Nedenfor er kursusbyer/onlinekurser og datoer for udbud af OCD-foreningens pårørendekurser i efteråret 2025. Der er tale om endagskurser rundt omkring i landet. Om kursusprogrammet – se nederst på siden.
Klik på det kursus, du gerne vil deltage i.
NB! Der er 12 pladser på et kursus og pårørende skal være mindst 15 år for at deltage på kurserne. Der skal udfyldes en tilmelding pr. person, og de oplysninger, I skal have klar til tilmeldingen, er: Navn, Adresse, Postnr., By, mobilnr. og emailadresse. I skal også angive jeres relation til den OCD-ramte og alder på jer og den OCD-ramte.
Hvis et kursus er fyldt op, vil der blive åbnet for en mulighed for at blive skrevet på venteliste.
I forbindelse med tilmelding til et kursus skal du indbetale 50 kr., hvis du er medlem af OCD-foreningen eller 400 kr., hvis du ikke er medlem af OCD-foreningen.
Hvis du ikke allerede er medlem af OCD-foreningen, kan du melde dig ind efter kursustilmelding. På hjemmesiden går du til Bliv medlem under menupunktet ”Støt os”.
Som noget nyt udbydes i efteråret to onlinekurser:
Onlinekursus1 er for pårørende til OCD-ramte fra hele landet.
Onlinekursus2 er for pårørende til voksne OCD-ramte (OCD-ramte, der er min. 25 år) fra hele landet. Der vil om eftermiddagen være gruppeinddeling med kærester/ægtefæller for sig og forældre til voksne OCD-ramte i en anden gruppe.
Pårørendekurser (endagskurser) – Region Sjælland og Hovedstaden og onlinekursus1
Roskilde3, torsdag den 18. september 2025 kl. 10 til 15.30
Onlinekursus1 for pårørende fra hele landet, mandag den 22. september 2025 kl. 10 til 15.3
Høng2, torsdag den 2. oktober 2025 kl. 10 til 15.30
København5, onsdag den 22. oktober 2025 kl. 10 til 15.30
København6, mandag den 3. november 2025 kl. 10 til 15.30
Underviser Stine Næsted er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med bl.a. behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis samt foredrag og undervisning
Pårørendekurser (endagskurser) – Region Nord, Midt og Syd og onlinekursus2
Aarhus5, mandag den 29. september 2025 kl. 9.30 til 15.30
Odense2, tirsdag den 30. september 2025 kl. 9.30 til 15.30
Aalborg2, tirsdag den 25. november 2025 kl. 9.30 til 15.30
Holstebro, onsdag den 19. november 2025 kl. 9.30 til 15.30
OBS! Der er stadig ledige pladser på kurset.
Aarhus6, mandag 17. november 2025 kl. 9.30 til 15.30
Underviser Malene Klindt Bohni er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis, foredrag, undervisning og arbejde som psykolog ved Enhed for Angst og OCD, Aarhus Universitetshospital
Kursusprogrammet
Kursusprogrammet vil om formiddagen være oplæg om de mest presserende udfordringer for OCD-ramte. Efter frokost – fra kl. 13 til 15.30 – vil der være mulighed for i små grupper at tale sammen om det, der mere konkret presser sig på for dig som pårørende, for at dele konkrete erfaringer og for at stille underviseren mere konkrete spørgsmål.
Kurserne vil gå helt tæt på de situationer, som er særlig svære for pårørende til OCD-ramte.
Udover beskrivelse af OCD og den måde, OCD fungerer på, vil underviserne fokusere på:
- Hvordan kan du stå sammen med din kære mod OCD’en?
- Hvad kan du gøre, når du som pårørende bliver involveret i OCD’en?
- Hvad kan du gøre, og hvad skal du ikke gøre, når den OCD-ramte er i gang med tvangsritualer (”i OCD-loop”)? Do’s and dont’s
- Hvordan er din rolle som pårørende til en OCD-ramt – som mor, far, søskende, nær ven osv.?
- Hvad er din rolle som pårørende, når den OCD-ramte er i behandling?
- Hvordan påvirker OCD relationen mellem den OCD-ramte og dig som pårørende?
Videospots
Du kan se videospots fra pårørendekurserne i efteråret 2024 om OCD, pårørenderollen, behandling mv. De kan være rigtig nyttige for såvel OCD-ramte som pårørende, så gå ind på siden Videospots fra pårørendekurser og tjek dem ud.
Spørgsmål om kurserne kan sendes til projektleder Mette Olesen
Mail: mette.olesen@ocdforeningen.com
Projekttelefon: 5233 4395, åben mandag d. 24. november kl. 19 – 20 i forbindelse med start på tilmelding til forårssæsonen 2026 . Ellers mandag, onsdag og torsdag kl.10-12
