Claudia Rex

Claudia Rex Foto: Anja Ekstrøm

Fredag d. 18. marts klokken 16.00 kan du møde Claudia Rex til en snak om OCD, og hvordan man lever med det.

Claudia Rex, kendt danser fra Vild med Dans, har lidt af OCD, siden hun var barn. Hun er en af OCD-foreningens to ambassadører. Hun vil fortælle om, hvordan det er at leve med OCD, og hvad det har betydet for hende at være åben og stå frem med sin psykiske lidelse.

TV2 laver i øjeblikket en programrække om psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Her står succesfulde mennesker frem og fortæller om deres lidelse, og er på den måde med til at nedbryde tabuer om sygdommene.

Claudia Rex er en af de medvirkende, og TV2 vil derfor filme hende under foredraget. Tilhørerne vil også kunne blive filmet, så det skal man være indstillet på. Man bliver ikke interviewet, men hvis man stiller et spørgsmål til Claudia, kan det være, det bliver optaget.

Håber, mange vil møde op, så vi kan sætte fokus på OCD og bakke op om Claudia Rex, der går forrest for at nedbryde et tabu og vise man sagtens kan have succes og et godt liv og samtidig lide af OCD.

Sted: Kulturstationen Vanløse -Bibliotekslokalet, Frode Jacobsens Plads 4, 1. 2720Vanløse

Tilmelding til kontakt@ocd-foreningen.dk mrk. Claudia Rex

Ønskes yderligere oplysninger, kontakt Edith Givskov Christensen OCD-foreningen på 52406121