Selvhjælpsgruppe for OCD-ramte i Aalborg
Er du over 16 år, og har du lyst til at mødes med ligesindede i trygge rammer og dele tanker om og oplevelser med OCD i hverdagen, så kunne gruppen være noget for dig.
Her er formålet at lytte til og støtte hinanden i det, som er svært, og i at hjælpe sig selv bedst muligt. Sammen vil vi skabe en hyggelig og tryg atmosfære, hvor der er plads til alle, og hvor vi respekterer hinanden. Et forløb varer ca. et år.
Gruppen mødes hveranden onsdag i tidsrummet 19-21 (OBS! Mødedag ændret fra tirsdag til onsdag!). Møderne vil foregå i lokaler i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg.
Grupperne er ledet af to psykologistuderende, som vil være med til at sætte rammerne, så grupperne fungerer bedst muligt og støtte gruppens medlemmer i at opnå deres mål. De psykologistuderende vil inden start og under forløbet modtage supervision af uddannet psykolog med erfaring i selvhjælpsgrupper for OCD-ramte.
For nærmere oplysninger og tilmelding, kan du kontakte ocdgruppeaalborg@ocd-foreningen.dk
Venlig hilsen
Anna Baun og Amalie Holst Bøgh (stud.psych.)