Der har længe været stor diskussion om den såkaldte PANDAS-hypotese, som siger, at der er en specifik sammenhæng mellem streptokok-infektioner og udviklingen af OCD og tics.

I en artikel på dr.dk kan man læse, at en gruppe danske forskere nu har påvist, “at børn, der ved egen læge har fået konstateret halsbetændelse forårsaget af streptokok-bakterier, har en øget risiko for psykisk sygdom,” som førsteforfatteren på studiet, Sonja Orlovska, læge på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, udtrykker det.

Hun siger også, at “Vores resultater bekræfter umiddelbart den omdiskuterede PANDAS-hypotese, der taler for en sammenhæng mellem streptokokker og udviklingen af OCD og tics.”

Læs hele artiklen på dr.dk ved at klikke her.

Read More →

Efter et pænt langt tilløb kan vi nu præsentere en spritny hjemmeside, som har et mere tidssvarende udtryk, og som er meget nemmere at arbejde med end den gamle. Den udmærker sig også ved at tilpasse sig automatisk til visning på mobiltelefoner og tablets. For de smånørdede kan vi fortælle, at vi er skiftet fra Joomla til WordPress:-)

Det er et temmelig stort projekt at lave sådan et skift, så der kan sagtens være nogle ting rundt omkring, der måske skal justeres. Hvis I spotter noget, vil vi meget gerne vide det. Skriv til redaktion@ocd-foreningen.dk, så vil vi se, om vi kan gøre noget ved det.

Hvis man har haft en login til Frivilligsiderne på den gamle hjemmeside, vil man en af de nærmeste dage modtage en login til den nye side. Der vil også komme mere info til de folk, der skal have adgang til at booke lokalet i Julius Bloms Gade.

Venlig hilsen,
Stig Andersen
Redaktør, ocd-foreningen.dk/OCD-nyt

Read More →

Journalist Iben Foss er i gang med forberedelserne til en artikel for Weekendavisen og forhåbentlig også en P1-dokumentar om distrikts- og sygehuspsykiatrien i Danmark. I den forbindelse vil hun gerne i kontakt med medlemmer af OCD-foreningen, som er villige til at fortælle om deres oplevelser med psykiatrien.

Hendes fokus er på folk, der har oplevet at blive behandlet af personale, som ikke er psykolog- eller psykiatriuddannet. Altså f.eks. hvis man har fået psykoterapeutisk behandling af en sygeplejerske eller fysioterapeut. Man kan bidrage både som anonym og ved navns nævnelse. Iben Foss er også interesseret i at snakke med folk – herunder frivillige og ansatte – der kan hjælpe med baggrundsviden.

Kontakt Iben Foss på iben@berlingskemedia.dk eller tlf. 29 72 15 89, hvis du gerne vil bidrage.

Read More →