Hej derude
Jeg skal prøve at gøre det kort og overskueligt, i håbet om at der så er flere der vil svare.
Jeg er en pige på sytten år, og i året 2009/10 gik jeg på efterskole, et rigtigt fint år, som jeg virkelig nød. Året efter, da jeg var kommet hjem igen, ville jeg gerne starte i tiende klasse, det gjorder jeg så, og de to første måneder gik det også helt fint, jeg kæmpede en brag kamp for at følge med i timerne, og få lavet mine lektier. Men lige pludselig blev jeg ked af det, rigtig ked af det, og jeg var helt uden viden om, hvad der var i vejen med mig. Jeg snakkede med min kæreste, og derefter min mor. Vi fik mig til læge og jeg fik så konstateren en middelsvær depression. Min læge gav mig medicin for det. Jeg har været på 4 forskellige former for antidepressiv-medicin, men intet hjalp. Jeg blev skrevet ud af min skole, da jeg ingenting kunne holde til. Noget tid efter, fik jeg konstateret af en psykriater, at min depression var gået over, men nu havde jeg angst! Jeg var meget forvirret, for følte mig stadigvæk utrolig nedtrygt. Nå, men jeg holdte mig hjemme resten af året, og lige inden sommer ferien 2011, fik jeg så konstateret OCD af min psykolog.
Min OCD drejer sig om (hvad min psykolog og jeg har fundet frem til, og som giver ret god mening) :
Jeg har et behov for at se perfekt ud. Min far har altid stillet meget høje krav til mig som barn, og han har altid styrret mit liv. Derfor har jeg aldrig følt, at jeg selv kunne have kontrol over noget. Derfor begyndte det med min make up og mit udseende, det er jo noget jeg selv kan kontrollere, og det gør jeg! Jeg bruger flere timer på at gøre mig i stand når bare jeg skal den mindste ting, og tanken om at gå nogle steder hen uden make up, giver mig angst. Hvis jeg nogle dage har stresset for meget om morgenen og jeg er kommet afsted og måske har manglet at rette på én øjenvippe, er det sket før, at jeg er gået hen og har fået et angst anfald, i det jeg er kommet hen til en gruppe mennesker. Jeg føler hele tiden, at jeg skal se så perfekt ud som overhovedet muligt og hvis min make up ikke sidder som den skal, kan hele min dag gå i stykker. Angsten er meget ind over min OCD også, for når jeg skal ligge make up, får jeg angst, fordi jeg er så bange for ikke at se perfekt ud. Det er virkelig hårdt og anstrengende at gå og være så fokuseret på sit udseende hele tiden. Det er blevet bedre med tiden, og er ikke så slemt som det har været, men stadigvæk slemt. Jeg bruger mellem tre kvarter til to timer på at lægge mascara!
Jeg er nu startet i tiende klasse igen, og det er hårdt. Jeg er i dag blevet hjemme, fordi mit hår sad forkert da jeg tog afsted, da jeg næsten var ved skolen, vendte jeg om, og tog hjem. Jeg græd hele vejen hen til skole, fordi jeg er så ked af mit problem, jeg føler virkelig ikke at jeg kommer nogle vejne og at jeg bare er låst fast i min egen lille OCD-fyldte verden.
Er der nogle der har det som mig? Eller nogle der ved, hvordan man kan få lindret sin OCD/lære at leve med det?
Mvh. Cecilie![]()



Besvar med citat