Lokalgruppe Bornholm

Ketty og Torben Bolhøj har besluttet at trække sig tilbage efter 15 års frivilligt arbejde i OCD-foreningen på Bornholm, hvor de har kørt lokalgruppen og gennem tiden hjulpet mange bornholmere med OCD. Torben sad også i bestyrelsen de første år af vores eksistens.

 

Vi vil gerne takke dem for deres store arbejde i vores forening.

 

Vi søger derfor nogle nye til at stå for lokalgruppen på Bornholm, så hvis der er nogen, som kunne tænke sig det, vil vi gerne høre fra jer. Vi kan kontaktes på OCD-foreningens tlf. 70203091 eller ved at ringe til Edith (86242519) eller Bettina (27823460).

På vegne af OCD-foreningen

Formand Bettina Bronin, Kasser Edith Christensen og Webmaster Mads Christian Jensen.

Kronik i dagbladet Politiken: Psykoterapi er god medicin

Af Nicole K. Rosenberg og Irene Oestrich

"Men det er afgørende, at der skelnes mellem psykoterapi som romantik og som videnskab.

Vi mennesker er de eneste skabninger, der uden at vide det kan lade os lede af ideer, der ikke har hold i virkeligheden.

Psykiatriens og den kliniske psykologis historie viser, at professionelle selv kan fastholde tiltro til metoder, der ikke hjælper og i værste fald skader. Siden 1940’erne har det stået klart, at systematisk, kontrolleret forskning er et nødvendigt bidrag til det, vi tror, vi ved. Psykoterapi er et felt, hvor der er behov for forskningsmæssigt bidrag til at korrigere de udbredte romantiske forestillinger om psykiske lidelser og psykoterapi."


Nicole K. Rosenberg er chefpsykolog og adj. professor, Psykiatrisk Hospital Risskov.

Irene Oestrich er chefpsykolog, ph.d., adj. professor, Region Hovedstadens Psykiatri.

Læs hele kronikken i dagbladet Politiken: Psykoterapi er god medicin (25. september 2012 )

København: Selvhjælpsgruppe for pårørende

Selvhjælpsgruppe for pårørende i København:

Hvis du er pårørende til en person med OCD og har lyst til at mødes
med andre pårørende hver tredje mandag i cafe Blom fra kl. 19.00 –
21.00, så ring og hør mere på tlf. 30 27 11 18 eller på mail via
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Næste gange er den 29. oktober og derefter den
19. november.

Nina og Louise, som begge studerer psykologi på Københavns
universitet, er faciliterende for en samtalegruppe med inspirerende og
motiverende snakke om det at være pårørende til personer med OCD.

 

Sindets Dag Vejle 2012

Sindets Dag Vejle 2012

Onsdag den 10. oktober 2012, kl. 15.00 - 18.00.

 

Sted: Bygningen Vejle, Ved Anlæget 14b, Vejle.

Formålet med Sindets dag er en markering for at nedbryde fordomme og skabe åbenhed om psykisk sygdom. I forhold til Sindets Dag Vejle 2011 er der ændret i programmet for at give mere mulighed for en dialog med foredragsholderne & så foreninger kan få plads til at fortælle om deres aktiviteter.

Læs mere...

OCD pakkeforløb i psykiatrien

"Pakkeforløb vil løfte kvalitet og middellevetid for psykisk syge
Ni nye psykiatripakker skal øge kvaliteten og effektiviteten i psykiatrien. Målet er bedre forløb for patienter og pårørende og flere gode leveår for psykisk syge.

Regionerne implementerer nu pakkeforløb for ni områder inden for psykiatrien. Pakkeforløbene er et led i en større plan for psykiatrien, der skal give bedre kvalitet i psykiatrien og øge middellevetiden for psykisk syge. Pakkeforløb, bedre diagnostik og helbredstjek skal løfte indsatsen."

Se hele teksten på Region Danmarks hjemmeside og læs om pakkeforløb.

Flere artikler...

  1. Århus: opstart af selvhjælpsgrupper
  2. Gal eller normal?
  3. Kaffe med Kurt, Ramt af tvangshandlinger
  4. Århus: Ny børne og unge gruppe