Første samtale ved psykiateren imorgen! Er nervøs..

[Mom2-4]

Så kom tiden endelig, hvor jeg skal have min udredning!

Jeg er super spændt, nervøs, ængstelig og liiiiiige ved at "vende om"!

Hvad er det mon for en mand jeg skal fortælle ALT det jeg plejer at skjule så godt som muligt!

Vil han bare sende mig hjem med beskeden om at jeg er lettere sindsyg??!!

Nu har jeg ventet meget længe på den her udredning og er virkelig kommet dertil, hvor jeg bare rigtig gerne vil have noget hjælp.. Uha..

Jeg vil gerne fortælle ALT, men har lidt svært ved selv at "huske" på alt der er værd at fortælle, så har skrevet en liste, over de ting jeg mener vil være brugbart for herren.. Andre der gjorde det, da de blev udredt?

Tænker at det jo ikke kan skade, men er bange for at han slet ikke gider se på papiret.. Så blir jeg skuffet, for har virkelig brugt lang tid og mange tanker, på at "rensage" mig selv. Føler ikke han får alt at vide, hvis ikke han læser det

Men jeg er spændt ja.. Føler lidt at imorgen kan være starten på et nyt, bedre og lettere liv for mig og min familie.. Men frygter samtidig at det kan være starten på, at andre skal se mig som endnu mere underlig end de hidtil har gjort.. Er jeg bare mærkelig at have det sådan?

Det er jo egentlig en stor og skræmmende ting, at man nok får at vide at man lider af et eller andet.. Indtil videre har det bare været sådan som jeg er og jeg har for det meste troet at jeg bare var født mærkelig (Er jeg jo også, men har altid bare troet at sådan skulle jeg bare være, selvom det til tider kan være ret uudholdeligt!)

Bliver diagnosen OCD? ADD eller bare bare TOTAL TOSSE! he he

Er egentlig ret ligeglad, bare jeg får nogle værktøjer til at bekæmpe det værste.. Vil såååå gerne prøve at have et liv som ikke er præget af hvad jeg "tåler og hvad jeg ikke tåler"! Men som i stedet er præget af hvad jeg gerne vil og har lyst til!

Hvis nogen når at læse med her inden imorgen formiddag kl. 10.30, så smid hjertens gerne en lille fortælling om jeres følelser inden det første møde med virkeligheden (psykiateren mm.)

Hilsen mig

[Sofie]

Husk på, at psykiatere er professionelle, så han stempler dig ikke som en tosse
Mit første møde med en psykiater gik helt forrygende, og de fordomme jeg havde inden mødet, var helt gjort til skamme.
Tror det er en god idé med at skrive det ned, for det kan være meget svært at huske, når man sidder i hans stol...
Og glæd dig til at få en diagnose - Det er så surt at blive "stemplet", men det er også yderst befriende, at der faktisk er en grund til, at man er lidt sær
Held og lykke med det

[Mom2-4]

Ja så har jeg været afsted første gang
Var der i en time, men kunne sagtens ha brugt 10.. He he

Synes egentlig ikke vi fik snakket så meget som jeg havde troet.. Men det føler man nok bare, fordi man så længe har gået og brændt inde med alle følelserne og tankerne om det hele..

Jeg fik fortalt om mit liv (Bare facts om familien, skolegang mm.. Ikke det helt store om de ting jeg har det svært ved og de ting jeg dagligt kæmper med).

Dog var vi meget inde på angsterne jeg har og har i første omgang fået at vide at jeg lider af fobiangst og socialangst Ting jeg nok godt vidste i forvejen.

Vi var ikke rigtig inde omkring tvangstankerne og tvangshandlingerne, men det regner jeg med vi kommer på mandag, hvor jeg skal afsted igen. Jeg fik nemlig med det samme to tider, efter at egen læge havde sendt henvisningen.

Han læste slet ikke i alt det jeg havde skrevet ned, men jeg valgte så at lade det ligge på bordet og fortalte ham hvad det var. Så håber jeg at han har læst det til næste gang. Jeg havde nemlig helt utroligt svært ved at sidde og huske og fortælle om bestemte episoder hvor jeg havde tvangshandlinger og tvangstanker.. Han spurgte, men måtte sige at jeg ikke kunne fortælle det, nu hvor han bare spurgte "ud af den blå luft"!

Lige nu er jeg helt færdig oven i knolden og sidder og gennemtænker hvad der mon skal ske næste gang! Aner ikke om næste gang er gangen hvor vi ligesom når til den endelige konklussion eller hvad der skal ske.... og det irriterer mig altså Jeg har det bedst hvis jeg har styr på ALT!

Mest af alt er jeg spændt på at se hvad der skal gøres ved det...

Fortæl igen endelig hvis i har noget spændende at fortælle..

Hvor mange gange var i afsted, inden i ligesom var "afsluttede for diagnoser"?