der er den overvejende kompulsive OCD, som er kendetegnet ved, at man har rigtig mange tvangshandlinger og ritualer, som man føler sig underlagt.

Den anden type af OCD kaldes for overvejende obsessiv OCD, og den er kendetegnet ved, at man har en masse tvangstanker, som gør en meget bange. Det er tvangstankerne, som er omdrejningspunktet for OCD’en – om end der også bliver koblet forskellige former for ritualer og undgåelse på. I artiklen vil fokus være på denne sidstnævnte type af OCD. På engelsk omtales overvejende obsessiv OCD også som ”Pure O”.