På denne side finder du artikler om OCD og om behandlingen af OCD. Vi har også en række pjecer om OCD, som du kan downloade fra siden Informationsmateriale. Du kan også finde en liste over relevant litteratur på siden Litteratur samt en liste over relevante film og serier på siden Film. Hvis du vil vide mere om lidelsen BDD (Body Dysmorphic Disorder), kan du læse artiklen Skønhedens Grimme Ansigt af Maja Dam og Silje Hansen Westerheim, Kognitiv Praksis København.

Hvad er OCD?

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.

OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger...LÆS MERE


Kognitiv adfærdsterapi

Af Mette Eline Lauritzen, Susanne Johansen og Stine Næsted, Praksis for Kognitiv Terapi, København.

I de seneste år har der været stigende interesse for den kognitive adfærdsterapi, som har vist sig at have en god virkning på bl.a. angstlidelser, depressioner og OCD.
Oprindeligt var hhv. kognitiv terapi og adfærdsterapi to forskellige retninger, som senere smeltede sammen til det, vi i dag kender som kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Som navnet antyder, tager KAT udgangspunkt i kognition, altså tænkning, og adfærd; den måde, man handler på. Nærmere bestemt ser KAT på, hvordan vores tanker og tankemønstre påvirker den måde vi oplever og føler i situationer, samt i sidste ende, hvordan vi vælger at handle i disse situationer...LÆS MERE

Medicinsk behandling

Af Elsebet Steno Hansen, ph.d., overlæge, Klinik for Angst og OCD, Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)

I mange år blev OCD betragtet som en lidelse, der var næsten umulig at behandle med medicin. Denne sørgelige erfaring var blevet gjort på baggrund af talrige forsøg med at lette lidelsen for OCD-ramte med diverse former for psykofarmaka, herunder også antipsykotiske præparater og litium, uden større succes.

Behandling med tilgængelige antidepressive midler kunne dog, ved samtidig tilstedeværende depression, give en vis symptomlettelse, men generelt var behandlingsresultaterne beskedne.

Med fremkomsten af det antidepressive præparat Anafranil (clomipramin) i slutningen af 1960`erne oplevede OCD-ramte imidlertid markant reduktion af tvangssymptomer, og hermed var en ny æra inden for den medicinske behandling af OCD begyndt...LÆS MERE

10 gode råd mod OCD

Af Camilla Karmark & Trine Lind Laursen
Fra Lind & Karmark – Kognitiv Psykolog Praksis, København

Lider du af OCD, og vil du gerne have det bedre? Så fortvivl ikke – der er hjælp at hente. Selvom der desværre ikke findes et ”quick fix” af OCD, så kan man med hjælp fra kognitiv/metakognitiv terapi få det mærkbart bedre. Dine OCD-symptomer kan blive kraftigt reduceret, eller du kan slippe helt af med OCD’en. Vi har her samlet 10 gode råd til dig...

1. Lyt ikke til tankerne – lad vær at handle på dem
Selvom tvangstanker kan virke meget overbevisende og gentage sig selv med belastende kraft, så er det rigtig vigtigt ikke at lytte til dem og handle på dem. Det som i høj grad vedligeholder og giver næring til OCD’en er ens tvangshandlinger – hvad enten det er overdreven brug af håndsprit, tjekke ting i lejligheden eller gemme knive af frygt for at skade andre. Dine tvangshandlinger er ”banditten” – så selvom det er svært så øv dig i at reducere antallet af tvangshandlinger....LÆS MERE



Kognitiv adfærdsterapi, meta-kognitiv terapi og mindfulness

Af Psykolog Pia Callesen, Center for Kognitiv Terapi og Supervision (CEKTOS), København og Næstved, www.cektos.dk

Hvad virker mod OCD?
Kognitiv adfærdsterapi, meta-kognitiv terapi og mindfulness mod OCD
Op imod 3 % af danskere lider af OCD – en frygtelig invaliderende sygdom der hæmmer livskvaliteten og betyder, at mange daglige timer går til tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være særdeles effektiv mod OCD. 

Kognitiv Adfærdsterapi
I kognitiv adfærdsterapi mod OCD arbejdes der med indholdet af tanker. Terapien består af en kombination af metoder, der både går ud på at nærme sig de situationer eller objekter, der fremkalder angst og udfordre indholdet af tanker (adfærdsorienterede og kognitive metoder). F.eks. omstruktureres OCD overbevisningerne vha. Sokratisk dialog og adfærdseksperimenter...LÆS MERE

 

Behandlingsvejviser for voksne (+20 år)

Jeg har mistanke om, at jeg har OCD – hvor henvender jeg mig?

Du skal først henvende dig til din egen læge, som enten selv kan stille diagnosen, eller henvise dig videre til en speciallæge i psykiatri, der i så fald stiller diagnosen.

Hvilke rettigheder har jeg i forhold til udredning?

Fra og med 1.9.2014, har alle patienter ret til at blive udredt for en psykiatrisk lidelse, dvs. få stillet en diagnose indenfor to måneder. Fra og med den 1.9.2015 må ventetiden på at blive udredt højst være én måned.

Hvilke rettigheder har jeg i forhold til behandling?

Inden for psykiatrien findes der en såkaldt differentieret behandlingsgaranti. Dvs. at alt efter sygdommens alvorlighed kan der henvises til offentlig behandling inden for én eller to måneder. Behandlingsgarantien gælder kun, hvis man er henvist til behandling i hospitalspsykiatrien, enten ambulant, dvs. under lokalpsykiatrien, eller i forbindelse med indlæggelse. Er man derimod henvist til behandling udenfor hospitalssektoren, dvs. typisk hos en privat praktiserende speciallæge i psykiatri, gælder der ingen behandlingsgaranti.

Skal jeg selv betale for behandlingen?

Som udgangspunkt er psykiatrisk behandling altid gratis, hvad enten denne foregår ambulanthos speciallæge i psykiatri eller under lokalpsykiatrien. Ligeledes er behandlingen gratis under indlæggelse. Derimod vil der typisk være egenbetaling til privatpraktiserende psykologer.


Er der forskel på behandlingstilbuddene baseret på sværhedsgraden af OCD’en?

Det behandlingstilbud, som du kan modtage indenfor det offentlige, er afhængig af, hvor svært ramt du er af din OCD og om din diagnose er stillet for nylig, eller om du har haft denne i længere tid.

Lokalpsykiatrien tager sig af de sværest OCD- ramte, mens primærsektoren, bestående af privatpraktiserende psykiatere og psykologer, der har overenskomst med sygesikringen, tager sig af de lettere og moderate tilstande. Det er dog vigtigt at understrege, at alle har ret til at blive udredt og dermed vurderet indenfor lokalpsykiatrien. Dette er dog langt fra nogen garanti for, at man bliver tilbudt behandling. Kun 10 procent af alle OCD- ramte, der er i terapi, kommer under lokalpsykiatrien, mens de resterende behandles i primærsektoren.

I forbindelse med diagnosticering vil det blive vurderet, om du er let- til moderat eller svært ramt af OCD. Og der vil blive taget stilling til, hvorvidt der skal iværksættes medicinsk og/eller terapeutisk behandling.

Såvel de praktiserende læger som speciallæger i psykiatri, har mulighed for at udskrive medicin mod OCD, mens et tilbud om samtaleterapi afhænger af sværhedsgraden af din OCD.

Hvilket behandlingstilbud får man som ”let til moderat ramt”?

Er du ”let til moderat ramt”, vil din egen læge typisk henvise dig til en privatpraktiserende psykiater, der har overenskomst med sygesikringen. Her kan ventetiden være lang og derfor har din egen læge også mulighed for selv at tilbyde dig et kortvarigt samtaleforløb. Ikke alle praktiserende læger tilbyder samtaleforløb, ligesom en enkelt region, Region Midtjylland, fra og med 2011 har sparet dette tilbud væk.

Tilhører du aldersgruppen 18-38-årige, har den praktiserende læge mulighed for at henvise dig til 12 samtaler hos en privat praktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Dette kræver dog, at du har fået OCD- diagnosen stillet, indenfor det seneste halve år. Det er muligt at modtage op til to henvisninger , dvs. i alt 24 samtaler med 60 % tilskud fra det offentlige. Egenbetalingen for et forløb på 12 samtaler er 3892 kroner.

Hvilket behandlingstilbud får man som ”svært ramt”?

Er du svært ramt samtidig med, at du for nylig har fået en diagnose, kan din egen læge evt. henvise dig til et såkaldt mobilteam. Dvs. et team, der træder til meget hurtigt og tilbyder hjemmebesøg, men som samtidig har en maksimal behandlingsramme på 4 måneder. 
Det er dog vigtigt at understrege, at langtfra alle landets psykiatriske afdelinger, har tilbud om mobilteams. Tilhører du gruppen af moderat til svært OCD- ramte, vil din egen læge derfor typisk vælge at henvise dig til visitation, angående en såkaldt behandlingspakke.

Fra og med den 1.1.2013, har alle landets psykiatriske afdelinger pligt til at tilbyde behandlingspakker mod OCD. En pakke indeholder i alt 15 individuelle samtaletimer og en del flere, hvis der er tale om en gruppebehandling.

Der er mulighed for at blive visiteret videre i behandlingssystemet. Hvis behandlingspakken har vist sig ikke at være tilstrækkelig, kan der søges om en viderehenvisning til behandling ved en såkaldt regionsfunktion. Det betyder, at der i hver af landets 5 regioner er en eller to bestemte psykiatriske afdelinger, som er specialiseret indenfor OCD-lidelsen – og som derfor kan tilbyde et individuelt forløb for sværere ramte patienter, uden at der på forhånd sættes en egentlig tidsramme for behandlingen. Det er dog kun ca. 2 procent af alle OCD-ramte i behandling, der modtager terapi ved en regionsfunktion..

Frit sygehusvalg?

I Danmark eksisterer der frit sygehusvalg. Mht. OCD- behandling, er der dog mere tale om en formel rettighed, end om en reel mulighed. Sygehusene i de enkelte regioner har mulighed for at prioritere borgerne i deres eget optageområde først, så der kan være lange ventetider for patienter fra andre regioner.

Hvilke andre behandlingstilbud findes der?

Nogle kommuner tilbyder mindrebemidlede at få bevilliget økonomisk støtte fra kommunen til psykologhjælp – ligesom eksempelvis bistandsmodtagere nogle gange får betalt psykologhjælp, som led i en opkvalificering til arbejdsmarkedet. I de fleste kommuner kan der også søges om at få en støtte-/kontaktperson, der bl.a. kan aflægge besøg i hjemmet. Henvend dig til din hjemkommune angående dette.

Patientuddannelse, er gratis kurser, der udbydes i samarbejde mellem den enkelte kommune og regionen. Der er ikke tale om egentlig behandling, men i stedet undervisning i at tackle ens lidelse, som f.eks. OCD. Læs mere om patientuddannelse på www.patientuddannelse.info. 
Er det ikke muligt at få helt eller delvis betalt psykologhjælp, står det enhver, der har råd, frit for, at henvende sig til en privatpraktiserende psykolog, og selv betale for ydelserne.