Lokalgrupper: København og Bornholm
Lokalgruppe København
Kontaktpersoner
Møder og aktiviteter
Åbne fællesmøder for OCD-ramte og pårørende.
På disse møder kan OCD-ramte og pårørende møde hinanden under frie former og tale om OCD og andre relevante emner. Møderne er ofte stedet, hvor man for første gang møder andre OCD-ramte. Der er ingen tilmelding til møderne og ingen pligt til at komme til mere end et møde, selvom man naturligvis er meget velkommen til det. Der vil formentlig være særlige aktiviteter på nogle af møderne i foråret, såsom foredrag eller emner til diskussion. Hold øje med hjemmesiden for nye tiltag.
OCD-ramte, pårørende, børn som voksne er alle velkomne!
Mødedatoer
3. tirsdag i måneden. Se i øvrigt under Kalender
Tidspunkt
Kl. 18:30 – 20.30
Mødested
OCD-foreningens lokaler i Julius Bloms Gade 17, kld.tv, 2200 København N. Se kort
Selvhjælpsgrupper
- Selvhjælpsgruppe for OCD-ramte voksne, ocdgruppekbh@ocd-foreningen.dk
- Selvhjælpsgruppe for pårørende, paagruppekbh@ocd-foreningen.dk
- Selvhjælpsgruppe for unge OCD-ramte 16-26 år, ungegruppekbh@ocd-foreningen.dk
Alle grupperne er ledet af to psykologistuderende, som vil være med til at sætte rammerne, så grupperne fungerer bedst muligt og støtte gruppens medlemmer i at opnå deres mål. De psykologistuderende har modtaget supervision af psykolog med speciale i OCD. Selvhjælpsgrupperne er lukkede grupper som kører fra et halvt til et helt år ad gangen.
Skulle du/I have ønske om at komme i en af grupperne, så skriv en mail, så finder vi sammen ud af om en selvhjælpsgruppe vil være det rette for dig, hvis du gerne vil ringes op, kan du skrive dit tlf. nr. i mailen. Selvhjælpsgrupperne foregår i OCD-foreningens lokaler Julius Bloms Gade 17, kld.tv 2200 København N.
Lokalgruppe Bornholm
Gruppen holder pause, indtil vi finder en ny frivillig lokal kontaktperson til gruppen. Hvis du er interesseret i at indgå i et trygt og støttende fællesskab og stå for rammerne, så kontakt frivilligkoordinator Mads Millner Nielsen, mads.nielsen@ocdforeningen.com Tlf: 2088 8769.