Workshop for dig med OCD og/eller ADHD – eller mistanke om det
Kæmper du med ADHD, OCD eller begge dele?
Oplever du en indre konflikt mellem en motor uden kobling og/eller en alarm, der aldrig stopper?
For mange kan det være svært at sætte ord på – både for dem selv og ikke mindst over for andre.
Hvis du kan genkende det og har du lyst til at møde ligesindede – så er denne workshop for dig!
Over to aftener i maj sætter vi bl.a. fokus på de udfordringer, mennesker med ADHD og OCD kan opleve. Workshoppen er et erfaringsrum med plads til genkendelse, refleksion og nuancer.
Du behøver ikke at have en officiel diagnose i hverken ADHD eller OCD for at deltage. Det er nok, at du kan genkende dig selv i problematikkerne.
Workshoppen er faciliteret af frivillige, der selv har OCD, ADHD eller begge dele inde på livet. Gennem små oplæg og øvelser skaber vi et fælles sprog og arbejder med den skam, som mange kan opleve.
Mødegange
Onsdag d. 6. maj kl. 19.00-21.00. Tilmelding på denne tilmeldingsside
Tilmeldingsfrist: 27. april
Mandag d. 18. maj kl. 19.00-21.00. Tilmelding på denne tilmeldingsside
Tilmeldingsfrist: 9. maj
Sted: ADHD-foreningen, Heimdalsgade 37, 2200 København N, 1. sal.
Der vil være lækre drikkevarer og snacks til mødegangene – det skal man ikke gå ned på 🙂
OBS! Du vil få det bedste udbytte af at deltage i begge workshops, da de tager udgangspunkt i forskellige problematikker.
Efter tilmelding får du tilsendt yderligere informationer om programmet for de to workshops.
Vi håber meget på, at du har lyst til at deltage og være en del af et fællesskab, hvor der er plads til både tvivl, genkendelse og forskellighed. Sammen kan vi forhåbentlig gøre det lettere at tale om det, der ellers kan føles svært.
