Tilmelding til OCD-foreningens pårørendekurser
Alle de udbudte pårørendekurser har nu nået maksimum antal deltagere, og der er lukket for tilmeldinger.
Hvis der indløber afbud eller bliver mulighed for ekstra kurser, kan der evt. blive åbnet for tilmelding igen, og det er også planen senere at udbyde kurser i foråret 2025.
Hold derfor øje med hjemmesiden, sociale medier og nyhedsmails fra foreningen, hvis du er medlem og kontakt mig gerne, hvis der er spørgsmål (se kontaktinfo nedenfor).
OCD-foreningens kurser er for alle pårørende (fra 15 år) til OCD-ramte. Der er 12 pladser på hvert kursus,og det koster 50 kr. (inkl. forplejning) for medlemmer af OCD-foreningen at deltage på et kursus og 100 kr., hvis du ikke er medlem.
Kurser i Region Nord, Midt og Syd:
Aarhus mandag 9. september 2024 kl. 9.30-15.30
Svendborg tirsdag 10. september 2024 kl. 9.30-15.30
Esbjerg torsdag 3. oktober 2024 kl. 9.30-15.30
Thisted mandag 28. oktober 2024 kl. 9.30-15.30
Aabenraa tirsdag 12. november 2024 kl. 9.30-15.30
Underviser Malene Klindt Bohni er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis, foredrag, undervisning og arbejde som psykolog ved Enhed for Angst og OCD, Aarhus Universitetshospital.
Kurser i Region Sjælland og Hovedstaden:
København torsdag 12. september 2024 kl. 10-15.30
Helsingør onsdag 9. oktober 2024 kl. 10-15.30
Roskilde torsdag 24. oktober 2024 kl. 10-15.30
Næstved onsdag 6. november 2024 kl. 10-15.30
Underviser Stine Næsted er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med bl.a. behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis samt foredrag og undervisning.
Kursusprogrammet vil om formiddagen være oplæg om de mest presserende udfordringer for OCD-ramte. Efter frokost – fra kl. 13 til 15.30 – vil der være mulighed for i små grupper at tale sammen om det, der mere konkret presser sig på for dig som pårørende, for at dele konkrete erfaringer og for at stille underviseren mere konkrete spørgsmål.
Kurserne vil gå helt tæt på de situationer, som er særlig svære for pårørende til OCD-ramte. Udover beskrivelse af OCD og den måde, OCD fungerer på, vil underviserne fokusere på:
-
Hvordan kan du stå sammen med din kære mod OCD’en?
-
Hvad kan du gøre, når du som pårørende bliver involveret i OCD’en?
-
Hvad kan du gøre, og hvad skal du ikke gøre, når den OCD-ramte er i gang med tvangsritualer (”i OCD-loop”)? Do’s and dont’s
-
Hvordan er din rolle som pårørende til en OCD-ramt – som mor, far, søskende, nær ven osv.?
-
Hvad er din rolle som pårørende, når den OCD-ramte er i behandling?
-
Hvordan påvirker OCD relationen mellem den OCD-ramte og dig som pårørende?
Spørgsmål om kurserne kan sendes til projektleder Mette Olesen
Mail: mette.olesen@ocdforeningen.com
Projekttelefon: 52334395 – mandag, onsdag, torsdag kl. 10-12