Originalteksten kan findes på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/?search=ocd&l=Samling=19981
Mads
*******************


Vedlagt i 80 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 99 (alm. del - bilag 320) og 145 (alm. del {{SPA}} bilag 451), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet sundhedsministeren den 25. februar 1999 og den 26. april 1999.
Med venlig hilsen
Carsten Koch

Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 99 (alm. del {{SPA}} bilag 320) og 145 (alm. del {{SPA}} bilag 451 ), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet den 25. februar 1999 og den 26. april 1999.
Spørgsmål 99:

"Ministeren bedes fremsende resultatet af mødet i Sundhedsstyrelsen vedrørende den psykiatriske lidelse OCD den 15. marts 1999, når dette foreligger. Der henvises i den forbindelse til ministerens besvarelse af 16. februar 1999 på spørgsmål 81, jf. alm. del {{SPA}} bilag 229, som Sundhedsudvalget stillede den 21. januar 1999."

Svar:
Ved et møde den 15. marts 1999 i Sundhedsstyrelsens Rådgivningsgruppe vedrørende psykiatri drøftedes OCD-lidelsen (obsessive-compulsive disorder) på baggrund af den aktuelle debat herom. Det blev på mødet besluttet, at Sundhedsstyrelsen skulle udarbejde et notat til Sundhedsministeriet vedrørende OCD-lidelsen.

Sundhedsministeriet har modtaget nedenstående notat fra Sundhedsstyrelsen vedrørende OCD-lidelsen, som jeg kan henholde mig til:

"Hvad er OCD (obsessive-compulsive disorder)
Tidligere blev OCD benævnt tvangsneurose og opfattedes som en neurose. I henhold til det internationale diagnosesystem ICD-10 opfattes OCD nu som en lidelse inden for hovedgruppen "nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemelige symptomer". Tilstanden betegner en psykiatrisk lidelse karakteriseret ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

OCD-lidelsen er defineret som tilstedeværelsen af tilbagevendende pinagtige tanker eller handlinger, som patienten mod sin vilje føler sig tvunget til at reagere på. Symptomerne er principielt de samme hos børn og voksne, og kan bestå af overvejende tvangstanker, overvejende tvangshandlinger eller en kombination af begge dele.
Patienterne erkender meningsløsheden i tankerne og adfærden og erkender tvangstankerne som produkt af egen tankevirksomhed. Der er således ikke tale om en psykotisk tilstand. Patienten opnår intet behag ved at udføre tvangshandlingerne, selv om at de kan medføre lindring af spænding.
For at opfylde kriterierne til OCD-lidelsen skal tvangstankerne og tvangshandlingerne være af en sådan grad, at de påvirker patientens sociale funktionsliv, i værste fald kan lidelsen medføre total social invaliditet. Det hyppigste forløb omfatter episoder med kraftig opblussen af symptomer, vekslende med perioder, hvor symptomerne er mindre fremtrædende. De fleste patienter oplever et kronisk forløb af varierende sværhedsgrad.
Typiske tvangssymptomer kan være angst for snavs og smitte med dertil hørende vaskeritualer. Patienter kan vaske hænder op til 100 gange om dagen og vil måske efterhånden søge isolation for at undgå forurening. Et andet typisk symptom er "checking", hvor patienten igen og igen må checke, at f.eks. døren er låst, vandhanen ikke løber m.m., hvilket efterhånden kan medføre, at det tager flere timer at komme ud af hj emmet. Nogle patienter kan have mentale ritualer, som er tvangshandlinger, som foregår i patientens hoved, f.eks rim, remser eller regnestykker, som skal give et helt bestemt resultat, for at det er rigtigt, og for at beskytte mod f.eks. at ulykker indtræffer og for at neutralisere pinefulde tanker.
Differentialdiagnostisk er det vigtigt at skelne mellem bl.a. psykotiske tilstande, f.eks skizofreni og OCD. Ved begge tilstande kan man se stereotypt og bizart handlemønster, herunder forskellige former for tvangssymptomer, og det kan i konkrete tilfælde være meget vanskeligt at skelne mellem de forskellige tilstande. Det er vigtigt at skelne mellem tvangstanker og vrangforestillinger, da det er afgørende for, at patienten får den rette diagnose og dermed den rette behandling

De årsagsmæssige forhold er stadig på det hypotetiske plan. Flere undersøgelser peger på, at der er et vist biologisk element i lidelsen, idet der er fundet afvigende forhold ved blodgennemstrømning, energiforbrug og nervetransportstoffer (serotonin) visse steder i hjernen. Nogle undersøgelser tyder på, at lidelsen har et vist arveligt element, idet børn af forældre med OCD har større hyppighed af OCD sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
I de senere år er der forsket meget inden for OCD-lidelser, og man har derved erfaret, at OCD er mere hyppig end tidligere antaget. Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at OCD forekommer i forskellige sværhedsgrader hos 2-3% af den voksne befolkning. Mellem 1/3-1/2 af patienterne har deres primære udbrud af sygdommen før 20 års alderen, hvilket stemmer rimeligt overens med amerikanske undersøgelser, som viser en hyppighed af OCD i ungdomsalderen på 0,5-3%.

Behandling
Behandlingen vil/kan typisk være en kombination af medicin og psykoterapi.
Med hensyn til den medicinske behandling er et såkaldt SSRI præparat (selektive serotonin genoptagelses-hæmmere) førstevalgspræparat. Nogle SSRI præparater er godkendt af Lægemiddelstyrelsen på indikationen OCD. SSRI præparater har vist at have bedre effekt end placebo på tvangshandlinger og tvangstanker hos både børn og voksne. Hos børn er der ved undersøgelser fundet reduktion af symptomer hos 37-50%, og noget tilsvarende gælder for voksne. Disse stoffer er relativt ufarlige, idet de ikke har alvorlige bivirkninger. Undersøgelser viser også god effekt ved behandling med et andet antidepressivum, clomipramin, dette stof har dog den ulempe, at der kan opstå flere alvorlige bivirkninger.
Såfremt medicinsk behandling iværksættes, bør den gennemføres i mindst 1 år, og for mange patienter er livsvarig behandling formentlig nødvendig for at undgå tilbagefald. Effekten af langtidsbehandling er dog kun sporadisk undersøgt.
Foruden medicinsk behandling kan andre former for terapi benyttes. Her har f.eks kognitiv (adfærds-) terapi vakt interesse. Ved kognitiv terapi udsætter man patienten for det, de er angste for, hvorefter patienten efterhånden lærer, at det, de frygter, ikke sker. Undersøgelser tyder på, at en kombination af denne behandling sammen med medicinsk behandling, er det mest effektive med en reduktion af symptomerne hos 57-65%.
Det skal bemærkes, at diagnostik og behandling af børn og unge med OCD må anses for at være en specialistopgave, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i redegørelsen "Den fremtidige tilrettelæggelse af den Børne- og Ungdomspsykiatriske virksomhed."

Kendskabet til OCD
Alle læger er under lægeuddannelsen undervist i OCD-lidelser såvel hos voksne som hos børn og unge. Børne- og ungdomspykiatere samt psykiatere undervises endvidere i OCD under deres speciallægeuddannelse, ligesom praktiserende læger får undervisning i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatriske lidelser generelt under deres speciallægeuddannelse.

Alle læger har endvidere gennem de senere år haft mulighed for at orientere sig om OCD-lidelser, idet der er publiceret flere artikler om emnet i både "Ugeskrift for læger" og i "Månedsskrift for Praktisk Lægegerning".
Der har tillige været et par artikler i dagspressen om OCD inden for de senere år (se ref. liste).

Drøftelse i rådgivningsgruppen vedr. psykiatri
Ved mødet i Sundhedsstyrelses rådgivningsgruppe vedr. psykiatri den 15.3.99, havde man en drøftelse om status for OCD-lidelse. Det var rådgivningsgruppens vurdering, at der både inden for voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri aktuelt er øget opmærksomhed og aktivitet omkring tvangs/angst-lidelser.
Der er som anført publiceret en række artikler vedr. emnet inden for de sidste år, ligesom der i Danmark foregår forskning på området. Således har professor, dr. med Per Hove Thomsen ved psykiatrisk Hospital i Århus i 1997 lavet en afhandling (disputats) omhandlende OCD hos børn og unge (se ref. liste). Endvidere arbejder Læge Elsebet Steno Hansen med et forskningsprojekt om OCD på Rigshospitalet.
I forbindelse med dette forskningsprojekt er der ved Rigshospitalet etableret en midlertidig OCD klinik, samme sted er der med overlæge, professor, dr. med. Tom Bolvig som formand, oprettet et videnscenter for OCD. Derudover er der per 1.3.99 oprettet en angstklinik på Rigshospitalet, som også vil kunne behandle patienter med OCD-lidelser.
I Århus (Risskov) findes der allerede afdelinger, hvor man behandler depressive patienter med kognitive behandlingsmetoder. Man overvejer endvidere at give lignende behandlingstilbud til angstpatienter.
Herudover har professor i børne- og ungdomspsykiatri, dr. med. Per Hove Thomsen expertice specielt i relation til OCD.
Angstlidelser, herunder OCD, har nyligt været et af delemnerne ved et videnskabeligt møde i Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri, hvis hovedtema var biologiske sygdomsmekanismer.
Rådgivninggsgruppens konklusion var, at det ville være hensigtsmæssigt med en vis øget opmærksomhed i forbindelse med OCD i forbindelse med f.eks. efteruddannelseskurser. Men man fandt ikke grund til iværksættelse af centrale initiativer i relation til OCD.
Det blev foreslået, at der i regi af Dansk Psykiatrisk Selskab, kunne overvejes iværksættelse af relevante kurser vedr. OCD med tanke på efteruddannelse af både psykiatriske speciallæger og praktiserende læger.

Sundhedsstyrelsens vurdering
De foregående 10 års udvikling på psykiatriområdet har medført meget stor opmærksomhed omkring udvikling og styrkelse af tilbuddene til de såkaldte kernegrupper, herunder især de skizofrene. I denne forbindelse har en række andre grupper og deres behov været mindre i focus, hvilket gør sig gældende for bl.a. OCD-lidelser.
Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at det er en forpligtelse for den enkelte læge at udvikle og vedligeholde sine kundskaber, dette gælder helt generelt og naturligvis også vedr. OCD-lidelser.
Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der alligevel inden for OCD-lidelser er foregået flere konstruktive tiltag inden for de senere år, således er der på Rigshospitalet dels åbnet en angstklinik, dels en midlertidig OCD klinik og derudover et "videnscenter" omhandlende OCD lidelser. I Århus planlægger man tilbud om kognitive behandlingsmetoder til patienter med angstlidelser. I de senere år er der endvidere foregået en del forskning og publiceret flere artikler vedr. OCD-lidelser.
Spørgsmål vedr. diagnostik og behandling af OCD-lidelser vil indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser på psykiatriområdet under det kommende arbejde med revision af vejledning af Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Derudover vil Sundhedsstyrelsen tage kontakt til Dansk Psykiatrisk Selskab og bede dem overveje muligheden for evt. at udarbejde en klaringsrapport eller et referenceprogram vedr. OCD-lidelser samt overveje relevante efteruddannelsesaktiviteter vedr. angstlidelser."


Jeg vedlægger til udvalget orientering den litteraturliste vedrørende OCD-lidelsen, som der henvises til i notatet fra Sundhedsstyrelsen.