Sv: Min veninde har ODC - hvordan hjælper jeg hende bedst???? - HJÆLP
Kære Irene.
Der findes ikke noget facit på dit spørgsmål, da det er meget individuelt fra OCD-ramt til OCD-ramt.
Ved hun, at du ved, at hun har OCD? For så kunne det måske være en idé, hvis du spurgte ind til hendes ritualer/tanker. Hun ved jo godt, at du ikke kan "kurere" hende, men det er rart at have en, der bare lytter og er der. Sådan havde jeg det, da jeg havde det aller værst, men jeg har også været utrolig åben omkring min OCD, både overfor venner og familie. For nogle OCD-ramte er det meget tabubelagt at snakke om, og ingen skal vide det, fordi det er pinlige ritualer/tanker, vi har.
For at "komme ind på livet" af en OCD-ramt, vil jeg anbefale siden http://www.ocd-inderstinde.dk/
Den giver et super godt billede af OCD, og hvordan det er at leve med det.
Ellers findes der jo en masse litteratur, som også er interessant at læse, men det er sjældent OCD-ramte, der har skrevet det.
Håber du kan bruge det her til lidt, og jeg håber, at din veninde tager imod din støtte.
Tanker fra Sofie
"Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
-Martin Holmgaard Laursen