MadsKom til et spændende foredrag med Mads Millner Nielsen, der har deltaget i Tabu med Rune Klan på TV2, Hjernekassen med Peter Lund Madsen og er aktuel i podcasten Tabuland.

Mads har haft svær OCD det meste af sit liv. Invaliderende tvangstanker og tvangshandlinger satte gennem mange år rammerne og begrænsningerne for hans liv, men med den rette behandling og efter selv at have kæmpet en hård kamp, er han i dag kommet ud på den anden side, hvor, som han udtrykker det: ”Lidelsen er en del af mit liv, men lidelsen er ikke mig”. Mads arbejder i dag som koordinator i OCD-foreningen.

Kom og hør Mads fortælle sin meget personlige, sårbare og ærlige beretning.

Foredraget er gratis. Der vil være lidt sødt og drikkevarer.

Anne, som er lokal kontaktperson for Grenaa sammen med Mads, vil også være til stede på aftenen.

Tid: 28/04 kl. 19:00-21:00
Sted: Norddjurs biblioteker N. P. Josiassensvej 17, 8500 Grenå
Tilmelding: SU senest d. 25. april til Mads Millner Nielsen, mads.nielsen@ocdforeningen.com eller Anne Tolsgaard anne.tolsgaard@ocdforeningen.com

Følg OCD-foreningen på Facebook og Instagram eller se ocd-foreningen.dk for mere info om foreningens tilbud og arbejde samt lokalgruppe Grenaas mødetider og -sted. Ingen tilmelding – du møder bare op til støtte og gode samtaler i trygge rammer.