Ny herinde

[mho]

Hejsa
Jeg er en ung pige på 24 år, der endelig har taget sig sammen til at tage kontakt til andre med ocd. Jeg har været syg med angst og depression de sidste to-tre år og for nogen tid siden stod det klart, at jeg har har OCD og har haft det siden jeg var 8-10 år gammel. Jeg skal til forsamtale på OCD-klinikken på onsdag og ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente. Håber bare, jeg kan få noget mere hjælp. Synes det er en forfærdelig sygdom og den fylder alt for meget i mit liv. Jeg vil så gerne gøre mit studie som sygeplejerske færdig, men kan ikke på nuværende tidspunkt. Vil egentlig bare høre om nogle af jer kan fortælle lidt om disse forsamtaler på ocd-klinikken og om I har haft gavn af behandlingen?
Jeg synes i hvert fald, at det er ved at være svært at leve med denne sygdom og håber at der er hjælp at få. Kan forstå, at det er typisk for ocd-ramte, at man er bange for at noget konkret og forfærdeligt vil ske (eks. man gør nogen fortræd, man vil få hiv osv), hvis man ikke udfører sine tvangshandlinger. Men er jeg den eneste, der ikke har det sådan? Jeg er ikke bange for, at der vil ske noget, eller jeg vil gøre nogen fortræd....jeg føler bare, at hvis jeg ikke gør mine ritualer, så vil alt blive kaos.

[Brugernavn]

Hej mho

Jeg har også endelig samlet mod til at skrive her i forummet :)

Har desværre ikke erfaring med ocd-klinikken, men har gennemgået et gruppeterapiforløb på Rigshospitalets angstklinik, i forbindelse med hvilket adfærdsterapien var meget virksom, for de fleste deltagere.

Jeg kan meget godt relatere til det du skriver, med ikke at være bange for at der sker noget specielt, ved ikke at udføre sine tvangshandlinger, og føler mig egentlig heldig over, ikke at forestille mig alt muligt forfærdeligt. Selv vasker jeg primært hænder, og er egentlig ikke bange for bakterier eller smittefare. Det at føle mig beskidt, er åbenbart angstprovokerende nok i sig selv, men jeg har også en fornemmelse af, at var det ikke det ene, så var det det andet, ocd'en ville sætte sig på. Jeg har i perioder oplevet forskellige tvangssymptomer opstå og fortage sig igen, og eneste fællesnævner, er så vidt jeg kan se angsten for kontroltab, eller kaos, som du skriver. Selvom jeg ikke så meget har det med at skulle tælle, eller udføre handlingerne et bestemt antal gange, overvejer jeg nogle gange, om gentagelsen i sig selv har en beroligende effekt, da jeg ind i mellem kan finde ro ved repetitiv musik eller arbejde, der inkluderer regelmæssige gentagelser ...


Du må have held og lykke med ocd-klinikken, og gerne skrive om dine erfaringer med behandlingsstedet. Jeg er sikker på, at du nok skal få hjælp til at komme videre med studiet. Selv har jeg netop færdiggjort mit, og selvom det har været hårdt pga. ocd’en, og jeg har måttet udskyde færdiggørelsen, tror jeg uddannelsen har hjulpet med at fjerne fokus fra tvangssymptomerne. Jeg har ikke selv været god til det, men når jeg har måttet tage en pause fra studiet, har det været vigtigt ikke fra den ene dag til den anden at gå fra at lave en masse, til ikke at have noget at lave. At komme ud blandt andre, hvor man ganske simpelt ikke tør lade tvangshandlingerne tage over, tror jeg også er en god måde, at holde ocd’en tilbage, når den trænger sig på. Men det er jo let nok at sige, og du kender det sikkert udmærket :)