Kære alle.

Det er nu over 4 år siden at jeg officielt fik konstateret OCD i meget svær grad.

Jeg har gået til en specialiseret psykiater på rigshospitalet i 3 år, før hun henviste mig til rigshospitalets OCD afdeling, hvor jeg kom i et gruppe terapi forløb, hvoraf næsten alle de andre på holdet endte med at blive helt raske, og jeg stadig var tilbage med det meste af min OCD. Jeg har været tilknyttet deres afdelingslæge og specialist i OCD siden afslutningen på terapiforølbet (Januar 2008), og jeg kæmper stadig med det meste.
Til dagligt tager jeg nu efter at være gået ned i dosis 40 mg Paroxetin.

Jeg er begyndt at tænke over hele min livshistorie indtil videre (Jeg har haft et dejligt liv synes jeg selv) og begyndte at finde mange ligheder mellem tegn på autisme, og så mig selv.

Jeg har altid været en drømmer, der let kunne sætte mig i timevis og bare leve i min egen drømmeverden.

Jeg har altid haft svært ved at kigge folk i øjnene og har svært ved normal interaktion.

Jeg har en enorm evne til at huske efternavne på mennesker jeg møder eller ser.

Det meste af min verden er styret af matematik og tal, der alt i alt helst skal løbe op i mine to lykketal 10 og 31.

Jeg er angst for store menneskegrupper.

Har det ikke godt hvis jeg ikke har tid til mig selv. Tid til bare at være mig selv og leve i min egen drømmeverden.

Jeg har en utrolig lav koncentrationsevne.

Har tidligere været meget uopmærksom på farlige situationer, og generelt bare ignoreret dem, hvilket har ført til en del hospitalsbesøg:)


Jeg tog så for lidt siden en test kaldet AQ testen som vurderer om man har en tendens til autisme. Normale mennesker får 16.4 point i gennemsnit og jeg fik 28.


Jeg vil meget meget gerne høre fra nogle der ved noget om emnet, om jeg skal prøve at få det undersøgt, for det er klart at der er mange ting i mit liv jeg bedre kan forstå og som jeg vil omlægge måske, hvis det er det jeg altid har lidt af.


Med mange venlige hilsener

Mads Christensen