Onsdag d. 10. april, kl. 19.00 – 20.00
”BDD ….og hvad du kan gøre”
v/ Lars Hansen, psykiater, overlæge, Southampton University, over 30 års klinisk erfaring med behandling af BDD-ramte
Webinaret vil blive afviklet på Teams. Du modtager et mødelink et par dage før webinaret. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Lars Hansen i løbet af webinaret.
“Indbildt grimhed”, som BDD også kaldes, er en angstlidelse, hvor det kort fortalt er ens eget udseende, man tvangsmæssigt er angst for. Lider man af BDD, er man ekstremt opmærksom på en eller flere dele af udseendet, som man oplever som fejlagtigt, mangelfuldt, asymmetrisk eller væmmeligt.
I sit oplæg vil Lars Hansen komme ind på emner som: Hvilke symptomer dominerer i BDD? Hvorfor får man BDD? Hvor hyppigt er det? Konsekvenser af BDD for patient, pårørende og samfund?
Derudover vil han komme ind på behandlingsmetoder (terapi, medicin), screeningsværktøj til at forsøge at sikre, at man får behandling for sin BDD frem for at gå til en plastikkirurg, samt en case på en BDD-ramt.