Er lidt i tvivl

[Boo]

Kære alle herinde,


Jeg er ny her, men håber at kunne bruge dette forum til noget - har længe tænkt, at mine problemer vel ikke var SÅ slemme, men det synes jeg nok egentlig at de er... Jeg er interesseret i, om andre oplever noget lignende det jeg oplever - for det er ikke klassisk, men ligger dog inden for kontrol, symmetri spektret. Men altså, mit primære problem drejer sig om mad - og mest spild af samme, levning osv. Det handler ikke om selve spildet, af ressourcer o.lign., men jeg får det MEGET ubehageligt hvis jeg skal smide mad ud, eller andre gør det eller jeg ser halvspist mad flyde på gaden. Fysisk væmmelse. Jeg har det også svært med at spise det samme to dage i træk, det giver også "rod" i hovedet. Ja, det er ikke det hele, men vil vente og se om nogen reagerer på dette - jeg er klar over, at det er helt skørt, for der sker jo intet ved det, men jeg får det bare så slemt alligevel. Det er rigtig meget noget møg, og vil vildt gerne af med det

Tak for Jeres tid, glæder mig til at høre fra Jer...

[Nolu]

Man kan sige om ocd at intet er unormalt, forstået på den måde den kan give sig til udtryk på alle tænkelige måder. Hvis det er væmmelse/angst du føler og ikke fordi det er en bestemt slags mad du ikke kan lide, vil jeg mene du har et problem som kan gå under ocd.

[Boo]

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at jeg i en eller anden grad lider af OCD, men har sådan et behov for at høre fra nogen, som har de samme symptomer, som dem jeg har. Ved godt, at uanset hvordan det kommer til udtryk, så er grundlaget mere eller mindre det samme, men alligevel kunne det være rart med den "fuldstændige" genkendelse. Hvis I forstår. Mange lider under frygten for at komme til at skade andre, og har forskellige ritualer for at forhindre dette - men er aldrig stødt på nogen med samme tvangstanke som den jeg har. Det er ikke fordi jeg tror der sker noget alemt, hvis mad smides ud - jeg oplever bare et kæmpe ubehag ved det, og må bruge mange kræfter på at fortrænge de billeder af det, som popper op i mit hovede.

En anden ting er, hvilke succeser har I med behandling? Min kæreste mener ikke at nogen eller noget kan hjælpe mig, fordi det kun er mig selv som kan det - med andre ord, at det er vilje der skal til, og hårdt arbejde. Hvad er Jeres mening om det? Det skal siges at jeg selv er psykolog, og bl.a.arbejder med mennesker som lider af OCD - men det er altså ikke så nemt at hjælpe sig selv.

[Nolu]

Du har helt ret... det er hårdt arbejde men arbejdet går ud på at acceptere de tanker du får for de er fuldstændigt tilfældige og unden for din kontrol. Lad nu være med at lede efter nogen som "ligner" dig, jeg har selv haft samme trang, men hvad hjælper det dig til at komme ud af det. For det er jo det du vil, så er det jo ligemeget om 1000 andre har det på samme måde, ikk? Din kæreste har ikke ret!!! du kan hjælpes men du kan ikke gøre det selv, og du skal lære om tvangstanker køb evt bogen "tvangstanker".

[Nolu]

Blev lige lidt bekymret, du siger du hjælper folk med OCD... og du kender ikke indgangsvinklen til tvangstanker, ups!!! hjælper den behandling du giver dine patienter?

[Boo]

Tak for din bekymring - men jo, jeg kender skam alt (eller i hvert fald meget) til teorien bag tvangstanker, og hjælper mine klienter et langt stykke af vejen. Det er også derfor min kæreste mener, at jeg må kunne overføre dette til egne problematikker. Men det er ikke altid lige nemt. Blot fordi man ved hvad der hjælper, er det desværre ikke ensbetydende med at man kan bruge det på sig selv. Noget andet er, at jeg tror at min egen forståelse af, hvordan det er at have tvangstanker, faktisk kan være gavnlig for mine klienter - idet jeg jo indirekte kan sætte mig ind deres frustration, uden på nogen måde at inddrage dem i mine personlige tanker.