Hej alle.
Jeg har lige oprettet mig herinde, og starter ud med denne tråd.
Jeg er i mange år blevet kaldt "OCD Barn" af mine venner, sådan rent i sjov, fordi jeg spiser på en meget... Speciel måde.
Det er ikke noget jeg som sådan selv har "bemærket", ikke før jeg er blevet gjort opmærksom på det.
I sidste uge blev jeg så konfronteret af min lærer. Jeg var på studietur i sidste uge, og han havde åbenbart hørt at min veninde kaldte mig OCD barn. Derefter havde han "holdt øje med hvordan jeg spiste". Han trak mig til side og sagde til mig, at jeg nok rent faktisk havde OCD, og at jeg burde tage det i opløbet.
Ja, jeg tænkte at jeg ville skrive herinde.
Min "Tvangshandling", er vel at jeg er meget påpasselig når jeg spiser. Ikke nok med at jeg er ULTRA kræsen og både får det ene og det andet i tilskud, så er jeg også meget sart.
Jeg har et glas til hver drikkevare, da jeg ikke vil bruge det samme glas til to ting.
Jeg har en kniv til hver smørbar ting, da jeg ikke vil blande dem.
Hvis min tallerken er blevet brugt til f.eks kødsovs, så vil jeg ikke bruge den til andet, og må enten vaske den op, eller tage en ny.
Når jeg er på besøg hos folk, og jeg skal have noget at drikke, så skyller jeg altid mit glas 2 gange. Hvis jeg f.eks er på cafe eller lign. hvor det ikke kan lade sig gøre, så får jeg det dårligt. Jeg bliver næsten angst og føler mig virkelig ikke tilpas.
I det hele taget er det meget få ting som jeg blander når jeg spiser, og alt dette bekymrede min lærer meget.
Er der noget om snakken?
- Håber i kan give mig bare lidt vished, forventer self ikke at i diagnosticerer mig, men i ved nok mere om det end jeg.
Jeg har også en kusine som har OCD, dog i en anden boldgade.
- Rikz


Besvar med citat
