Jeg vil høre, om nogen herinde kan hjælpe mig med, hvordan det ser ud med behandling af ovennævnte syndrom i Danmark - og om det er et anerkendt syndrom.
Min far har igennem mange år samlet ting sammen i sin lejlighed. Ordet "ting" dækker over ragelse, som andre har kasseret, genstande fundet på gaden og effekter købt i supermarkeder for en slik. Fællesnævneren for disse er, at de alle ender i min fars lejlighed og ligger der og fylder op. Hvis min far finder noget elektronik, så skal det lægges til side, så han "ved lejlighed" kan afprøve om det stadig virker (uanset om der er tale om en gammel ledning eller en lettere ramponeret højtaler). En anden fællesnævner er, at han gerne køber to eller flere af de samme meget billige genstande, hvis et supermarked har købt dem hjem. Det er de færreste bosiddende i byen, der kan finde noget at bruge en "Mulvarpeskræmmer" til, men min far har købt 3-4 af slagsen. Det skal dog retfærdigvis siges, at han heller ikke har fundet noget at bruge dem til, så de ligger blot og fylder op sammen med alle de andre "fund", han har erhvervet sig...
Kort sagt: min far køber ting, finder ting og får ting foræret, som han hober op i sin lejlighed. Dette har stået på i flere år og efterhånden er hans lejlighed blevet til en regulær sundhedsfælde til skade for ham selv og til stor gene for hans naboer. Familien har godt vidst, at han "samlede", men ikke at det stod så grelt til, og der skulle også en trussel om udsmidning af andelsforeningen til, før han ville lukke os ind i lejligheden (den har ellers været lukket land for den nærmeste familie i ca. fem år).
Vi brugte så en del dage og uger på at komme til bunds i skidtet; da vi nåede til køleskabet, fandt vi madvarer, hvis holdbarhed var udløbet i 2003! I bunden af køleskabet lå en masse fluer, som formodentlig havde begået kollektivt selvmord. Det skal til min fars forsvar siges, at han ikke har kunne komme til køleskabet de sidste par år, da der var fyldt op med en masse ting og sager, der spærrede adgangen til det.
Ved stor anstrengelse fik vi muget det værste skidt ud af køkken og lejlighed, men hver gang man ville smide den mindste ting ud, skulle man igennem hårde forhandlinger med min far, fordi der jo var tale om ting, som ikke var i stykker og derfor nok kunne finde anvendelse engang i fremtiden...
Nu er det ikke for at gøre mig morsom på hans bekostning, men for at give et billede af, hvad vi i familien tror, er Compulsive Hoarding Syndrome (CHS).
Vi fik ham indlagt til udredning på et sygehus, men har af en psykiater fået beskeden, at han ikke fejler noget. Han er bare en særling, som der render så mange rundt af. Psykiateren ville slet ikke forholde sig til, om det kunne være CHS - muligvis kendte han ikke syndromet.
Derfor mit indledende spørgsmål: om der er nogen herinde, der kender til syndromet, og - måske lige så vigtigt - om der findes nogen psykiater i Danmark, som tager det alvorligt eller i det mindste kunne tænkes at undersøge min far, for at få be- eller afkræftet, om det er det, han har.
Se følgende sted for mere info:
ocfoundation (.org)


Besvar med citat

