Det kan lykkedes

[knopsvanen]

Jeg vil bare her i foråret, efter 2 solskins dage skrive, at jeg efter år med OCD er kommet til et stadie, hvor jeg kan leve et normalt liv igen.
Jeg har stadig nogle ting at arbjde med, men min hverdag er ikke styret af min OCD

Dette er jeg jo ikke kommet sovene til, det har været en hård og dyr kamp.

Jeg havde mange tvangshandlinger og tanker og en skrækkelig angst, når jeg forsøgte at ignorere tankerne og undlade handlingerne.

Jeg har selv betalt for min behandling hos en kognetiv psykolog, som jeg har været meget glad for.
Jeg var så heldig, at jeg havde mulighed for at låne penge til min behandling af mine forældre (ikke at de er millionærer), dette gjorde, at jeg ikke har skulle sætte mig i gæld til banken, som jeg har talt med andre der har måtte.

Jeg skriver dette indlæg, for at fortælle alle jer, der syntes det er håbløst, at det kan lade sig gøre at arbejde med sin OCD, så man kan leve et stort set normalt liv, har enda mødt nogen der stort set er symptomfrie.

Jeg er ikke naiv og ved at nogle af jer, har en meget svær OCD, ubehandlet i mange år, nogen af jer siden i var børn og jeg siger ikke at det er nemt.
Men jeg tror på, at med den rette behandling og en hulens masse hårdt arbejde og angst, kan man komme meget langt.

Jeg skal personligt stadig være på vagt overfor signalerne som, at jeg fokuserer lidt for meget på, om dørene er låst eller vandet løber.
Men det er i perioder, hvor jeg er stresset.

Min livskvalitet er vendt tilbage og nu glæder jeg mig, til mit selvværd gør det sammen og troen på mine egne tanker bliver stærkere

[Sofie]

Hej med dig.

Stort tillykke med sejren

Jeg er glad for, at det er lykkes dig at nå dertil, og det er jo altid rart at høre en solstråle historie - dem er der desværre ikke så mange af herinde, men hvor er det lækkert at høre

Håber din fremtid bliver ved med at se sådan ud

Tanker fra Sofie.

[Lisbeth]

Et STORT tillykke skal også lyde herfra.
Det er rart, at de positive historier også bliver fortalt her i forummet. Der er mange, som har gavn af at høre dem.

[knopsvanen]

Det er netop min tanke, tror det kan være godt at høre, at det kan hjælpe at få den rigtige hjælp og med hjælp at kæmpe imod angsten, tvangstankerne og handlingerne

Men jeg gik selv i lang tid og troede, jeg selv kunne overvinde det, med det resultat, at det bare blev værre og værre

Jeg tror, at for at komme ud af det, er man nød til at åbne op for den hjælp man kan få.....

Jeg kombinerede min psykologhjælp med foreningsmøder, hvor jeg lærte, at jeg ikke var den eneste med disse mærkelige ideer og handlinger.. jeg var ikke skør og der var/er en vej ud.

Tak for jere søde hilsener iøvrigt

[Hanne 4]

Har du nogle gode ideer til hva man selv kan gøre for at få sin Ocd til at gå over mht. tvangstanker.?

[knopsvanen]

Har du nogle gode ideer til hva man selv kan gøre for at få sin Ocd til at gå over mht. tvangstanker.?

som jeg vist har skrevet i indlæget mener jeg ikke man selv alene kan klare sig ud af en middel eller svær OCD.

Der er værktøjer, som psykologen hjælper dig med at lære at bruge.

Jeg ved ikke hvor svær din OCD er, men jeg vil da anbefale at du starter med at komme til møder i OCD foreningen, få evt en god ven eller veninde til at gå med dig i starten.

Og jeg ved slet ikke hvor jeg skulle starte, det er flere ting der brugt på den rigtige måde hjælper.

For at deltage i møderne skal du være medlem af OCD foreningen.

Skriv igen, hvis jeg kan hjælpe dig med at finde ud af noget om fx en lokalgruppe hvor du holder til

Held og lykke med arbejdet

Knus Knopsvanen

[knopsvanen]

Kan se jeg kun tænkte på at skrive det sorry....
Jeg gik selv i flere år, læste alt hvad jeg kunne finde om emnet og troede jeg kunne komme ud af det selv, med det resultat at jeg blev mere og mere syg.

Jeg kan kun anbefale at søge en psykolog (kognetiv vel at mærke), det har været alle pengene værd, selv om psykologbehandling desværre er alt for dyrt (i mine øjne)

Jeg har måtte gøre det op således: Den frihed behanlingen har givet mig, psykisk, kan ikke gøres op i penge.

[Chrisp]

Hvor er det bare skønt at høre at der er nogle solskinshistorier i det liv der er at leve med ocd. Det giver,ihvertfald mig,modet til at fortsætte med det terapi jeg får. Måske det også en dag lykkes for mig. Stort tillykke med sejren.

Jeg vil bare her i foråret, efter 2 solskins dage skrive, at jeg efter år med OCD er kommet til et stadie, hvor jeg kan leve et normalt liv igen.
Jeg har stadig nogle ting at arbjde med, men min hverdag er ikke styret af min OCD

Dette er jeg jo ikke kommet sovene til, det har været en hård og dyr kamp.

Jeg havde mange tvangshandlinger og tanker og en skrækkelig angst, når jeg forsøgte at ignorere tankerne og undlade handlingerne.

Jeg har selv betalt for min behandling hos en kognetiv psykolog, som jeg har været meget glad for.
Jeg var så heldig, at jeg havde mulighed for at låne penge til min behandling af mine forældre (ikke at de er millionærer), dette gjorde, at jeg ikke har skulle sætte mig i gæld til banken, som jeg har talt med andre der har måtte.

Jeg skriver dette indlæg, for at fortælle alle jer, der syntes det er håbløst, at det kan lade sig gøre at arbejde med sin OCD, så man kan leve et stort set normalt liv, har enda mødt nogen der stort set er symptomfrie.

Jeg er ikke naiv og ved at nogle af jer, har en meget svær OCD, ubehandlet i mange år, nogen af jer siden i var børn og jeg siger ikke at det er nemt.
Men jeg tror på, at med den rette behandling og en hulens masse hårdt arbejde og angst, kan man komme meget langt.

Jeg skal personligt stadig være på vagt overfor signalerne som, at jeg fokuserer lidt for meget på, om dørene er låst eller vandet løber.
Men det er i perioder, hvor jeg er stresset.

Min livskvalitet er vendt tilbage og nu glæder jeg mig, til mit selvværd gør det sammen og troen på mine egne tanker bliver stærkere