OCD-foreningens 25-års jubilæumskonference
Det er i år 25 år siden, at OCD-foreningen blev oprettet, og det markerer vi med en jubilæumskonference, som afholdes:
LØRDAG D. 26. NOVEMBER, 2022, KL. 09.30 – 17.00
Aarhus Universitets Hospital, Skejby, Palle Juul-Jensens Blvd. 99 – Indgang G 6, 8200 Aarhus
Tilmelding: til kontakt@ocd-foreningen.dk Mrk. 25-års jubilæumskonference. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Tilmeldingsfrist: Senest d. 20. november.
Pris: Gratis for medlemmer af OCD-foreningen. Pris for ikke-medlemmer 150 kr. (Der bliver sendt en faktura efter tilmelding).
OCD-foreningen har en stand på konferencen, hvor man i pauserne kan få informationsmateriale og en snak med frivillige fra foreningen.
For yderligere information: Skriv til kontakt@ocd-foreningen.dk.
PROGRAM
09.30-10.15
Ankomst, registrering og morgenmad
10.30-10.45
Åbning af konferencen ved Eva Sander, formand for OCD-foreningen
10.45-11.30
Personlig beretning: Tine Dam, OCD-ramt
Tine vil fortælle om, hvordan massive tvangstanker og ritualer invaliderede såvel hendes familie- som arbejdsliv i mange år. Hun fortæller ligeledes om, hvordan hun gennem mange års kognitiv adfærdsterapi har kæmpet sig fri af OCD´ens hæslige greb.
11.30-11.45
Musikindslag v/ Trinika
Trinika er en dansk strygertrio udsprunget af det østfynske musikmiljø. Trioens medlemmer er Laura Grunske Schmidt på cello, Amalie Muhs på violin og mandolin og Anna Kvistgaard på violin, guitar og mandolin. Deres eklektiske og farverige repetoire spænder vidt og kombinerer alt det bedste fra folkemusikkens verden. Du bliver som lytter budt på alt lige fra storslåede brudestykker til scottish i hæsblæsende tempo.
11.45-12.45
Oplæg ved Hjalti Jónsson, Cand. psych. aut., Ph.D, Specialist i psykoterapi
Hjalti vil komme ind på behandlingen af OCD og den pårørendes rolle: Hvordan finder pårørende balancen i at vise støtte og omsorg til den OCD-ramte og sig selv?
13.00-13.45
Frokost
14.00-15.00
Oplæg ved Per Hove Thomsen, Professor, Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
I sit oplæg vil Per komme ind på følgende emner: OCD-behandling i et historisk perspektiv, resultaterne fra NordLOTS-studiet samt nyeste forskning.
15.15-15.30
Uddeling af OCD-prisen
15.30-15.45
Musikindslag v/ Trinika
15.45-16.00
Pause
16.00-16.45
Personlig beretning: Kim Aarup, OCD-ramt
Kim er 48 år og bor i Svendborg med sin kone og tre børn. Han har haft OCD, siden han var omkring 14-15 år og vil fortælle sin OCD-historie med op- og nedturene, hvordan han har været i behandling og om en tilværelse med familie, arbejde og OCD.
16.45
Tak for i dag ved Eva Sander, formand for OCD-foreningen
Vel mødt til jubilæumskonferencen!
Bestyrelsen, OCD-foreningen