Jeg er blevet fejlmedicineret og det ødelagde mit liv.
Jeg er blevet fejlmedicineret og det ødelagde mit liv.
Sidst redigeret af ffj20 : 6. June 2011 kl. 02:50
Kære dig.
Det gør mig ondt, at du står i sådan en forbandet situation.
Jeg forstår ikke, hvorfor skadestuen ikke ville hjælpe dig - det burde de.
Jeg synes, at du skal printe det, du har skrevet her, og tage det med til din læge. Ring til ham/hende på mandag og få en akut tid.
Et eller andet skal der gøres. Det kan selv jeg se, selv om jeg ikke er læge.
Jeg ved desværre ikke, hvad jeg ellers kan give af råd.
Håber det bedste for dig.
Tanker fra Sofie.
"Jeg har mine tanker. Jeg er ikke mine tanker."
-Martin Holmgaard Laursen
Hej med dig.
Jeg er dybt chokeret.
Hvorfor ville lægevagten ikke hjælpe dig, når du er 20 år. Du er da myndig. Et eller andet er helt galt her i Danmark!
Jeg tror på, at din krop er blevet skadet pga. medicinen. Da jeg fik medicin, var jeg også totalt træt hele tiden. Af det antidepressive medicin, tog jeg lidt mere end 20 kg på. Til mit held raslede kiloene dog af mig, da jeg var trappet ud af medicinen igen.
Efter at jeg er stoppet med medicinen, er jeg blevet ramt af forskellige former for allergi og andre problemer.
Mine bivirkninger under indtagelsen af medicinen har dog langt fra været så voldsomme, som dine er. Jeg føler virkelig med dig, men det hjælper jo ikke noget.
Du bør søge hjælp. Ligesom Sofie vil jeg også råde dig til at kontakte din læge på mandag. Du må ikke give op. Du skal i stedet have hjælp til at komme videre, selvom det nogle gange kan være meget svært at få den rette hjælp i et velfærdssamfund som Danmark!
Skriv endelig igen...
Med venlig hilsen
Lisbeth![]()
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
Hej Lisbeth
Tusind tak for din sympatiske og forstående respons.
Jeg skal desværre beklage formuleringen øverst, da jeg som sagt var helt nede, efter dette helvede af piller og ensomhed brød løs. En kombination af to ting, som jeg næppe tror er en hensigtsmæssig "løsning" at bruge på en person i nød. Man kan så altid diskutere, om hvorvidt det er hensigtsmæssigt i det hele taget, at tage anti psykotiske piller uden at være psykotisk.
Jeg har nu fået konstateret ved tjek hos en psykiater hele 2 gange, at jeg ikke er syg. Spørgsmålene om hvorfor i alverden de så har proppet mig med piller, er i en så ubehagelig grad, at de er i en klasse for sig selv.
Jeg krydser fingre til mig selv, og ber til, at jeg er rask nok imorgen, til at kunne kontakte min egen læge. Det her syntes jeg næppe man kan byde et menneskes krop.
Jeg frygter samtidig, at jeg må ha fået ødelagt en masse i mig, efter det her helvede af giftige piller. Jeg ved sgu ikke hvad der flyver rundt af tanker, i hovedet på lægevagten, når de afviser at hjælpe folk i nød.
Telefondamen jeg ringede til den aften, gjorde mig iøvrigt yderligt bemærket på, at hvis jeg havde haft feber kunne de sagtens have rykket ud. Jeg har sgu haft voldsom feber en enkelt gang før, det var ikke engang nær så slemt så dette.
Indtil videre er jeg besvimet i alt 6 gange på blot nogle uger. Om jeg nogensinde overlever, er et spørgsmål der først bliver besvaret, den dag jeg ligger død. Og ville det ikke være lidt ironisk, hvis jeg havde gået i så langtid og forklaret Lægerne på Nordvang at jeg intet fejlede, bortset fra at jeg manglede et sted at bo. Hvilket de tacklede med anti psykotiske piller. Og det så netop var anti psykotiske piller der skulle blive årsagen til min død?.
Det giver næppe nogen mening at få "hjælp" i det her land. Jeg tør dårligt nok gå inden for på et hospital.
Hej igen.
Din historie er jo fuldstændig katastrofal. I mine øjne tåler den ikke dagens lys. Der har været så mange sager oppe omkring lægevagt ordningen. Gad vide om din ikke kan blive en af dem?
Jeg forstår heller ikke, hvorfor man fylder folk med antipsykotisk medicin, som ikke har behov for det. Jeg tror på en måde, at kroppen reagerer uhensigtsmæssigt, når den bliver fodret med f.eks. medicinpræparater, som den ikke har behov for. I mit tilfælde fik jeg en meget lille dosis antipsykotisk medicin, da jeg havde behov for at få dæmpet min voldsomme angst. Kroppen virkede som sovepiller på mig. Når jeg tog en pille, faldt jeg nærmest omkuld. Min dosis var virkelig lav. Jeg fik 25 mg imod de 250 mg, man giver til personer, der er psykotiske... Psykiateren ville ikke rigtig lade mig trappe ud af det igen, så til sidst gjorde jeg det selv. Da jeg var ude af dem, var det som at vågne op til verden påny igen.
Din læge bør tage dig alvorligt, hvis du er frisk nok til at kontakte ham/hende i morgen.
Pøj, pøj med det. Lad os gerne vide hvordan det går.
Med venlig hilsen
Lisbeth![]()
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
Hej igen Lisbeth, tusind tak for din respons.
Mine tænder er nu så ødelagte, efter fejl medicineringen som startede på Nordvang, at det koster 27.000 kr. at lave dem. I et halvt år har jeg gået og kæmpet med kommunen for at få en bivilling, og nu går den endelig i orden på Torsdag. Jeg skal selv betale 6000 kr selv. Og det var det beløb det ville have kostet at lave dem, hvis jeg selv havde betalt fra start af, istedet for at lade kommunen trække den så langt ud.
Så nu skal jeg altså selv betale 6000 kr, efter at psykiaterne på Nordvang har ødelagt mine tænder fuldstændigt med anti psykotiske piller, og anti depressive piller, samt jeg har gået igennem et helvede af effekter og bivirkninger, som nær havde kostet mig livet. Og værst af alt, der er ingen der lytter til mig af dem jeg kender. De støttekontakt personer jeg har, som er ansat af komunen, reagere ikke når jeg har brug for at komme af med det. Hold kæft man, det er for meget for mig at stå alene med det her. Jeg bryder sammen nu, helt ned på bunden igen, hvor jeg ligger og ryster i min seng med tårene trillende ned af mine kinder. Jeg forstår bare ikke hvorfor folk i Danmark, og især lægerne og psykiaterne, behandler tilfældige folk sådan, og jeg forstår heller ikke hvad de får ud af det. Jeg får ihvertfald ikke noget ud af det, udover endnu en ekstrem nedtur. Jeg krydser fingre for at jeg klare mig igennem.![]()
Hejsa...
Jeg bliver trist når jeg læser din historie....jeg kan sagtens se du har det rigtig skidt...
Jeg vil lige spørge dig om du har fået konstateret OCD, eller hvad var årsagen til du blev medicineret med antipsykotisk medicin? Nogele gange ved meget slem OCD, gives der antipsykotisk medicin som enkelte har glæde af...... men det har du jo bestemt ikke haft...
Som jeg læser det, har du sikkert en depression og en hel del angst....(forståeligt nok)....og jeg mener bestemt ikke at du får den rette behandling.
Jeg håber din læge kan hjælpe dig med kontakt til socialpsykiatrien.... har I nogle væresteder eller mødesteder for unge, hvor du bor? det ville være rigtig godt for dig at komme hen et sted hvor der er ligestillede at snakke med....
Vi har et ungemødested i Næstved (regionsjælland).....Hvor kommer du fra...
Du er velkommen til at ringe til mig for yderligere snak.... 26294005...
Du skal nok klare dig igennem det, jeg kan læse ud af dine beskrivelser, at du har en hel del kampånd....det er godt gået (trods alt) indtil videre....
Mange hilsner fra Anette
Anette
hej anette
tusind tak for nummeret...
Jeg går til psykolog hver anden måned... går i en klub nær mig, som jeg har rigtigt meget gavn af... grunden til jeg fik anti psykotisk medicin, var fordi at psykiaterne siger jeg hørte stemmer, men jeg blev ved med, enda op til flere gange at sige, at det gjorde jeg ikke. De spurgte om det lød helt fremmet for mig, og jeg svarede ja.
Jeg fik læst noget de havde skrevet om mig, hvor de har noteret at jeg har sagt, at jeg har en eller flere personer i mit hovedet, som enten taler til mig eller om mig.... og det kan de bande på jeg har.... det havde jeg før, mens jeg tog anti psykotisk medicin, og det har jeg nu...
Kender du det, når man får et flashback? altså hvis du f.eks er kommet hjem fra arbejdet, og du tænker tilbage på de folk fra dit arbejde du har snakket med? sådan får jeg det tit.. jeg er typen der reflektere meget over tingene... jeg kommer tit i tanke om de folk fra mit tidligere opholdssted, hvordan de så ud, og hvordan de lød, og deres personlighed,osv... du ved den slags minder... og så danner jeg mig et billede af dem inde i hovedet, og tænker tilbage på dem... det er sgu da ikke at være psykotisk!!! sådan havde jeg det da også da jeg tog anti psykotiske piller... og sådan har jeg det da også nu! .. bortset fra at de anti psykotiske piller har ødelagt min krop, og jeg har fået ekstrem nedtur over lykkepillerne.... i kan sige så meget om at jeg er skør, men jeg mener det er helt normalt at få flashbacks... iøvrigt så er det en meget god måde at reflektere over tingene på, det jeg plejer at gøre, når jeg skriver ( lige for tiden arbejder jeg på en roman, med mit eget liv som den primære inspirationskilde, til historien i romanen. ) er at jeg danner mig et billede af de folk jeg har kendt, eller kender til, inde i mit hovede, og så notere jeg deres karakter, f.eks deres udseende,tøjstil,osv. For derefter at beskrive dem med ord og bogstaver. Iøvrigt er det en ganske glimrende måde at få læsset af på, nemlig ved at sætte ord på tankerne inde i mit hovede, for derefter at beskrive dem med sætninger på min computer... så får jeg omdannet tankerne til kapitler og sætninger istedet, og på den måde får jeg læsset af... det hjælper en hel del, og det hjælper endnu mere, når en person læser det.
Jeg var iøvrigt til psykiater for nyligt, jeg fyrede hele kavalariet af problemer direkte ud i ansigtet på hende, og hun var ikke på et eneste tidspunkt i tvivl om, at jeg var psykotisk eller ej. Det var jeg ikke. Og det er jeg heller ikke nu. Hun måtte enda trøste mig ved at sige det over 5 gange, indtil tiden løb ud. Hold kæft man, det er ikke sjovt det her!
i kan bare sige hvad i vil... nu har i set det fra mit synspunkt af... jeg mener ikke at det her har noget med psykotisk at gøre....
Hejsa...
Tak for dit indlæg..... jeg forstår godt hvad du siger... men jeg mener ikke jeg har sagt noget om at du er psykotisk eller skør....
Jeg mener du kan have en depression og en del angst, hvilket ofte hænger sammen med OCD, men det er op til din psykiater at stille disse diagnoser....
Jeg kender til en som har OCD som har haft lignende symptomer som dig også med tankerne, netop med at gennemtænke tidligere situationer og skrive dem ned....så alt det du beskriver er ikke noget som ikke er set før ved OCD..... jeg mener bestemt ikke du er psykotisk, men man kan sagten forveksle det.... det vigtigste er, at du selv er klar over de uhensigsmæssige tanker og godt ved hvordan tingene hænger sammen. En der er rigtig psykotisk kan ikke skelne virkelighed fra "fantasi".....
Håber du forstår hvad jeg mener....
Du er velkommen til at skrive igen hvis du får brug for det....
Mange hilsner fra Anette O"![]()
Anette
hej igen anette
nej det var heller ikke for at beskylde dig for noget.. undskyld.... det var mere fordi jeg var ved at blive sindsyg til sidst, over at alle mine kontaktpersoner og psykiatere osv. blev ved med at sige jeg hørte stemmer, og jeg blev ved med at forklare dem, at det har jeg aldrig haft noget med at gøre heldigvis. Men folk fortsætter med at beskylde mig for det.... så de har så småt droppet at arbejde med mig.... jeg syntes det er helt aburs, at jeg nu skal ses som en eller anden skør person, når jeg skal finde nyt bosted,osv. og derfor ikke kan komme ind de ordentlige steder... og samtidig syntes jeg også ikke at de kan være bekendte, at skrive den slags ting om mig.. jeg har jo altid sagt jeg ikke har fejlet andet, end jeg mangler nogle mennesker omkring mig, til at trøste mig, snakke med mig når jeg får det skidt, osv... og så placere psykiaterene og kommunen mig på opholdssteder for galninge, og sætter mig til at tage ekstreme mænger piller i overdosis... jeg havde nær været død.... er glad for jeg overlevede... kan mærke min krop så småt er ved at komme oven på igen.. løb og sund kost hjælper mig virkelig.... jeg har ikke engang lyst til alle de ting jeg spiste da jeg tog piller... jeg brækker mig... hvordan kan man kværne en pizza og en burger og en liter cola... det er da vidst kun noget man kan når man tager anti psykotiske og anti depressive piller... håber ikke jeg har taget permanent skade.... som du nok kan høre er der mange bekymrer inde i mit hovede lige nu... men du skal have tusind tak fordi du gider hjælpe![]()
Hejsa.
En tanke har lige strejfet mig.
Hvis det er muligt for dig, synes jeg, du skal bede din læge om en henvisning til enten psykiatrisk hospital i Risskov ved Århus eller til Rigshospitalet. Jeg ved ikke, om du bor i nærheden af et af stederne, og om det er muligt for dig. Hvis det er muligt for dig, så tror jeg, at det vil kunne give dig en rigtig diagnose.
Hvis det er helt udelukket for dig at komme til undersøgelse et af de steder, og du har penge til det, så kan du evt. bestille en tid hos en privatpraktiserende psykolog - evt. en psykolog som har erfaring med at behandle OCD.
Det er vigtigt, at du får den rigtige diagnose, så du kan få den behandling, du har behov for.
Med venlig hilsen
Lisbeth![]()
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
Hej Lisbeht, tak for svaret.
Jeg bor på Sjælland, så det har jeg desværre ikke mulighed for. Udover det så er jeg færdig mht. hospitaler og psykiatrien. Jeg fejler over hovede intet, de eneste ting som jeg har det skidt med, har jeg fortalt til min psykiater. Jeg har fået fyret alle mine problemer af, og hun siger at der intet unaturligt er i dem. Det er mine omgivelser der fejler noget. Det er folk omkring mig der ikke viser omsorg,kærlighed,sympati og hjælp når jeg har brug for det. Og det mener jeg bestemt man har brug for, efter sådan en omgang pille helvede.
Jeg prøver så godt jeg kan at holde fast i de folk jeg kender, jeg har efterhånden fået kendskab til en del forskellige folk i min klub, som jeg holder meget af. Men jeg er stadig for meget alene, og det gør ondt. Der er for lang ventetid mellem mine psykolog samtaler. 1-2 mdr.
Iøvrigt har jeg fået job, som jeg starter på, på mandag. Jeg glæder mig helt vildt, der er virkelig sket fremskridt efter jeg brød fri fra pillernes fæle grebmen det har ødelagt mig at tage anti psykotiske og anti depressive piller mod noget jeg ikke fejler, ligesom det ville på alle andre tilfældige mennesker der skulle tage det, og det har ødelagt mig. Så jeg har det hårdt, men jeg nægter at give op, bare fordi nogle lalleglade psykiatere har sjusket med deres arbejde... håber jeg overlever...
Og tak fordi i gider give jer tid til at svare :) i er en stor hjælp!![]()
Hej igen.
Tillykke med dit nye job. Det er dejligt at høre, der trods alt sker fremskridt for dig.
Med venlig hilsen
Lisbeth![]()
www.ocd-inderstinde.dk
Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en.
Elbert Hubbard
Tak, Lisbeth.
Jeg prøver, men det er hårdt. Der sker virkelig mærkelige ting, ved sådan en fejl medicinering. Jeg føler mig knapt som et menneske længere.
Jeg ved godt at det er en gammel tråd, men vil bare sige at jeg har overlevet fejlmedicineren, og jeg har heldigvis ikke taget nogle permanente skader som jeg kender til. Alle bivirkninger viste sig at være midlertidige, tilgængæld har jeg fået en lærestreg for livet. Jeg skal aldrig ud i den slags igen, især når jeg er rask og ikke fejler noget.