Hjemmesiden nede - og oppe igen!

Som nogle af jer nok har bemærket, så var OCD-foreningens hjemmeside nede i et par dage indtil en gang lørdag aften den 25. marts. Grunden var, at vores internetudbyder lukkede siden, da de konstaterede, at vores diskussionsforum blev misbrugt til afsendelse af spammails. Da det stod klart, at det var grunden, måtte vores webmaster nedlægge forummet, hvorefter vores hjemmesiden igen blev gjort tilgængelig. Det er vigtigt at understrege, at ingen af forummets brugere kom til at stå som afsendere af spammails.

Hændelsen betyder, at vi i en periode ikke kan tilbyde et diskussionsforum fra vores hjemmeside. I øjeblikket forbereder vi et skifte til en ny, mere tidssvarende og mobilvenlig hjemmeside, og i den forbindelse vil vi se på mulighederne for at lancere et nyt forum.

Venlig hilsen,
Stig Andersen
Redaktør, ocd-foreningen.dk