Træt af det.

[Miss-jamig]

Hej alle jer der læser det her. :)

Jeg er ny herinde, har siden jeg fik konstateret OCD fulgt med og læst lidt i forumet, hvilket har hjulpet mig meget, især med "ensomheden", kan til tider føle mig som det mest ynkelige menneske i hele verden og føle, at jeg er den eneste som har det sådan her. Så tænkte, at nu måtte jeg få taget mig sammen til at skrive herinde også.
Jeg har lidt af OCD (tvangstanker) siden jeg var 14 (er 20 nu), men først vidst hvad jeg fejlede ved et tilfælde, da jeg var 18. I de 4 år gik jeg og troede jeg blev mere og mere skør, ja hvis ikke sindssyg! Blev decideret bange for mig selv, for vidste jo godt, at de tanker der dukkede op i mit hovede var mærkelige og det var ikke tanker, som jeg havde lyst til at tænke. Og som i nok også har prøvet, så jo mere jeg tænkte "det vil jeg ikke tænke" jo oftere dukkede de op. I og med, at jeg ikke anede hvad jeg fejlede, holdt jeg det hemmeligt og hvor var det dog hårdt. Men det lykkedes mig at holde min familie og venner fuldstændig uvidende og de havde ingen idé om, at jeg gik og havde det så dårligt. Kom frem med det en dag, da jeg brød helt sammen, i tiden forinden var jeg på sammenbrudets rand, kunne ikke holde til det mere. Jeg gik i min egen lille bobbel og var bange - rigtig bange. Vågnede op om natten og lå bare og rystede af angst.
Jeg kom i behandling hos en psykiater og det er gået meget fremad - heldigvis! og så det store MEN...

Jeg er så træt, kan ikke overskue noget som helst. Jeg sover minimum 10 timer om natten og oven i det skal jeg helst have en eftermiddagslur og så er jeg lige til at smide i seng igen kl. 22. Jeg har ikke overskue til noget som helst, andet end det mest nødvendige som for tiden er arbejde. Er rigtig dårlig til at få plads til andre ting i mit liv - ikke fordi jeg ikke vil, for jeg vil for alt i verden det samme som alle andre på 20 år, men jeg kan bare ikke. Når jeg bliver for træt, bliver jeg dårligt og får en enorm hovedpine. Så føler jeg er "nødt" til at få sovet det min krop siger den skal. Men det irriterer mig så meget, for hvilket liv er det at have som 20 årig!!!! Føler mig som en på 84 :(
Kender i andre til det med den enorme træthed? Og er der nogle som har nogle gode idéer til hvad man evt. kan gøre ved det?

På forhånd tak.

[Sofie]

Hej med dig.

Velkommen til forummet

Jeg tror, at det er ret normalt for folk med OCD at være træt. Vores hjerner er jo konstant på overarbejde, når vi oven i normale tanker har vores OCD.
Jeg sover også helst 10 timer hver nat, og ofte sover jeg også middagslur, hvis jeg kan få tid til det. Det har jeg behov for, og lige som dig kan jeg få hovedpine, hvis ikke jeg får min søvn, fordi min hjerne jo arbejder på højtryk i de timer, jeg er vågen.
Du har ret i, at det ikke er ret fedt at skulle sove så meget, når man er på vores alder (jeg er selv 25), men jeg tror, at du bliver nødt til at acceptere det, desværre.
Du kan selvfølgelig drikke noget kaffe for at holde dig vågen om aftenen, men hvis din krop har brug for søvn, så skal den have det, ellers bryder du sammen før eller senere.
Jeg har det ofte i perioder, hvor jeg sover meget. I de perioder mediterer jeg meget. For at få alle tanker ud af hovedet et kort øjeblik, så jeg har energi til resten af dagen. Det er nemlig hurtigere at meditere, end det er at sove til middag, og for mig giver det samme, hvis ikke bedre energi

Håber du kan bruge det til noget

Tanker fra Sofie.

[Miss-jamig]

Tak for dit svar :)
Jeg tror du har helt ret. Har nemlig prøvet det med at prøve at undgå at sove, men det får jeg det kun værre af -både fysisk og psykisk.
Men så er det jo at tankerne begynder at køre derud af, bliver jeg nogensinde "normal"? Kan jeg klare den uddannelse som jeg skal starte på til september og kan jeg klare at flytte hjemmefra, som jeg også snart skal. :S Og når man er aller mest træt, så falder ens tanker helt til jorden og jeg føler bare, at jeg lige så godt kan give op! Men det er jeg for stædig til, vil kunne klare livet. Det andet nytter ikke noget alligevel.

[Sofie]

Det hele bliver netop værre, når man ikke får søvn.
Din psykiater burde kunne hjælpe dig i forbindelse med de tanker, du gør dig omkring det at flytte hjemmefra og kunne klare et studie.
Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 18 år. Jeg tog en Hf over tre år, og nu læser jeg engelsk på universitetet.
Det er da hårdt at studere med OCD oveni, men det kan lade sig gøre, man skal "bare" være god til at disponere sin egen tid/fritid, og så skal man nok være indstillet på, at man ikke har overskud til alle de sociale arrangementer, der jo er på et studie.

Jeg håber det bedste for dig

Flere tanker herfra.

[Miss-jamig]

Jeg skal kunne klare det, sådan er det bare og tror da bestemt også, at det kan lade sig gøre, for vil så gerne have en uddannelse. Ens liv kan jo ikke gå i stå fordi man lider af OCD. Men jeg kan da bestemt til tider bliver utrolig sur over, at det lige var mig der skulle have at kæmpe mig oven i en uddannelse. Jeg kom igennem gymnasiet og fik først konstateret OCD og kom i behandling i midten af 3.g, så det andet burde også kunne lade sig gøre.

Men tak for det, håber bestemt også det bedste for dig