Hvad skal vi stille op med vores søn?

[jensen]

For ca. 5 år siden bemærkede vi, at vores søn, der den gang var 5 år, havde nogle bemærkelsesværdige ritualer og havde en bestandig frygt for, at dø.
Det virkede som om, at det med frygten for, at dø gjorde, at han havde disse ritualer. Det var bla. at han altid holdt den ene hånd fri fra at røre ved noget andet end mad. For han frygtede, at havde noget på hænderne som var giftigt. Hvis maden faldt af gaflen og røg på bordet turde han ikke komme det i munden, for der kunne jo være noget på bordet som var giftigt. Derudover havde/har han altid ondt i maven og han siger det konstant. I første omgang prøvede vi selv, at snakke med ham om det og prøvede at imødegå problemerne, men for 2 år siden blev det for meget.
Dette er den meget korte version, men med det i hånden gik vi til vores egen læge og vi måtte kæmpe for, at få henvisning til børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Der gik de i første omgang efter om der kunne være noget med maven, men det kunne de ikke finde. Så blev han sendt videre til en psykolog og gik til 6 samtaler over nogle måneder. Det var ligesom om, at det gjorde en forskel og samtalerne stoppede. Men desværre gik der noget tid og stille og roligt dukkede problemerne op igen. Vi gik igen til egen læge og fik af et par gange talt med ham om hvad vi kunne gøre selv. Så var det ligesom om, at det igen aftog og vi synes, at det gik ok for en periode.
Nu er vi i den situation, at nu er det kommet igen og er meget værre end det har været tidligere. Han har konstant ondt i maven og er hele tiden bange for sine omgivelser og at han skal blive forgiftet. Lad mig komme med et par eksempler; Han vælter skyllemidlet som står ved siden af vaskemaskinen og bliver helt ked af det og frygter, at han har fået noget på sig. En anden episode; han står ud af vores bil om morgen hvor der er dug/tåge i luften og han føler han har fået noget vådt i munden som gør ham bekymret. (Han spytter meget, for han synes hele tiden, at han får noget i munden).
Nu vil vi gerne et sted hen hvor han kan få stillet den rigtige diagnose og få en behandling som hjælper ham på længere sigt. Men hvad skal vi gøre og hvor skal vi henvende os?
Vi ved jo ikke om han har OCD, men synes bare, at vores historie minder om, alt hvad man kan læse om OCD. (Og dette er kun den meget korte version, for han har mange flere angstfølelser)
Nogen som kan give os et godt råd?

[Dilbert]

Hej

Umiddelbart kunne det godt lyde som OCD.

Kan I ikke prøve at få en henvisning til en psykiater (via egen læge)?
Det er en sådan, der skal stille diagnosen. En læge kan i denne sammenhæng kun mene at det sandsynligvis er OCD.

Jeg ved ikke om børn må få medicin SSRI/SNRI-medicin men det ved psykiateren også, men ellers vil jeg nævne at perikon hjælper mig noget.
(Jeg tager 8 stk modigen om dagen - et barn skal dog nok ikke have en så høj dosis).

[Sofie]

Kære jer.

Det gør mig ondt at høre om jeres situation. Jeg kan desværre ikke give et konkret råd i forhold til behandling og diagnostisering, men det lyder som OCD. For at jeres søn kan få en eventuel diagnose, skal I kontakte en psykolog med speciale indenfor børn, OCD og kognitiv adfærdsterapi. Denne terapiform giver de bedste resultater ved behandling. I kan også få en henvisning til en psykiater gennem lægen. Det er jeres valg, men min helt personlige mening er, at børn ikke skal have medicin. Og slet ikke, når han er bange for giftige ting. Mange med denne form for OCD har meget svært ved at spise piller, da det netop en en form for "gift". Desuden er det min egen erfaring, at den kognitive adfærdsterapi hjælper bedre end medicin, men snak med jeres læge om det. Igen er det jo op til den enkelte person/forældrene.
I kan eventuelt kontakte Dorthe Døssing på tlf. 32849601. Hun er kontaktperson for OCD-ramte børnefamilier på Sjælland, og hun kan med garanti hjælpe og råde jer.

Hvis jeres søn får diagnosen OCD, skal han i behandling. Jeg ved ikke, hvordan det er for børn, men det kan Dorthe nok også svare på. Ved voksne kan man søge støtte gennem kommunen.

Hvad angår jeres søns ondt i maven, så kan jeg naturligvis ikke svare på, hvad det er. Jeg kan kun tale ud fra mine egne erfaringer, og de er, at med OCD kommer stress. Med stress bliver kroppens forsvarsmekanisme sat i højeste alarm beredskab. Det kan vise sig som fx. ondt i maven.
Det kan også være noget angst, som også tit kommer i forbindelse med OCD - som i jeres søns tilfælde, angsten for noget giftigt.

Det kan selvfølgelig også være noget helt andet, det er blot et personligt skud i tågen.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Tanker fra Sofie.

[Mulle]

Er ked af at hører hvor skidt det er med Jeres søn. Jeg har selv en søn der nu er 13år, og som har lidt af OCD siden han var 9år. Vi har klaret os igennem, fordi vi har en fantastisk læge, der har trykket på de rigtig knapper. Han sørgede for psykologhjælp fra dag 1, og senere henvisning til en psykiater der anbefalede medicin. Det er det bedste der er sket for vores søn. Han har lige forsøgt udtrapning af medicin, men faldt hurtig tilbage i den gamle rille med ritualer osv., og derfor er han nu på medicin igen. Det gør at han har fået sin livsglæde tilbage, og fungere på lige fod med sine kammerater. Kan KLART anbefale medicin selvom det er et barn! Var selv modstander i starten, men det har jeg måtte tage i mig igen.
Held og lykke til Jer

Mvh
Mulle