Hej alle.

Jeg er en pige/kvinde på 28 år.

Jeg har som jer fået stillet diagnosen ocd, og jeg syntes sygdommen ødelægger så mange ting i ens liv. Mange gange er man på nippet til bare at banke sit hoved ind i væggen i håb om at det forsvinder.

Jeg tror min ocd startede som ca 17 årig, da jeg ligepludselig en aften fangede mig selv i at skulle tjekke 3 gange om komfuret var slukket inden jeg kunne gå i seng. Det forsvandt dog efter den aften men så begyndte noget nyt.

Da jeg fandt min datters far som var kriminal og havde mange uvenner, begyndte jeg at tjekke om hoved døren var låst og lukket op til flre gange i frygt for at nogle skulle komme og slå mig og min datter ihjel. Fra der begyndte det hele at skride frem med min ocd.

Nu 11 år senere er jeg i et forhold med en mand jeg elsker overalt på jorden, men vores forhold har desværre været udsat for en del kriser pga min ocd. Han kender ikke til hele min diagnose da jeg syntes det er flovt. Har kun fortalt ham om tvangstankerne men ikke handlingerne.

Når jeg ikke er sammen med ham er der de faste rutiner som skal gøres hver aften...
Askebærgret skal tømmes i toilettet så vi ikke får brand om natten, vinduerne bliver tjekket op til flere gange om de er lukkede og håndtaget til køkkendøren skal der trækkes ind i op til flre gange så jeg er sikker på der ikke kan komme nogle ind.
Køeskabet skal tjekkes om det står på en rigtig temperatur da jeg er bange for at vores mad skulle blive dårligt fordi jeg ikke mange penge har.
Alarmen på mobil telefonen skal oz tjekkes mange gange ,for tænk nu hvis uret ikke ringer og vi kommer for sent på arbejde og skole.

Føler mig som en sindsyg kælling, og er så flov over mig selv fordi jeg har de åndsvage ritualer. Men hvis jeg ikke gør de ting så er jeg overbevist om at vi dør eller at noget andet forfærdeligt sker.

Det vigtigste spørgsmål jeg har og som jeg håber at nogle kan nikke genkende til er:

Er der andre af jer der gør alt hvad i får af vide til noget negativt selvom det er positivt??? (når min kæreste før i tiden sagde noget , så fandt jeg hurtigt en måde det kunne forståes negativt og så var det negativt i mine øjne, det han havde sagt)

Tror i også at man bilder sig selv ind hvad man hører?? At det måske ikke er det man mener man hørte der er blevet sagt..?

Håber på at nogle har lyst til at skrive. Det er en møg sygdom at sidde med alene.

endnu en 28