Psykolog, behandlingsmetode og råd søges
Hej - Jeg drister mig hermed til at skrive mit første indlæg, fordi jeg har besluttet mig for at konsultere en psykolog og finde en behandlingsmetode, der kan hjælpe mig af med mine vaskeritualer, og i den forbindelse meget gerne modtager anbefalinger og råd.
For i korte træk (ret lange, blev de nu) at beskrive mit ocd-forløb, brød tvangshandlinger centreret omkring selvkontrol ud i puberteten, for så efter en tid at træde tilstrækkeligt i baggrunden, til at jeg i de følgende tyve år har kunnet lade dem indgå ubemærket i normale handlingsmønstre. Indenfor de sidste fem år, har tvangssymptomer omkring renlighed og tab af sansers brug så langsomt udviklet sig, og for to år siden fik jeg så min hidtil mest intensive ocd-periode, ovenpå på et stresset studieprojekt.
Forinden havde jeg søgt hjælp i forhold til studierelateret overanstrengelse og præstationsangst, og valgte i den forbindelse for første gang at bekende mine tvangssymptomer til Studenterrådgivningens gode psykolog, og efterfølgende til de nærmeste. I følge min egen efterrationalisering, var denne tilståelse en medvirkende årsag til forværringen, i og med at den fjernede den primære grund til at hæmme tvangshandlingerne – at holde dem skjult. Krisen var sikkert opstået alligevel, og jeg tror bestemt at det på længere sigt betaler sig, at være åben omkring sin ocd, men i min subjektive forestillingsverden ville jeg bare ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage, til før jeg blev officiel ocd-ramt og havde mine gammelkendte kontrollérbare og skjulte tvangshandlinger ...
Nedturen, der meget belejligt ventede med at indfinde sig, til opgaveafleveringen var vel overstået, og jeg havde den lange sommerferie til at dyrke tvangshandlingerne, kom hovedsageligt til udtryk ved håndvask, der varede halve timer og brusebade, der varede timevis. Det drejede sig mere om grundighed, end hyppighed, og næsten udelukkende om egen renlighed og ikke bakterieangst.
Efter den af lægen anbefalede henvendelse hos den psykiatriske skadestue, blev jeg ordineret lykkepiller, men disse nåede aldrig at virke, før jeg droppede dem, pga. seksuelle bivirkninger. Jeg var desuden dum nok til at trappe for hurtigt ud af dem, og havde efterfølgende en mærkelig uge, hvor det føltes som at være med i en fragmenteret stumfilm, hvor halvdelen af billederne manglede. I den følgende tid, har jeg haft problemer med fordøjelsen, og da det harmonerer dårligt med min ocd, er jeg uvillig til igen at medicineres. Jeg kan dog ikke helt udelukke, at dette skyldes andre årsager, og at sammenhængen i sig selv er en tvangstanke. Og de flimrende bivirkninger ville sikkert ikke have indfundet sig, hvis jeg ikke havde stoppet mere eller mindre fra den en dag til den anden, men havde fulgt lægens anvisninger.
Et halvt år efter, var jeg så heldig at få mulighed for at deltage i en af Rigshospitalets terapigrupper. Det var en lærerig og givende oplevelse, i forhold til at lære andre fornuftige og sympatiske ocd-ramte at kende, finde fællesskab og blive klogere på sygdommen, samt få kendskab til de dygtige og flinke adfærdsterapeuters teknikker. Behandlingen hjalp de fleste, og delvist mig selv, men jeg kunne desværre ikke overkomme min indgroede skepsis og modvilje overfor at gøre hvad andre siger, og udføre adfærdsøvelserne. Jeg vasker derfor stadig meget hænder, og har heller ikke kunnet bekæmpe nyopståede tvangssymptomer, men har heldigvis kunnet opretholde en hverdag, hvor studie og andet ikke har givet tvangshandlingerne tid til at tage helt over.
Gennem forummet her, blev jeg siden hen opmærksom på ocpd (ocpd.dk), og kunne genkende rigtigt mange af de beskrevne tegn på en tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Jeg er ikke rigtigt blevet klar over, om diagnosen er alment anerkendt, som en selvstændig sindslidelse, eller om karaktertrækkende blot skal regnes for udslag af ocd, men jeg har selv nogle ret rigide leveregler og principper, som hverken jeg selv, eller andre kan leve op til, og er meget hæmmet af overdreven perfektionisme. Som et af de øvrige beskrevne karakteristika, forholdt jeg mig som nævnt mistroisk til adfærdsterapien, og kunne ikke få mig selv til at fravige det personlige princip om, for alt i verden ikke at ligge under for pres, og lade mig forlede til noget, jeg ikke var velvillig over for.
Som bortforklaring for, ikke at udføre de foreskrevne adfærdsøvelser, argumenterede jeg med, at den gavnlige virkning måtte være afhængig af, at man troede på den, og kunne også overbevise mig selv om, at overskuddet hos dem, der havde gavn af behandlingen, i sig selv måtte være udslagsgivende. Men de andre deltagere fik det markant bedre, så min skepsis har udelukkende været til egen ulempe, og jeg vil til hver en tid anbefale andre at opsøge dette behandlingstilbud.
Det blev en længere udredning, men det jeg egentlig vil frem til, er at spørge, om nogle af jer kender til psykologer eller behandlingsmetoder, der vil være velegnede for mit besværlige tilfælde. Jeg har både svært ved at have tillid til psykologiske forklaringer af, at det bare handler om at være tilstrækkeligt motiveret for at blive helbredt, og at konfrontere sin frygt, og psykiatriske forklaringer om, at medicin er det eneste, der kan genoprette hjernens biokemiske balance, og holde én symptomfri. Selvom jeg ikke gør mig store forhåbninger om at blive fuldstændig rask, håber jeg stadig at kunne finde hjælp til at lære at undertrykke tvangssymptomerne og undgå tilbagefald. For mit vedkommende, forestiller jeg mig at det meget handler om at finde den rette måde at betragte sindslidelsen på, i forhold til resten af min tilværelse. Hvis jeg kan tilegne mig den rette indstilling og livsførelse, er forhåbningen, at jeg som før selv vil kunne dæmpe symptomerne til et tåleligt niveau – men måske det hele bare er bortforklaringer ...
Råd og anbefalinger er altså meget velkomne, og selvom jeg snart sagt er skeptisk overfor alt, er jeg også snart parat til at prøve, alt hvad det skulle være. Den anden side af denne skepsis er også, at jeg er åben overfor, at mangt og meget kan hjælpe, hvis man har tiltro til det, og lige meget hvad eller hvem, der har hjulpet jer, vil jeg gerne høre om det. En fornuftig psykolog, i Københavnsområdet vil jeg i hvert fald være taknemmelig for at få anbefalet.
Tak. Med mange venlige hilsner
Besvar med citat
