Webinar om BDD (Body Dysmorphic Disorder)
Så er vi klar med videooptagelsen af webinaret afholdt 10. april 2024: “BDD….og hvad du kan gøre” ved psykiater Lars Hansen.
BDD ((Body Dysmorphic Disorder), også kendt som “indbildt grimhed”, er en angstlidelse, hvor det kort fortalt er ens eget udseende, man tvangsmæssigt er angst for. Lider man af BDD, er man ekstremt opmærksom på en eller flere dele af udseendet, som man oplever som fejlagtigt, mangelfuldt, asymmetrisk eller væmmeligt.
Lars Hansen, der har over 30 års klinisk erfaring med behandling af BDD-ramte, kommer ind på emner som: Hvilke symptomer dominerer i BDD? Hvorfor får man BDD? Hvor hyppigt er det? Konsekvenser af BDD for patient, pårørende og samfund? Derudover kommer han ind på behandlingsmetoder (terapi, medicin), screeningsværktøj til at forsøge at sikre, at man får behandling for sin BDD frem for at gå til en plastikkirurg, samt en case på en BDD-ramt.
Psykolog Malene Klindt Bohni deltager også og supplerer med yderligere informationer om BDD.
OBS! Ved 00.49.50 er der et udfald i lyden, netop hvor Malene Klindt Bohni fortæller, hvad man kalder “omvendt BDD”, dvs. en overopmærksomhed på andres fysiske “defekter”. Svaret er “BDD by proxy”.
Kontakt Stig Andersen, stig@ocd-foreningen.dk, for spørgsmål og kommentarer.