nogle idéer? Om en give slip dag..

[arccos]

Hej,

Jeg er pårørende til en voksen kvinde ramt af OCD. Hun overvejer at lave en såkaldt give slip dag (hvor hun gør alt hun ifølge OCD'en ikke må). Hun er træt og ked af at hun har disse tvangstanker / handlinger og ikke kan få hjælp på grund af for lang ventetid, så derfor vil hun gerne se om der er noget hun kan gøre selv, men hun mener at det bliver angstfremkaldende. Jeg tænker om det måske kan være hårdt for både hende og mig. Nogle forslag og idéer?? og nogle der evt. har prøvet det???

Hilsen

Lars

[Dilbert]

Jeg tror det vil være en god idé at nævne hvad hendes OCD går ud på - og hvilke OCD-ting hun vil prøve trodse.

Får hun i øvrigt medicinsk behandling?

[arccos]

Jeg tror det vil være en god idé at nævne hvad hendes OCD går ud på - og hvilke OCD-ting hun vil prøve trodse.

Får hun i øvrigt medicinsk behandling?

Tak for dit svar.
Hun har mest tvangstanker, som går ud på at hun aldrig må tænke positivt, ønske eller håbe.
Hendes tvangshandlinger går ud på at hun ikke må høre sin yndlings musik, skal gå bestemte ruter når hun skal steder hen (udenfor), der er ting hun ikke må se på, f.eks bestemte huse og dyr (hovedsageligt hendes yndlings)
Ydermere har hun en spiseforstyrrelse muligvis som følge af disse tvangstanker/handlinger.

Hun får Citalopram 40 mg.

Hun ved at hun ikke tør trodse sine tvangstanker, men hun vil gerne prøve at trodse sine tvangshandlinger.

[Dilbert]

Nu kæmper jeg jo med helt andre tanker (om at skade andre og især min familie).

Men umiddelbart er der god fornuft i at prøve at bekæmpe sin angst - og trodse den for ikke at hænge fast. (F.eks. bør jeg ikke undgå køkkenknive selvom jeg føler at de er ubehagelige at stå med.)

Så jeg synes umiddelbart at det er en fin idé at hun trodser tankerne og det vil måske hjælpe hende med at indse, at der ikke er noget at være bange for...
(Nu ved jeg ikke hvilke konsekvenser hun mener, at der kan være hvis hun ikke følger sin OCD). Risikoen er selvfølgelig at hun får så meget angst at hun ikke vil kunne fortsætte - og hun skal jo helst føle at dagen ender ud med en sejr. Måden dette kan lykkedes på er at du måske blot at sætte det som succes-kriterium at hun prøver... (og roser hende for det...)

Hvis hun ikke mener at medicinen fungere kan hun evt prøve noget andet.
(eventuelt Sertralin (zoloft) )

[arccos]

Mange tak for dine svar. Det var en god hjælp. :o)

[rikkejakobsen]

Puha:) Det er noget af en opgave at stille sig selv. Jeg har selv overvejet det, og også besluttet mig for det flere gang, men der går ikke mange minutter før jeg er tilbage i det samme mønster igen. Jeg synes, det er svært at klare alene, og jeg tror heller ikke, man skal byde sig selv, at gøre det alene. Men samtidig er det svært at leve med, når man skal vente på behandling. Jeg venter selv på behandling, og tanken om bare at skulle leve med det indtil er ulidelig, når jeg synes, at det hele bliver værre og værre som tiden går. Desværre tror jeg, det vil være meget angstfremkaldende, og jeg tror, man vil få bedre udbytte af det, hvis det foregik i terapi med en professionel ved sin side.
Men den er svær, når der er lang ventetid, og jeg ønsker også, at kunne gøre noget selv indtil behandlingen endelig kunne gå i gang.