Make up er mit OCD!

[Flinder]

Hej derude

Jeg skal prøve at gøre det kort og overskueligt, i håbet om at der så er flere der vil svare.

Jeg er en pige på sytten år, og i året 2009/10 gik jeg på efterskole, et rigtigt fint år, som jeg virkelig nød. Året efter, da jeg var kommet hjem igen, ville jeg gerne starte i tiende klasse, det gjorder jeg så, og de to første måneder gik det også helt fint, jeg kæmpede en brag kamp for at følge med i timerne, og få lavet mine lektier. Men lige pludselig blev jeg ked af det, rigtig ked af det, og jeg var helt uden viden om, hvad der var i vejen med mig. Jeg snakkede med min kæreste, og derefter min mor. Vi fik mig til læge og jeg fik så konstateren en middelsvær depression. Min læge gav mig medicin for det. Jeg har været på 4 forskellige former for antidepressiv-medicin, men intet hjalp. Jeg blev skrevet ud af min skole, da jeg ingenting kunne holde til. Noget tid efter, fik jeg konstateret af en psykriater, at min depression var gået over, men nu havde jeg angst! Jeg var meget forvirret, for følte mig stadigvæk utrolig nedtrygt. Nå, men jeg holdte mig hjemme resten af året, og lige inden sommer ferien 2011, fik jeg så konstateret OCD af min psykolog.

Min OCD drejer sig om (hvad min psykolog og jeg har fundet frem til, og som giver ret god mening) :


Jeg har et behov for at se perfekt ud. Min far har altid stillet meget høje krav til mig som barn, og han har altid styrret mit liv. Derfor har jeg aldrig følt, at jeg selv kunne have kontrol over noget. Derfor begyndte det med min make up og mit udseende, det er jo noget jeg selv kan kontrollere, og det gør jeg! Jeg bruger flere timer på at gøre mig i stand når bare jeg skal den mindste ting, og tanken om at gå nogle steder hen uden make up, giver mig angst. Hvis jeg nogle dage har stresset for meget om morgenen og jeg er kommet afsted og måske har manglet at rette på én øjenvippe, er det sket før, at jeg er gået hen og har fået et angst anfald, i det jeg er kommet hen til en gruppe mennesker. Jeg føler hele tiden, at jeg skal se så perfekt ud som overhovedet muligt og hvis min make up ikke sidder som den skal, kan hele min dag gå i stykker. Angsten er meget ind over min OCD også, for når jeg skal ligge make up, får jeg angst, fordi jeg er så bange for ikke at se perfekt ud. Det er virkelig hårdt og anstrengende at gå og være så fokuseret på sit udseende hele tiden. Det er blevet bedre med tiden, og er ikke så slemt som det har været, men stadigvæk slemt. Jeg bruger mellem tre kvarter til to timer på at lægge mascara!

Jeg er nu startet i tiende klasse igen, og det er hårdt. Jeg er i dag blevet hjemme, fordi mit hår sad forkert da jeg tog afsted, da jeg næsten var ved skolen, vendte jeg om, og tog hjem. Jeg græd hele vejen hen til skole, fordi jeg er så ked af mit problem, jeg føler virkelig ikke at jeg kommer nogle vejne og at jeg bare er låst fast i min egen lille OCD-fyldte verden.

Er der nogle der har det som mig? Eller nogle der ved, hvordan man kan få lindret sin OCD/lære at leve med det?

Mvh. Cecilie

[Sofie]

Hej Cecilie.

Jeg har aldrig hørt om dette før i forbindelse med OCD.. Jeg vil nok nærmere kalde det angst end OCD, men jeg er jo ikke fagperson
Du skriver, at det er noget, dig og din psykolog er kommet frem til. Kan denne psykolog ikke hjælpe dig af med det?
Når man skal af med OCD, går det helt basalt ud på at gå imod ens tanker - Det betyder i dit tilfælde, at du gradvist skal trappe dit make-up ned, så du til sidst fx kan gå ned og handle UDEN make-up.
Det kan naturligvis være en lang kamp at nå dertil, og det kan være, at det kræver hjælp fra en psykolog, så du kan lære, hvordan du konfronterer dine tanker omkring make-uppen.

Held og lykke med det, og skrive endelig igen, hvis der er noget :)

Tanker fra Sofie.

[Flinder]

Hej Sofie tak for at svare så hurtigt! Nu er jeg ny her inde, og er ikke sikker på at jeg svarer på den rigtigt måde, men bare du kan se min besked her, så er jeg vel på rette spor!
Nej, der er ikke mange der har hørt om det, men det er altså OCD. Altså min læge og psykriater har også sagt at det er OCD, en anden form. Men det er det, jeg kæmper jo hver dag med at tage mindre make up på, men noget i mit hoved siger mig, at hvis jeg ikke bruger to timer og ser så perfekt ud som det overhovedet er muligt, så vil hele min dag gå i stykker og alt vil gå galt for mig. Så, det er jo tvangstanker/tvangshandlinger. Som jeg også har skrevet i mit indlæg, så er det jo blevet bedre, det har været meget værre!
Tak for tankerne. Lider du selv af OCD?

[Sofie]

Jamen så skal du da have fundet dig en dygtig psykolog, som har forstand på OCD
Hvis du melder dig ind i OCD-foreningen, modtager du et blad, hvori der er en liste med psykologer med kendskab til OCD, så du kan finde en tæt på dig. Desværre er det næsten umuligt at få økonomisk hjælp til en psykolog gennem det offentlige, men for mit vedkommende er det de bedste penge, jeg nogensinde har brugt
Det leder mig hen til dit spørgsmål: Ja, jeg lider af OCD og har gjort det siden jeg var barn. Jeg har dog næsten ingen tanker/handlinger tilbage i dag, men jeg har også gået til psykolog i ca. 7 år og taget medicin i ca. 5 år, så det er en sej kamp, men der er lys forude

Tanker herfra :)

[Sofie]

Du kan selvfølgelig også give mig besked om, hvor du bor, så kan jeg finde en psykolog i din nærhed

[Flinder]

Hej igen
Jamen for mig er det indtil videre ikke et problem med pengene, jeg er sytten og har altid haft det lidt svært, så kommunen er bag mig og betaler alt hvad jeg behøver. Stort set! Men hvordan får man da det der magasin fra OCD-foreningen? Der er nok bare heller ikke så mange muligheder for mit vedkommende, mht. at finde en psykolog der har styr på OCD, jeg bor i en kommune der ikke er særlig stor og jeg har ikke så mange muligheder. Men jeg kan prøve at snakke med min læge, ham skal jeg snart besøge. Hvad for noget medicin har du fået? For jeg fik noget i starten, da jeg lige havde fået konstateret OCD, men efter at have ventet i tre måneder på en virkning, holdt jeg op, og jeg føler bare at jeg står stille, det er som om der ikke er noget at gøre. Og jeg ved ikke hvad jeg selv skal gøre??
Hvordan har du så haft OCD? - Forstår ikke helt. Hvor gammel er du?

Kram! og god lørdag

[Sofie]

Jeg håber kommunen bliver ved med at hjælpe dig

Du melder dig ind i foreningen på http://ocd-foreningen.dk/kontakt-os. Det koster 200 kr. om året, og så får du automatisk et medlemsblad nogle gange om året.
Når du skal finde en psykolog er det vigtigt, at denne har kendskab til OCD. Jeg gik i en periode ved en psykolog, der ikke kendte ret meget til OCD, og hun kunne simpelthen ikke hjælpe mig tilstrækkeligt, så jeg fandt hurtigt en anden, og hun var kanon dygtig

Jeg startede med at få Cipralex, men min psykiater rådede mig til at skifte til Sertralin, hvilket jeg gjorde, fordi det er bedre mod angst. Jeg tror på, at medicinen har hjulpet, men det har nok primært været psykologen, der har hjulpet mig af med så mange tanker/handlinger. Det er meget individuelt, om medicin virker, og hvilken medicin, der virker, så man skal nok prøve sig frem, desværre. Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at medicinen alene ikke kan afhjælpe OCD.

Jeg er 27 år, og det eneste, jeg har tilbage af OCD nu, er at tælle til fire, når jeg går. Og jeg må ikke træde på streger med venstre fod, og ved trapper skal jeg altid starte og slutte på højre fod. Det er faktisk det eneste, der er tilbage, men der har været rigtig meget med symmetri, og alt skal tælles - røde biler, blå biler, bogstaver på vejskilte, antal mundfulde, når jeg spiser, antal slurke, antal gange jeg klør mig osv. osv. Og det hele skal fire gå op i

[Flinder]

Jeg havde lige et nederlag i dag, min OCD gør det meget svært for mig at tage i skole osv.. Jeg får angst hvis jeg ikke føler min make up sidder som den skal, det skete i dag og da jeg kom i skole brød jeg i gråd og blev sendt hjem. Min mor har nu snakket med min læge om det og jeg skal muligvis starte ved en ny psykolog, men han har ikke ret meget med OCD at gøre, mere angst. Men jeg lider af begge ting og hvis jeg bare kan komme til bunds i en af tingene, så er jeg vel på vej frem. Jeg skal også her, inden for to, tre uger besøge en lidt anderledes læge-mand, han skulle gerne kunne sætte noget medicin sammen, som skulle kunne hjælpe mig, jeg ser meget frem til og se om der vil blive fremskridt!

Det er da flot at du er kommet så langt, tillykke, hvis man kan sige det! jeg har selv haft små ting med tal og at tælle. Da jeg var mindre var der et bestemt hus i nærheden af hvor jeg boede, hvor jeg skulle tælle nogle bestemte mursten hvergang vi kørte forbi. Og jeg har stadig det med, at fjernsynet skal stå på 5, 10, 15, 20 osv. Og mht. når jeg går, så må jeg kun røre hver enkelte fortovsflise én gang, med en fod!

[Sofie]

Jamen det går da den rigtige vej for dig

Jeg tror, de fleste OCD-ramte har dage, der er værre end andre. Hvis jeg blev det mindste stresset, kørte mine ritualer for fuld skrue..
Personligt synes jeg, at det er godt, din mor er med inde over - De der mødre har altså et overskud, som man ikke selv har. Og flot at du har fortalt hende det, det kræver sgu en god portion mod

Håber du finder frem til noget medicin, der kan hjælpe dig

Tanker her fra.