Brug for at komme ud med det ..

[Zeilios]

Jeg har fået "dommen" Angst og OCD.
Men der er mange i min familie, der ikke helt kan forholde sig til min "dom", Hvilket gør meget ondt, da de bare siger "Du kan bare lade være med at tænke sådan, Hvorfor stopper du ikke bare? Hvem, Hvad og Hvor?" I stedet for bare at være der for mig.
Jeg har haft det sådan her siden jeg var syv år, men kom først ud med det, for ca. to år siden. Fordi der var en, der åbenbart kunne se lige igennem mig.
Og idet at jeg har skjult det i så mange år, er der mange, der ikke fatter en skid.
Og er her på det sidste begyndt, at vise mig frem, når jeg har mine anfald, men det er folk tilsyneladende Nedern ved. De siger jeg ikke skal gemme mig. Men når jeg så åbner op, Så er de bare imod det.
Det gør usandsynelig ondt indeni. Man tror de acceptere en, med det gør de absolut ikke.
**Sukker dybt**

Undskylder mange gange for at have taget de sidste 5 minutter fra dig, for at læse dette. Men jeg ville bare ud med det, istedet for at gå ud og skrige mine lunger ud! Så tak! .

[kamille]

Jeg kan trøste dig med at sige, at du er ikke den eneste. Hvis det havde været så nemt, vil denne lidelse ikke findes. Jeg har haft OCD i 7 år, og det føles som en evighed i helvede. Men man skal aldrig give op. Der er ikke andet at gøre end at kæmpe. Det er en hård kamp...

[Sofie]

Det gør mig ondt at du oplever dette.

Har du anbefalet din familie at læse om OCD? Min mor læste en del på nettet, hvilket har givet hende en større forståelse for OCD'en. Desuden har jeg vist hende, hvordan min hverdag fungerer/ikke fungerer. Jeg tæller mine skridt og undgår at træde på streger, og jeg viste hende, hvordan jeg gik gennem hendes lejlighed, hvor jeg talte mine skridt højt og viste hende alle stregerne. Dette gav hende også en større forståelse for min OCD.

Tanker fra Sofie