Arbejdet i OCD-foreningen tager afsæt i formålsparagraffen i vores vedtægter. Formålsparagraffen kan du læse herunder. Derudover har OCD-foreningens bestyrelse udarbejdet en liste over konkrete punkter, som der skal skabes lydhørhed for hos de relevante sundhedspolitiske aktører. Disse punkter, som du kan se nedenfor, vil løbende blive revideret.

§ 2. FORMÅL
Foreningens formål er at:
Stk.1. Fremme kendskabet til og forståelse for OCD hos OCD-ramte, pårørende samt læger og forskere m.v.
Stk.2. Skabe samarbejdsrelationer mellem nationale, nordiske, europæiske og internationale organisationer, der arbejder for at fremme forskning og oplysning.
Stk.3. Fremme medmenneskelig forståelse for OCD og påvirke det omgivende samfund til en positiv grundholdning over for personer ramt af OCD.
Stk.4. Påvirke dansk politik til forståelse for, anerkendelse af og støtte til OCD-ramte.
Stk.5. Fremme interesse for at forske i OCD.
Stk.6. Virke netværksskabende for OCD-ramte og pårørende, f.eks. gennem: afholdelse af foredrag af forskere, OCD-ramte eller pårørende, etablering af  etværksgrupper for OCD-ramte, etablering af netværksgrupper for pårørende, udarbejdelse af information om OCD.
Stk.7. Gennem oplysning og i samarbejde med fagfolk og offentlige myndigheder forebygge at sygdomsperioden forlænges unødigt eller gøres permanent ved fejlbehandling eller ved iværksættelse af fejlagtige foranstaltninger.

 

VI ARBEJDER FOR…

• at OCD-patienterne inden for en kort tidsramme tilbydes kognitiv adfærdsterapi hos behandlere, der har specialiseret sig i netop behandling af OCD

• at behandling af OCD med specialiseret kognitiv adfærdsterapi skal være uden eller med en lav egenbetaling

Mere specifikt arbejder OCD-foreningen for:

• at alle OCD-patienter bliver guidet til specialiseret behandling/genbehandling – enten via privatpraktiserende psykologer eller via psykiatrien.

• at tilskuddet til psykologbehandling følger patienten, så den syge kan bruge det til specialiseret behandling – uanset om behandleren har overenskomst med sygesikringen eller ej.

• at der gives tilskud til det nødvendige antal behandlinger – og ikke til et bestemt antal.

• at aldersgrænsen i forhold til tilskud til behandling hos privatpraktiserende psykologer fjernes.

• at der i OCD-pakkeforløbene gives et større antal egentlige terapitimer, så patienterne ikke stresses i behandlingsforløbet, fordi de løber tør for terapitimer.

• at der i forbindelse med OCD-pakkeforløbene er mulighed for nogle timers opfølgning på behandlingen og at der gives mulighed for genbehandling, uden den OCD-ramte skal igennem med ny henvisning fra egen læge.

Henvisning til behandlingscentre/klinikker, hvor patienter med moderat til svær OCD tilbydes specialiseret kognitiv adfærdsterapi, går via de praktiserende læger, der imidlertid ikke er trænede i at diagnosticere eller vurdere graden af OCD. OCD-foreningen ønsker derfor, at henvisning hos de praktiserende læger foregår ved hjælp af spørgsmål, der er udarbejdet af specialister inden for OCD. Dette for at sikre, at de spørgsmål, der er relevante for sygdommen OCD, bliver stillet, at alle får de samme spørgsmål og dermed de samme muligheder for reelt at give et billede af funktionsnedsættelse og sværhedsgrad af sygdommen. Henvisningen kan på den måde laves af patient og praktiserende læge sammen og i forbindelse med konsultationen.

OCD-foreningen ønsker desuden, at det af afvisninger på behandling fremgår hvorfor den OCD-ramte ikke vurderes at falde inden for den målgruppe, der kan opnå behandling på klinikkerne – og at der i alle tilfælde gives mulighed for at sende henvisningen retur med en uddybning.

Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer fremgår bl.a.:

• Det er god praksis at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til børn, unge og voksne med mild OCD, da der er påvist en mulig effekt, og der ikke er kendte ulemper ved behandlingen

• Det er god praksis at overveje at tilbyde børn, unge og voksne, der fortsat har moderat til svær OCD efter et forløb med kognitiv adfærdsterapi, yderligere et forløb med kognitiv adfærdsterapi.

• Anvend kun efter nøje overvejelse selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) som tillæg til behandling med kognitiv adfærdsterapi som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat til svær OCD, da der ikke er påvist en forskel i effekt, og der er kendte bivirkninger forbundet med SSRI

Med udgangspunkt i disse retningslinjer ønsker OCD-foreningen:

• at der skabes reel mulighed for, at kognitiv adfærdsterapi kan være førstevalg i behandlingen af OCD hos børn, unge og voksne med mild, moderat eller svær OCD.

Reel mulighed for at kognitiv adfærdsterapi kan være førstevalg, skabes blandt andet ved:

• At regionernes behandlingscentre/klinikker ikke afslår behandling af OCD-patienter med OCD i moderat eller svær grad.

• At der i forbindelse med afslag på behandling på regionernes behandlingscentre/klinikker ikke henvises til medicinsk behandling som alternativ til behandling på centrene.

Baggrund

OCD er en ikke-psykotisk psykisk lidelse, der kræver behandling, da den ellers kan have en invaliderende effekt på den ramtes livsudfoldelse.

OCD kan behandles med specialiseret kognitiv adfærdsterapi eller en kombination af terapi og medicin.

Forskningsresultater viser, at resultaterne af behandling af OCD med specialiseret kognitiv adfærdsterapi er endog meget gode og overbevisende.

Mange OCD-ramte får behov for genbehandling i form af et forløb med specialiseret kognitiv adfærdsterapi.

Mange OCD-ramte og pårørende oplever, at de – efter kontakt med behandlingssystemet via deres praktiserende læge – er overladt til selv at finde og helt eller delvist betale for behandling af deres lidelse. De OCD-ramte oplever, at de får afslag på behandling eller genbehandling på regionernes klinikker/behandlingscentre og må derfor selv finde frem til og helt eller delvist betale for behandling hos privatpraktiserende psykologer.

Godkendt af bestyrelsen i forbindelse med bestyrelsesmødet den 10. marts 2018.