Mads Millner Nielsen, OCD-ramt og frivilligkoordinator i OCD-foreningen, fortæller om sin OCD i to afsnit af podcastserien Tabuland. Få et indblik i, hvor hårdt ramt man kan være af OCD, men samtidig også hvordan det er muligt at kæmpe sig ud på den anden side og få et godt liv.

 

OCD i en coronatid

I et meget koncentreret projektforløb fik OCD-foreningen i efteråret 2020 produceret og udgivet fire podcasts under overskriften “OCD i en coronatid”. De to journaliststuderende Clara Vestergaard Lausen og Anna Kalriis-Nielsen Konggaard stod for interviews, redigering og publicering af podcastene, Selvi Tas var projektleder, og Stig Andersen og Tina Heide var redaktionel “backing group” for de to journaliststuderende. Midler fra Velliv Foreningen finansierede projektet.

Selvom afsættet for podcastene var den aktuelle coronasituation, indeholder podcastene meget generel information om OCD og giver også et godt indblik i, hvordan det er at være OCD-ramt.

Du finder de fire podcast nedenfor. Du kan lytte til podcastene ved at klikke på play-knappen.

 

 

Thea tæller alt
Thea på 27 år lider af OCD, som er en angstlidelse, hvor den ramte er plaget af tvangstanker og tvangshandlinger. Som 20-årig startede hun med at udføre overdrevne tælleritualer, som blandt andet betyder, at et brusebad for hende kan tage ekstremt langt tid: Der skal trykkes på shampoo og balsam to gange fem gange, sæbe og skuresvamp skal bruges et bestemt antal gange, osv. Alt sammen i et forsøg på at dæmpe sin angst for, at noget ubehagelig skal ske.

Hør Thea fortælle, hvordan angsten for coronasmitte har forværret hendes OCD, da hun nu skal udføre endnu flere tælleritualer i et forsøg på at dæmpe angsten for smitte.

Over 60 procent har fået det værre
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital kører der i øjeblikket et forskningsprojekt i samarbejde med OCD-foreningen, der skal undersøge, hvilke påvirkning coronakrisen har på OCD-ramte.

Hør psykolog David Højgaard og overlæge Judith Nissen fortælle om de foreløbige resultater, der bl.a. viser, at 61,2 procent af de voksne OCD-ramte i undersøgelsen har oplevet en forværring af deres OCD samt oplever en øget ængstelighed og tristhed.

 

Coronakrisen ramte hårdt
37-årige Henrik Lundahl Revshøi har så længe han kan huske lidt af OCD, som blandt andet har været præget at smitteangst, overdreven hygiejne og tjekkeadfærd. Nedlukningen på grund af coronakrisen vendte op og ned på hans verden.
”Nu havde jeg lige fået at vide, at jeg virkelig skulle øve mig i at modstå trangen til at vaske hænder, og så får jeg dagen efter, at jeg har afslutte mit forløb med psykologen, at vide af selveste statsministeren, at nu skal jeg virkelig til at passe på!” fortæller han.

Når OCD’en rammer Henrik, er det som om, at alt lukker ned, lyset slukkes, og der kommer et mylder af sorte tanker. Henrik har derfor udviklet en adfærd, hvor han forsøger at undgå de situationer, der trigger hans OCD.

Specialpsykolog Mikkel Arendt fra Aarhus Universitetshospital forklarer, at undgåelsesadfærd som Henriks kan være lige så stor en udfordring som de tvangshandlinger, man oftest forbinder med OCD. Det skyldes, at undgåelsesadfærden typisk betyder, at man bliver begrænset i at leve livet, som man gerne vil, tage en uddannelse og i det hele taget gøre de ting, som andre er i stand til.

Henriks angst for smitte gav ham udfordringer på sit arbejde. Der var ikke noget i myndighedernes anbefalinger, der sagde, at man ikke måtte køre i tog, men på grund af sin smitteangst turde Henrik ikke køre i tog i forbindelse med en opgave, han skulle på. Hør, hvordan han fandt en løsning sammen med sin chef.

Kognitiv adfærdsterapi
Hør Mikkel Arendt forklare principperne i kognitiv adfærdsterapi, der er den terapiform, der har vist sig mest effektiv i behandlingen af OCD. Et vigtigt element i terapien er såkaldt eksponering og responshindring, hvor den OCD-ramte bliver konfronteret med de situationer, der normalt vil føre til angst og tvangstanker om, at noget katastrofalt vil ske, for eksempel sygdom eller død. Responshindringen består i gradvist at drosle ned for de handlinger, den OCD-ramte normalt ville udføre for at dæmpe angsten – for eksempel overdreven håndvask, tjek af, om dørene er låst eller undgåelsesadfærd. Når den OCD-ramte oplever, at katastrofen alligevel ikke indtræffer, vil angstniveauet efterhånden dale.

 

Kompliceret søskendeforhold
Det er i forvejen en stor udfordring og opgave at være pårørende til en OCD-ramt, og coronakrisen har ikke gjort det nemmere. Liva oplevede, hvordan hendes OCD-ramte storesøsters forsøg på at sikre sig mod smitte belastede deres forhold i en periode, hvor de begge boede hjemme hos forældrene. Hør hende fortælle om, hvordan søsterens OCD helt fra de var små har påvirket deres forhold, og hvordan hun efterhånden har opnået en forståelse for, hvorfor storesøsteren ikke altid havde overskud til at interessere sig for lillesøsterens liv.

Gode råd til pårørende
Som pårørende kan man meget ofte komme i tvivl om, hvordan man bedst støtter den OCD-ramte – særligt i situationer, hvor udefrakommende faktorer som coronakrisen stresser den OCD-ramte. Hør Malene Klindt Bohni, psykolog med speciale i behandling af OCD og angst, giver nogle gode råd til, hvad man bør og ikke bør gøre.

 

Bliver væk fra psykiatrien
En del personer med psykiatriske lidelser har undladt at søge hjælp i psykiatrien under coronakrisen. Ifølge Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på psykiatrisk afdeling, Vejle, har det blandt andet været på grund af frygten for smitte, men også restriktioner på besøg på bosteder og sygehuse har spillet ind.
Han ser en risiko for en egentlig mental sundhedskrise og dermed voldsomt pres på psykiatrien i kølvandet på coronakrisen. Hør hans bud på, hvordan vi kan forsøge at imødegå dette pres.

Større forståelse
Psykolog Stine Næsted, der er specialiseret OCD-behandler, ser også en risiko for et pres på psykiatrien på grund af den store utryghed, uvished og fysisk isolation, som mange har oplevet. Hun har dog været positivt overrasket over hvor få i hendes patientgruppe, der har været utrygge ved at komme i hendes praksis til et fysisk møde. Hun har samtidig oplevet, at video- og telefonkonsultationer har fungeret overraskende godt.

Hvis vi overhovedet skal finde noget positivt i coronakrisen, peger hun på, at vi alle nu har gjort os nogle erfaringer med den tænkning og adfærd, som man typisk finder hos de OCD-ramte, der lider af smitteangst. Hun håber, at det kan føre til en større forståelse for, hvordan det er at være OCD-ramt og dermed gøre det nemmere at forklare, hvad OCD er for en lidelse.