Min søns adfærd/tvangshandlinger ? Gode råd søges

[løven]

Hejsa

Jeg har ingen erfaring med OCD, men jeg har alligevel haft det inde på kroppen i 3-4 år. Tror jeg.

BAGGRUND:
Min søn er 13 år og starter i 7. klasse efter sommerferien. Han er et godt stykke inde i puberteten og en stor klippert på ca. 188 cm (sikkert 190 cm inden jeg er færdig med indlægget :) ) . Han er enebarn og måske derfor ikke specielt socialt anlagt. Han har en rigtig god kammerat som han er sammen med det meste af tiden. Kammeraten er lige taget hjem, efter at have været sammen med os i det meste af sommeren. De er enten hos os eller kammeratens forældre, dog mest hos os.
Han er en rolig og venlig dreng med sunde interesser. Karate 2 x om ugen siden han var 8-9 år og sportsdykning hele sidste år.
Han har et fint forhold til sine klassekammerater, men han ønsker som regel ikke at være sammen med dem efter skoletid, desværre. Han har intet imod sine klassekammerater og samtaler meget med dem over MSN.

SYMTOMER:
Da han var 9-10 år opdagede jeg at han sad og lavede nogle robotagtige bevægelser med sine arme.
Vi talte en del om det derefter, og han sagde at hvis han f.eks. lavede et antal bevægelser med den ene arm, skulle han også gøre det med den anden. Det blev til en del samtaler, og han stoppede det ret hurtigt af sig selv.
Jeg tror at han ret hurtigt derefter begyndte at vaske hænder i stedet, der gik bare et stykke tid inden vi opdagede det.
Han bruger/brugte enormt meget tid på badeværelset og han begyndte at gå og stritte med sin hænder ud fra kroppen. jeg lagde mærke til at han ofte undgik at bruge sine hænder. Fek.s. tænde lys med albuerne, flytte på ting med armene istedet for hænderne, klø sig med med armene osv.
Jeg tror at han føler en eller anden form for væmmelse ved at røre ved noget med sine hænder. Han siger at han ikke ved hvorfor han gør det (måske vil han bare ikke tale om det endnu).
Vi er igang med at forsøge at løse problemet og han erkender selv at han har et. Der er kun sæbe på badeværelset om morgenen og døren til toilettet står åben, hvilket var hans eget forslag. Det ville gøre at han ikke så let kunne snige sig til at vaske hænderne.
Han vil gøre meget for andre ikke får noget at vide om det, hvilket også gælder vores læge og evt. psykolog.
Vi (min kone og jeg) syntes det er ret hårdt at arbejde med alene, og vi har besluttet at tale med vores læge om det i næste uge.
Det var min søn selv der fortalte os at det måske var OCD. Han vidste noget om det gennem sin kammerat, der selv havde haft forskellige tvangshandlinger og havde gået til psykolog da han var mindre.
Jeg kan ikke helt slippe tanken om at han måske er blevet "smittet" af sin meget gode kammerat?

Hvis I ligger inde med nogel gode råd, vil jeg være meget taknemmelig.

[ida]

jeg ved ikke om jeg må smide et link til min hjemmeside her? men nu gør jeg det og ellers sletter jeg det bare hvis det er!

nåe men med hensyn til din søn, synes jeg måske du skal give ham min hjemmeside adresse og lade ham læse den (hvis han vik) for mit største problem er også at jeg vasker hændere) men lad ham se siden, så han først og fremmest ved han ikke er alene, måske han kan kende mine tvangshandlinger fra ham selv? og måske derefter vil åbne sig 100% overfor jer?
ved at det er svært første gang sådan rigtig at åbne for sig selv, man føler sig sårbar og ulykkelig.

men det lyder til du er meget forstående og tålmodighed, og det synes jeg er en god ting.

kærlig hilsen ida

www.tvangstanken.dk

[ida]

p.s ved han at i vil søge læge? og vil han gerne selv?
men synes det er en rigtig god ide.

[Lisbeth]

Hej Sailor...

Det er et langt brev, du har fået skrevet, hvilket gør, at man kan sætte sig ind i Jeres situation.

Jeg er en ung pige på 22 år, redaktør af dette forum og har været OCD-ramt fra jeg var 11 år. Det er en meget hård, svær og krævende lidelse.

Det er mit indtryk, at din søn er klar over, at det, han gør, ikke er "normalt". Det var jo hans eget foreslag, at det kunne være OCD. Det tror jeg også, det er. Hans undvigemanøvre for ikke at komme til at røre ved sig selv eller andet med hænderne tyder på en angst for bakterier, snavs eller noget helt tredje. Det er svært at vide, hvad det er, da det er forskelligt fra person til person.

Det med, at han ikke er særlig meget sammen med sine kammerater, kan også skyldes, at han har OCD. Hvis han er bange for f.eks. bakterier, kan det være meget uoverskueligt at være sammen med andre, da man hele tiden skal sørge for, at man ikke kommer til at røre ved dem. Det er anstrengende. Det medfører ofte isolation, da det er lettere at holde ud. Jeg kender det fra mig selv.

Jeg synes, det er rigtigt af din kone og du, at I har besluttet, at I vil søge læge. Jeg tror, jeres søn har behov for behandling. I hverken kan eller skal stå med det alene. Jeres søn vil nok have svært ved at åbne sig for behandleren i starten. Det kræver en stor tillid at skulle fortælle om sine tvangstanker og handlinger til andre, da man føler det så pinagtigt, fordi man godt er klar over, at der dybest set ikke er nogen mening med det, man gør.

Har I set nogle udsendelser om OCD? Det kunne måske gøre det lidt lettere for jer at forstå, hvad OCD er for en størrelse.

Held & lykke med kampen. :wink:

[løven]

Hej Lisbeth og Ida

Tak for jeres indlæg og gode råd.

Ida: Tak for linket. Jeg har været inde og læse din historie. Min søn vil sikkert få meget ud af at læse den, men jeg har alligevel valgt ikke at sige noget til ham. Jeg kan læse at du har været/stadig er? ret hårdt ramt, og jeg tror at historien måske kan virke for overvældende på ham.
Jeg tror ikke at min søn er så hårdt remt som du har været. Min frygt er, at han måske vil "tænke" sig mere OCD-ramt end han i virkeligheden er, og dermed udvikle flere tvangshandlinger.
Jeg ved ikke om det hænger sådan sammen, men tvivlen gør at jeg ikke tør tage risikoen.
Jeg fortæller ham selvfølgelig at han ikke er alene om at have det sådan og at der er en forening, hvor man kan få gode råd :) .

Lisbeth/Ida: Mht. lægen, har vi aftalt at han selv skal have lov at forsøge at stoppe det (som han gjorde med bevægelserne), inden vi tager til lægen.
Han har deadline på næste onsdag, når skolen starter(indbyrdes aftalt for ca. en måned siden).
Vi tror ikke at han selv kan stoppe det denne gang, så derfor har vi allerede kontaktet lægen.
Min kone var der i et andet ærinde i går, og hun viste mit indlæg til lægen. Lægens umiddelbare vurdering var at han skulle i behandling, så der er bestilt tid i næste uge uden at min søn ved det. Det vil sikkert ødelægge det sidste af ferien, hvis han får det at vide nu.
Lægen ville bruge tiden til at overveje hvad der skulle gøres. Der var vist nok et par behandlere i Ålborg eller Nr. sundby, men også ventetid. Har I erfaringer med ventetider i Nordjylland?

Mht. film har vi set noget af udsendelsen på TV2 for et stykke tid siden, ellers ikke. Er der mulighed for at låne/købe de film du omtaler, Lisbeth?

Jeg blev henvist til denne side fra Netdoktor.dk, og det er dejligt at læse at "junior" ikke er ved at blive skør, og at der er mange i samme situation som ham. Det giver lidt "ro på".

[løven]

Hej Sailor
Jeg har lidt af ocd i over 30 år og er nu helt fri. Jeg får lyst til at fortælle dig at en af grundene til min ocd varede så lang tid var fordi jeg ikke vidst hvad ocd var og fordi folk gik over mine grænser og det ville de også have gjort hvis de bag min ryg var gået til lægen, eller hvis jeg blev presset til noget som jeg egentlig ikke ville. Ocd er og kan være meget følsomt at røre ved. Jeg tror ikke du skal være bange for at fortælle hvordan andre har eller har haft det med ocd, det kan være det som fortæller din søn at han ikke er alene og at han ikke er sindsyg, som man godt kan tro når man har ocd. Jo mere han ved om ocd jo større chance er der for at han kan finde en vej ud.
Held og lykke med det.
VH LS

[Lisbeth]

Hej Sailor.

Du kan låne udsendelserne om OCD gennem OCD-Foreningen, hvis du er medlem. Jeg ved ikke, hvordan reglerne er for ikke medlemmer. Vi må ikke sælge dem på grund af copyright.

Hvis du sender mig en mail, vil jeg undersøge, om du kan få lov til at låne dem uden at være medlem, så kan jeg også give dig oplysninger om behandlere i Jeres område.

lisbeth@ocd-foreningen.dk

[løven]

Hej sailor :-D

Jeg har haft OCD siden jeg var 4/5 år.

Jeg stoppede bevidst mine tvangshandlinger i 17-års-alderen og da jeg gjorde det begyndte jeg istedet for at få seriøse angst-anfald.

Jeg havde også social-angst, som gør at man ikke bryder sig om at være sammen med andre.

Nå, men det jeg vil sige er bare, at de handlinger man laver holder angsten på afstand. Og slipper man handlingerne kan det føles som at få hevet tæppet væk under sig. Det gjorde det for mig.

Så jeg synes nu nok. at det ville være bedste hvis han fik støtte af læge/psykolog inden han stopper handlingerne.

Der er også faren for, at han istedet for at gøre noget "synligt" som i kan lægge mærke til, at han så bare begynder noget i tankerne istedet (tvangstanker istedet for handlinger)

Jeg ved nu, at OCD ikke bare er noget man lægger fra sig, som jeg troede dengang.

Selvfølgelig kan din vens kammerat ikke have smittet din søn med OCD.....Mange har tvangstanker og handlinger ---- for nogen tager det bare overhånd og så er det OCD.

En psykiater er vel den bedste til at afgøre det, og du kan sige til din søn at psykiateren ser mange tilfælde, der er værre end ham, så han skal ikke være nervøs.

Held og lykke med det.

JEg håber i snart får gjort noget, så det ikke skal gå ud over hans sociale liv, uddannelse osv, som det desværre gjorde for mig.

[løven]

Hej igen.

VLS: Tak for di bidrag og dine uddybninger vedr. pres og "gå bag om ryggen". Vi kan ikke undgå det helt, men nu er vi bedre forberedt på hvad risikoen kan være, hvis han ikke er en stor del af forløbet.

malene: Også stor tak til dig.

Han skal til lægen om en ca. uges tid, og jeg håber derfor at han ret hurtigt kan få den rigtige hjælp.
Det virker lidt som en "Gordisk knude"...desværre. Hvis han selv stopper sine handlinger, begynder han istedet at udvikle tanker.......yak det her er sq ikke nemt at forstå, men gør mit bedste, helt sikkert :? .

Det der med "smitten" fra kammeraten, skal forståes på denne måde: der har været talt meget om kammeratens problemer, og sådan nogle knægte er rigtig rigtig gode til at hidse hinanden op på alle andre områder. Jeg tænkte at det måske også var tilfældet med disse handlinger, men som sagt bare en tanke :?:

[løven]

Hej Sailor
Man kan ikke udlukke at kammeratens problemer kan påvirke din søn. Hvis man er psykisk svag er det korrekt at man lettere tager andres problemer til sig, især hvis man har angst så kan det være sådan at man leder efter og afprøver om man nu også fejler noget "farligt". Jeg forstår så udmærket hvad du mener. Det er fint at din søn har en person at afspejle sig i, men han er så også nødt til at have en som kan hive ham ud af det hvis det er dårlig afspejling. Kammeraten kan hjælpe din søn til at se at han ikke er alene med sit problem. Hvis han også er i stand til at løse konflikten vil din søn lære af det.
VH LS :wink:

[Faber]

Hej

Jeg er en dreng på 13 som selv har haft OCD. Vil starte med at sige at jeg skriver fordi at jeg selv har haft de handlinger ( bortset fra at vaske hænder). Jeg havde en følelse på min ene arm hvor jeg så blev nød til at bevæge den på mærkelige måder for at få det til at holde op, men når jeg så havde gjort det skulle jeg gøre det samme med den anden arm. Jeg skulle ligesom have "ligevægt" på begge arme. Jeg led også af meget af Kvalme ( som var det værste ved hele OCDen ). Men sådan jeg fik det med mine arme væk var, at jeg ved sykolog ( med mine forældre ) ligesom trapede ned. Så når jeg havde følelsen på min ene arm skulle jeg vente 5 sek før jeg gjorde det, og sådan blev vi ved med størere pauser indtil jeg slet ikke skulle gøre det mer.

Men som sagt har jeg også haft mange andre ( meget værere former for OCD ) så bare spørg på mail eller andet hvis i vil spørge om noget.
P.S. Vil anbefale sykologer i tilfælde af Ocd...Især i Viborg.

Med Venlig Hilsen Christian