Hejsa...Har lige oprettet mig som bruger her.
Vil fortælle lidt om mig selv og mit liv med OCD.
Jeg er en pige på 27. Som ti-årig fik jeg konstateret tourette....har været i behandling for det og med årene er der blevet mindre tics så jeg nu kun plages af det i stressede perioder. OCD fik jeg konstateret for et par år siden. Startede i behandling hos en psykiater som skulle have stor viden inden for området, men brød mig ikke om ham, og medicinen han gav mig (pga. depressioner) virkede ikke. Fik heldigvis muligheden for en ny psykiater tæt på hvor jeg bor. Hun er rigtig sød og dygtig, har ikke den store viden om OCD men synes det går fremad.
Har altid været en meget følsom pige og der har aldrig skulle ret meget til før jeg blev ked af det. Med årene har der udviklet sig flere tvangstanker og handlinger. Er døren nu låst, hvad med strygebrættet og komfuret? Kommer der en bil forbi mig er jeg bange for jeg bliver skudt. Står jeg på en togstation er jeg bange for jeg kan finde på at hoppe ud foran toget. Jeg er rædselsslagen for hajer!!! Har aldrig mødt en, men hvad nu hvis de kan komme ind i svømmehallen på en eller anden måde...bader aldrig ved stranden for hvad nu hvis en haj forvilder sig herop???
Kan jo sagtens se det fuldstændig fjollede i disse tanker, men står jeg i situationen kan jeg bare ikke styre det.
Jeg tæller...ALT! og der skal være system i det....hjælper ikke kun at bide sig én gang i højre side af læben, så skal den anden side også have....og så omvendt, og så også lige 100 gange i den ene side og så den anden og omvendt.
Der er garanteret nogle som kan genkende det!!!
Ved selv hvor overrasket jeg kan blive når jeg læser om andre folk med tourette eller OCD..."jamen det er jo lige sådan jeg har det". Og det er da rat at vide at andre har de samme "syge" tanker.
Nu har jeg så, helt fornylig, fået mig en dejlig kæreste. Og igår tog vi samtalen. Han havde jo undret sig lidt over hvad det var for piller jeg tog. Synes han skulle vide hvorfor jeg sommetider gjorde nogle mærkelige ting, ikke kunne huske ord m.m.
Og hvor var han dog dejligt forstående. "Jamen søde det betyder jo intet, jeg er jo så glad for dig, uanset hvad". Ja det er jo lige det man gerne vil høre
og det lyder virkelig til du har fundet dig en kanon fyr der
Så nu starter et helt nyt kapitel på mit liv....Og jeg træder ind i det med oprejst pande og masser af optimisme.
Rigtig kæmpe knus til jer alle....Og held og lykke med ALT!
Knus Tina