Af Malene Klindt Bohni, auto­ri­se­ret psyko­log, speci­a­list i psykoterapi/klinisk psyko­logi

Mange går i øjeblik­ket og er bekym­rede for at blive smit­tet med coro­navirus­sen. Med de sene­ste anbe­fa­lin­ger er der sat gang i store tiltag, der alle har til formål at begrænse spred­nin­gen. For nogle perso­ner med OCD kan denne tid være ekstra svær.

Udmel­din­gerne om ekstra hygiej­ne­for­an­stalt­nin­ger kan nemt være ”benzin på bålet” til tvang­stan­kerne, og det kan være svært at finde en god balance i, hvad man bør gøre og ikke gøre. OCD’en vil jo så at sige gerne bruge anled­nin­gen til at sætte ekstra gang i tvang­stan­kerne og angsten.

Følg Sund­heds­sty­rel­sens anbe­fa­lin­ger
Det nok vigtig­ste råd er at følge Sund­heds­sty­rel­sens anbe­fa­lin­ger – hver­ken mere eller mindre. Det kan være nemmere sagt end gjort, når tvang­stan­kerne fylder. Men som OCD-ramt har man nok selv på egen krop erfa­ret, at jo mere man følger OCD’en, jo værre bliver den. Og OCD’en vil altid over­drive – det er dens natur.

Det kan være en god idé at lave nogle ganske klare regler for, hvad du gør ekstra i denne tid ift. de ekstra hygiej­ne­an­be­fa­lin­ger, der er. OCD’en vil måske også prøve at få dig til at bruge mange timer på at følge med i udvik­lin­gen, søge viden og snakke om de bekym­rin­ger, der opstår. Vær opmærk­som på, om dette i virke­lig­he­den er en hjælp, eller om det bliver til tvangs­ad­færd, der i virke­lig­he­den blot virker som benzin på tvang­stan­kebå­let på længere sigt.

Lige­som med hygiej­nen kan det være en god ide at lave nogle klare regler for sig selv om, hvor meget man søger infor­ma­tion, og hvor meget man snak­ker om coro­na­be­kym­rin­ger. Og pas på, at OCD’en ikke får det til at skride – det vil den forsøge – så du ender i en ond cirkel af tvangs­hand­lin­ger og undgå­else.

Vis omsorg og støtte som pårø­rende
Som pårø­rende til en OCD-ramt kan man også opleve, at den OCD-ramte bliver ekstra udfor­dret i denne tid. Det bedste, du kan gøre, er at vise omsorg og på bedst mulig vis støtte den OCD-ramte i en tid, der kan være ekstra udfor­drende.

Husk altid på, at den OCD-ramte har ikke valgt OCD’en og kan ikke bare ”tage sig sammen”. Hjælp hinan­den med at huske på, at det er OCD’en der er fjen­den, og prøv sammen med den OCD-ramte at finde ud af, hvor­dan du som pårø­rende bedst støt­ter den OCD-ramte – uden samti­dig at støtte OCD’en.

Hvis OCD’en eksem­pel­vis får den OCD-ramte til at bede dig om at holde endnu højere hygiejne end sund­heds­sty­rel­sens anbe­fa­lin­ger, eller får den OCD-ramte til i time­vis at ville drøfte bekym­rin­ger om coro­navirus, så er løsnin­gen ikke at sige ”pjat med dig” eller ”nu må du tage dig sammen”. På den anden side har du nok også som pårø­rende erfa­ring med, at jo mere man føjer OCD’en, jo værre bliver den.

Hold sammen mod OCD’en
Kunsten er at holde sammen mod OCD’en. Det bedste, I kan gøre, er sammen at lægge en plan for, hvor­dan I undgår, at OCD’en tager mere og mere over i en svær tid. Sæt græn­ser for, hvad den får lov til at styre – og aftal så vidt muligt græn­serne sammen med den OCD-ramte, når OCD’en ikke er i det røde felt.

Sammen kan vi støtte hinan­den og vise OCD’en, at den ikke skal have lov til at udnytte situ­a­tio­nen med coro­navirus til at skabe over­dre­ven angst og spinde både OCD-ramte og pårø­rende ind i onde cirk­ler af tvangs­hand­lin­ger og tilpas­sende adfærd, der hver­ken gør fra eller til i forhold til corona – men kun er benzin på OCD-bålet.