| 11 Februar 2010
OCD-foreningens generalforsamling 2010 løber af stabelen:
Lørdag d. 20. marts, 12.00 - 17.00
Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø.
Du kan se beliggenheden ved at klikke på følgende link: Krudttønden.
Tilmelding senest tirsdag den 16. marts 2010.
Klik ind på følgende link for yderligere information om program, dagsorden og tilmelding: Generalforsamling 2010
| 11 Februar 2010
PSYKIATRISKOLE Vest tilbyder nu et gratis kursusforløb over seks onsdage henvendt til nuværende eller tidligere angst- eller OCD-ramte samt pårørende. De angst- eller OCD-ramte skal som udgangspunkt være fyldt 18 år.
Se mere ved at klikke på følgende link Angst og OCD - kursusforløb eller download kursusfolder.
| 22 Januar 2010
Ifølge en ny undersøgelse har 53 procent af de unge arbejdsløse i Høje-Taastrup en psykisk lidelse. Det skriver sn.dk - Sjællands Nyheder. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har fået lavet en undersøgelser, der viser, at i alt 208 unge under 30 år under integrationsloven, på sygedagpenge, kontanthjælp (matchgrupper 4 og 5) og revalidering har lidelser som angst, depression, maniodepressivitet, skizofreni, OCD, PTSD og spiseforstyrrelser.
I gruppen er der også tilfælde af ADHD, autisme, udviklingshæmmelse, dårlig intelligens, psykisk sårbarhed med stress og afvigende adfærd.
Rapporten skal nu behandles i LBR på mødet i februar måned.
"Min klare indstilling er, at vi må have igangsat målrettede initiativer, der kan medvirke til, at vi hjælper de berørte unge ud fra en helhedsmæssig synsvinkel og ikke mindst iværksætter et arbejde, der kan finde ud af, hvordan kommunen kan hjælpe med til at skabe baggrund for en bedre tilværelse i de yngre år, for eksempel ved mere opmærksomhed over for truede børn og unge i skolesystemet," siger Svend Erik Hermansen (S), der er medlem af LBR.





