Min veninde har ODC - hvordan hjælper jeg hende bedst???? - HJÆLP

[Irene]

Hey.

Jeg har valgt at lade mig registrere herinde, da jeg mangler kyndig hjælp, eller bare svar på, hvad jeg kan gøre for min veninde der har OCD.

Min veninde er 33år - og er min tidligere nabo.
Vi blev hurtigt veninder, da vi begge er meget sociale mennesker, og vi klingede bare rigtig godt.

Men for 6 år siden flyttede vi fra byen, og vi kunne ikke ses så ofte mere.

Igennem den seneste tid er det blevet værre og værre (alle oplysninger jeg har, har jeg fra hendes mand - jeg taler sjældent med hende mere, da hun ikke overkommer at tage telefonen)

Men hvad kan jeg gøre???
Hvad har OCD-patienter brug for, og hvad har de SLET ikke brug for??
Jeg er bange for at gøre mere skade end gavn, ved hele tiden at få hende med "ud".

Har hun brug for flere blomster, flere søde beskeder (som man ikke behøver besvare)?
Eller har hun mon bare behov for at vide, at jeg er der, hvis hun har brug for det???

Har har ingen forstand på at reparere mennesker der er "gået i stykker", (hverken can.psyk eller med pædagogisk sans) men er bedre til de praktiske ting.

Håber sørme der er nogen herinde, der kunne fortælle mig, hvad I gerne ville have fra mig, hvis I havde en veninde som mig!!!

Mange hilsner fra

Irene

[Sofie]

Kære Irene.

Der findes ikke noget facit på dit spørgsmål, da det er meget individuelt fra OCD-ramt til OCD-ramt.

Ved hun, at du ved, at hun har OCD? For så kunne det måske være en idé, hvis du spurgte ind til hendes ritualer/tanker. Hun ved jo godt, at du ikke kan "kurere" hende, men det er rart at have en, der bare lytter og er der. Sådan havde jeg det, da jeg havde det aller værst, men jeg har også været utrolig åben omkring min OCD, både overfor venner og familie. For nogle OCD-ramte er det meget tabubelagt at snakke om, og ingen skal vide det, fordi det er pinlige ritualer/tanker, vi har.

For at "komme ind på livet" af en OCD-ramt, vil jeg anbefale siden http://www.ocd-inderstinde.dk/
Den giver et super godt billede af OCD, og hvordan det er at leve med det.
Ellers findes der jo en masse litteratur, som også er interessant at læse, men det er sjældent OCD-ramte, der har skrevet det.

Håber du kan bruge det her til lidt, og jeg håber, at din veninde tager imod din støtte.

Tanker fra Sofie

[dddaaa]

Hej, jeg er bare pårørende, da det er min søn der har OCD.

Hvis jeg var dig, ville jeg sige, at jeg ved at hun har ocd, og at hun skal vide, at jeg ikke synes hun er "mærkelig", og at det kan ske for alle mennesker, at man bliver presset og reagerer med depression/OCD eller hvad det kan være.

Hvis jeg havde ocd, ville jeg være bange for at folk dømte mig, fordi man godt selv ved, at ens tanker/handlinger måske virker mærkelige for andre.

Så giver du hende måske ro til at åbne sig. Især hvis du ikke giver udtryk for at tankerne/handlingerne virker mærkelige, uanset hvad de måtte være, så kan du være en god fortrolig, forhåbentligt.

Hilsner fra en pårørende

[Miss-jamig]

Hej,

Jeg lider selv af OCD/depression. Først og fremmest må jeg sige, at du virker til at være en fantastisk veninde! Jeg har mistet mange veninder, som simpelthen ikke har kunne forstå mig eller ikke har magtet opgaven, at være min veninde, når jeg havde det allerværst.

Fortæl hende, at du er der for hende lige meget hvad. At du altid er klar på at være der for hende, når hun har brug for dig. Søde beskeder er også en rigtig god idé (det er altid dejligt). Som den pårørende ( beskeden over mig) sagde, så er det også en rigtig god idé at fortælle hende, at du ikke synes hun er mærkelig. Man føler sig dybt underlig til tider, da man jo godt selv er klar over, at det kan virkelig mærkeligt på andre.

Selv om hun ikke har overskud til at tage telefonen og snakke for tiden, så bliv ved. Det betyder alverden, at man ikke blive glemt eller opgivet med tanken om, at man jo alligevel ikke gider snakke. Tro mig, man vil gerne snakke, man har simpelthen bare ikke overskuddet. Jeg har især mistet veninder på grund af, at jeg ikke har været stabil i forhold til aftaler. Kan glæde mig helt vildt til et arrangement, men i sidste øjeblik bliver jeg dårlig, både psykisk og fysisk og må derfor aflyse. Det sidste en OCD-ramt har brug for er "nu aflyste du igen.." Eller "tag dig nu sammen" osv. osv. Vi gør det ikke med vilje, hvem vil da hellere være syg?! Ingen vælger selv deres sygdomme.

Håber du kunne bruge noget af det :)