Brinkmanns briks om OCD: “Lær at sortere i dine tanker”

Husk at lytte til “Brinkmanns briks” på onsdag den 4. juni kl. 10.03 – 11.00 på P1, hvor Sven Brinkmann har valgt at tager emnet OCD op. Med sig i studiet har han en af vores absolut mest vidende og erfarne eksperter på området, professor Per Hove Thomsen, så der er garanti for en seriøs og vidensbaseret formidling af emnet. Fang udsendelsen live eller efterfølgende som podcast.
Oplæg om Body Dysmorphic Disorder (BDD) i Lokalgruppe København
Oplever du at du har svært ved at løsrive dig fra tanker om udseendet, selv om du synes, de fylder for meget? Bekymrer du dig meget om fejl eller mangler ved udseendet, som andre ikke ser? Eller har du en pårørende, der gør?
Synes du, at du er grim, selvom folk omkring dig bekræfter dig i det modsatte? Forhindrer dit udseende dig i at leve det liv, du gerne vil leve? Er der handlinger, du føler dig tvunget til at udføre for at håndtere fejlene ved dit udseende?
Kom til oplæg om Body Dysmorphic Disorder (BDD). BDD er en alvorlig psykisk lidelse, der rammer langt flere end f.eks. anoreksi, men som alligevel er ukendt for de fleste. De fleste, der lider af BDD, tror de lider af grimhed og opsøger ikke hjælp for deres psykiske lidelse. BDD er en tvangslidelse, der i lighed med OCD indebærer tvangstanker og tvangshandlinger.

Oplægsholderne er psykologerne Silje Hansen Westerheim og Synnøve Holm Hørup, der i mange år har arbejdet med BDD, og har udgivet den første skandinaviske bog om emnet.
Der vil være kaffe, te og lidt sødt.
Tidspunkt: Mandag den 30. juni kl. 18-19. Efterfølgende vil der være mulighed for en snak med hinanden og OCD-foreningens frivillige.
Sted: OCD-foreningen, Julius Bloms Gade 17, kld. tv., 2200 København N.
Pris: Gratis for medlemmer af OCD-foreningen (angiv ved tilmelding). 50 kr. for andre på MobilePay 651534
Tilmelding: til line.hojland@ocdforeningen.com senest torsdag den 26. juni.
Med venlig hilsen
Line Højland
Frivillig i OCD-foreningen
Lokalgruppe København
Så er der åbnet for tilmelding til efterårets pårørendekurser!
Du kan nu melde dig til et af OCD-foreningens pårørendekurser, der løber af stablen i efteråret 2025. Klik på ”Tilmelding til pårørendekurser”, og vælg det kursus, du ønsker at komme på.
Read More →OCD-foreningens pårørendekurser efterår 2025
Datoer og kursusbyer/onlinekurser for OCD-foreningens pårørendekurser i efteråret 2025 kan nu findes på siden ”Tilmelding til pårørendekurser”. Gå ind og vælg et kursus der, så du er klar til tilmeldingsstart.
Der er tale om endagskurser rundt omkring i landet for pårørende til OCD-ramte. Man skal være mindst 15 år for at deltage, og der er plads til 12 deltagere på hvert kursus. Undervisere og kursusprogram kan du også læse om på tilmeldingssiden.
Der åbnes for tilmelding til efterårets pårørendekurser den 26. maj 2025 kl. 19.
Først på dette tidspunkt vil man kunne klikke sig ind og melde sig til et kursus.
Ved sidste tilmeldingsstart blev kurserne meget hurtigt fyldt op, så vi opfordrer alle, der gerne vil med på et kursus, til at være klar på dette tidspunkt.
Deltagergebyret til efterårets kurser fastholdes på 50 kr. for medlemmer, men forhøjes for ikke-medlemmer til 400 kr.
Som noget nyt udbydes i efteråret to onlinekurser – et kursus for dem, der ikke har mulighed for at komme hjemmefra og et kursus for pårørende til voksne OCD-ramte (OCD-ramte, der er min. 25 år) med gruppeinddeling for hhv. ægtefæller/kærester og forældre. Tjek det ud på siden Tilmelding til pårørendekurser, som du kommer til ved at klikke på logoet i sidepanelet, via menupunktet ”Pårørende” eller via linket her Tilmelding til pårørendekurser
Klik på logoet ovenfor og se datoer, kursusbyer/onlinekurser, undervisere og kursusprogram på siden Tilmelding til pårørendekurser.
Tilmeldingsstarten er mandag den 26. maj 2025 kl. 19.
Read More →
