Sv: OCD eller bare en form for tvangshandlinger?
Hej Simon.
Det kunne næsten være mig, du skriver om 
Jeg har tallet 4, som mit "lykketal", og jeg drejer ikke rundt, men ellers kender jeg præcist til det du nævner.
Min OCD startede i det små med at træde på stregerne, da jeg var 6 år gammel. Siden er der kommet mange flere ritualer til, og da jeg var ca. 22 år, røg jeg ned med stress pga. OCD'en og dertil kom en depression. Det var først der, det gik op for mig, at jeg har OCD. Jeg kom til en rigtig dygtig psykolog med det resultat,at jeg i dag er stort set OCD-fri og helt medicinfri.
Selv om du ikke synes, det fylder i din hverdag, så læg mærke til, hvor tit OCD'en egentlig kræver din energi. Tror du bliver overrasket, det blev jeg i hvert fald.
Mange OCD-ramte kan i øvrigt ikke konkret fortælle, hvad der sker, hvis ritualerne/tankerne ikke udføres. Dette gælder også for mig. Jeg tror heller ikke, at der sker noget slemt, men jeg kan ikke lade være.
Som Frederik skriver, vil jeg også anbefale at tage til din læge, netop fordi det kan forværres med tiden.
Krydser fingre for dig og for at det ikke bliver værre :)
Tanker fra Sofie.
"Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
-Martin Holmgaard Laursen